Klage over Aftenshowet på DR1 den 21. oktober. Afgørelse den 30. juni 2010. Afvist.

I Aftenshowet den 21. oktober 2009 indgik et indslag om en populær musiker, der netop havde udgivet en bog, hvor han fortalte om livet efter sin kones selvmord. I samme udsendelse var der et indslag om en fotograf, der havde udgivet en bog om sine oplevelser fra pornografiens frigivelse i Danmark.Den 26. oktober skrev klageren til kulturministeren om de to indslag. Han mente bl.a., der var tale om "ulovlig reklamevirksomhed", ledsaget af bl.a. "utugtige billeder".

I Aftenshowet den 21. oktober 2009 indgik et indslag om en populær musiker, der netop havde udgivet en bog, hvor han fortalte om livet efter sin kones selvmord. I samme udsendelse var der et indslag om en fotograf, der havde udgivet en bog om sine oplevelser fra pornografiens frigivelse i Danmark. Den 26. oktober skrev klageren til kulturministeren om de to indslag. Han mente bl.a., der var tale om "ulovlig reklamevirksomhed", ledsaget af bl.a. "utugtige billeder". Ministeren afviste den 11. januar at gå ind i sagen, og henviste til DR. P.gr.a. en ekspeditionsfejl modtog DR først klagen i april. Redaktionschefen afviste kritikken, da han fandt at begge bogomtaler var redaktionelt relevante og de omtalte billeder ikke var anstødelige. Klager ankede afslaget. Efter at have gennemgået de tre klagepunkter om reklamevirksomhed, omtalen af selvmord og utugtige billeder nåede lytternes og seernes redaktør til samme konklusion som redaktionen.