Mars kan blive vores hjem: Se, hvordan Mars og Jorden ligner hinanden
Mars er den planet i vores solsystem, som minder mest om Jorden. Og måske kan det en dag blive vores hjem.
Mars kan blive vores hjem: Se, hvordan Mars og Jorden ligner hinanden
Mars er den planet i vores solsystem, som minder mest om Jorden. Og måske kan det en dag blive vores hjem.
For milliarder af år siden mindede Mars faktisk om Jorden. Der var flydende vand, en tættere atmosfære og højere temperaturer. Og det er alt sammen vigtige betingelser for, at liv kan eksistere.
Læs med her, hvor vi sammenligner forholdene på Mars og Jorden. Hvad skal der egentlig til, for at vi kan bo på vores røde naboplanet?
Planeternes størrelse og afstand
Mars og Jorden ligger begge i den indre del af solsystemet. De er naboplaneter, men Mars er den yderste planet i den indre del og ligger derfor længere væk fra Solen, end Jorden gør. Bag Mars ligger asteroidebæltet og den ydre del af solsystemet.
Mars er den planet i vores solsystem, der minder mest om Jorden. Men Jorden har en masse, der er næsten er ni gange større end Mars.
For mere end 3 milliarder år siden var Mars en blå planet med flydende vand, ligesom Jorden er i dag. Men i dag er Mars en kold ørken. Netop Mars’ mindre størrelse kan være en af de årsager, der gjorde, at de to planeter udviklede sig forskelligt.
Planeternes magnetfelt
Jorden har en kerne, der er brandvarm. Kernen består af jern i fast og flydende form, der bevæger sig i strømme. Og det er noget af det, der skaber jordens store magnetfelt.
Mars havde også en varm kerne, men fordi Mars er mindre end Jorden, kølede kernen ned. Og det er en af grundene til, at Mars mistede det meste af sit magnetfelt.
Det var et stort problem for Mars’ atmosfære. Magnetfeltet beskytter nemlig atmosfæren mod solvinde. Solvinde er elektrisk ladede partikler, som Solen skyder ud i rummet, og det slider på planeternes atmosfærer. Men magnetfeltet leder de elektrisk ladede partikler rundt om magnetfeltet og beskytter atmosfæren. Det er faktisk det, vi kan se, når polarlyset danser over himlen.
Planeternes atmosfære og tryk
Det er magnetfeltet, der beskytter atmosfæren mod Solen. Men da Mars’ magnetfelt forsvandt, blev atmosfæren tyndere og tyndere, og det betød, at temperaturen faldt og havene fordampede. Derfor er Mars i dag en kold ørken.
Der er dog stadig vand på Mars i form af is. Isen består af frossent vand og kuldioxid (CO2). Frossent kuldioxid kalder man også tøris.
Vand har tre tilstandsformer; væske, fast form og gas. Det er altså flydende vand, is og damp. Det er temperaturen, der bestemmer formen, men det er også det atmosfæriske tryk. På jordoverfladen bliver vand til is, hvis temperaturen er under 0 grader. Hvis temperaturen er over 100 grader, bliver vandet til damp.
Hvis man for eksempel står på verdens højeste bjerg, Mount Everest, skal vandet kun være 60 grader, før det bliver til damp. Det er, fordi trykket er lavere, når vi er højere oppe i atmosfæren.
På Mars er trykket endnu lavere, og det betyder, at vand ikke kan være flydende på Mars. Vand har altså kun to tilstandsformer på Mars; is og damp. Hvis man stillede et glas vand på Mars, ville man kunne se isterninger i bunden samtidig med, at vandet kogte i toppen og fordampede.
Planeternes tyngdekraft
Tyngdekraften er den kraft, der gør, at et æble falder til jorden, hvis du slipper det. Alt her på Jorden vil trækkes ind mod Jordens midte, og det er det, der sker, når du lader æblet falde.
Tyngdekraften handler om, at genstande tiltrækkes af hinanden. Og jo større masse de to genstande har, jo større er tiltrækningskraften.
Solen har den største masse i solsystemet. Det er Solens tyngdekraft, der holder planeterne fast i deres baner om Solen. Jorden tiltrækker Månen med en større masse, og derfor kredser Månen rundt om Jorden.
Mars er mindre end Jorden og har derfor mindre masse. Det betyder, at tyngdekraften på Mars er 63 procent svagere end på Jorden.
På Mars vil et almindeligt hop altså kunne sende dig en lille meter op i luften, og det vil tage cirka to sekunder, før du igen vil ramme marsoverfladen. På Jorden vil hoppet være en halv meter og tage cirka et sekund, før du rammer jordoverfladen igen.
Ordforklaringer
Atmosfære: Atmosfæren er luftlaget omkring en planet.
Solsystem: Et solsystem består af en stjerne og de planeter, der kredser som stjernen. Vores egen sol er også en stjerne.
Asteroidebælte: Asteroidebæltet består af en masse asteroider, der kredser om solen mellem planeterne Mars og Jupiter. Asteroider er store klippestykker og småplaneter.
Fordampe: Når vand ændrer form og bliver til en gasart, så fordamper det. Man kalder vands gasart for damp.
Kuldioxid: Kuldioxid kaldes også CO2. Det er et stof, der består af et kulstofatom og to oxygenatomer. På Jorden kender vi typisk CO2 som en gasart.
Credit
Tekst: Rikke Weinreich Sørensen, DR Lær
Grafik: Solvej Nygaard Gregersen
Redaktør: Helle Brun, DR Lær
Kilder:
space.dtu.dk
rummet.dk
Planeterne: Jorden og Mars. BBC-dokumentar
Video fra DR Viden
Manuskript: Frederik Svaneborg og Søren Bjørn-Hansen
Animation: Ingeborg Munk Toft
Speak: Rune Hedeman
Redaktør: Lasse From
Billedkilder: NASA, Colourbox, Unsplashed, Wiki Media Commons, Picryl, BIG