I det nyeste afsnit af 'Gift ved første blik' afslører Søren og Morten, at de ikke har været intime, og at det er svært at få gang i sexlivet.
Parret fortæller også, at det er Morten, der har svært ved at imødekomme Sørens initiativ.
Og det er der en meget god grund til.
Men intet af det handler om Søren, og årsagen kan være svær at forstå for de fleste.
For Morten, som er homoseksuel, bærer rundt på noget, han skammer sig over. Nemlig en indre homofob.
Den indre homofob omtaler han som et "spøgelse eller monster", som dømmer både hans egen og Sørens opførsel og holder øje med alt, der kan opfattes "forkert" og for "bøsset".
- Jeg har lukket øjnene for min indre homofob i mange år, fordi det har føltes for skamfuldt. Men jeg identificerede den, da jeg var i starten af 20'erne, hvor jeg også fandt ud af, at jeg havde en indre racist. Så der er to store dæmoner i mig – den indre racist og den indre homofob, fortæller den 36-årige manuskriptforfatter til dr.dk.
Mortens indre dæmoner blev skabt i ham, da han voksede op, og de kan være svære at skelne fra hinanden, da de lever side om side.
Den indre racist kommer af, at han er adopteret fra Sydkorea til en dansk familie og altid har følt sig – og er blevet set på – som anderledes.
Den indre homofob kom snigende som teenager, hvor han oplevede at blive kaldt mange homofobiske skældsord – og måske endnu værre, at folk ikke valgte ham til.
- Da vi begyndte at gå i byen og til fester, længtes jeg efter, at nogen også havde lyst til at flette fingre med mig eller kysse lidt med mig. Men det skete aldrig og satte sig dybt i mit selvbillede. Der var noget i mig, der tænkte, at den asiatiske mand ikke var værd at tænde på, så jeg frastødte derfor en vigtig del af mig.
'Jeg tænder ikke på asiater'-gruppe
Da Morten var 17, skete der noget, der bekræftede ham i de dårlige oplevelser.
Han var endnu ikke sprunget ud, og han gik nysgerrigt på det store online-site for homoseksuelle, der hed boyfriend.dk, hvor man både kunne søge efter dating og sex.
Der så han til sin store forfærdelse, at man kunne melde sig ind i en gruppe, der hed "Jeg tænder ikke på asiater" med flere tusind medlemmer.
- Jeg kan huske, jeg blev så ked af det. Tænk, der var så mange, der havde fravalgt mig uden at have mødt mig.
Det var første, men bestemt ikke sidste gang, han stødte ind i fordomme i det miljø, der skulle være hans safe space. For siden har Morten mange gange oplevet, hvordan hans asiatiske udseende har spillet en stor rolle for en del homoseksuelle.
Enten har han skullet høre på stereotype fordomme, som at asiatiske fyre er feminine. Eller også har han oplevet i den modsatte grøft at blive feticheret af fyre, der vil være sammen med en asiat.
- Alle de her fordomme går ind og gør mig frastødt ved mig selv. At ens medfødte udseende påvirker ens seksualitet så negativt, er jo en helt vildt underlig forbindelse. Jeg har derfor gået rundt med et meget nedladende billede omkring mig selv. Jeg gjorde grin med mig selv, fordi jeg ikke følte, jeg fortjente at blive talt pænt om og derfor søgte at få bekræftet det negative, folk sagde om mig.
Og nej, det er ikke det samme, som hvis Morten havde lignet en typisk etnisk dansker og faldt over en gruppe med titlen: "Jeg tænder ikke på vikinger", slår han fast.
- Når man tilhører en minoritet og bliver fravalgt på det, føler man sig endnu mere diskvalificeret. Oveni er jeg adopteret og har ikke et stort familiært netværk, som kender til det at se anderledes ud, så jeg følte, jeg stod alene med de her oplevelser.
Da årets nye 'Gift ved første blik' så blev annonceret, havde Morten i mange år arbejdet med sig selv. Så han tog mod til sig og sagde ja til casting – og fik til sin store overraskelse et match.
- Jeg havde virkelig prøvet at gøre op med gamle spøgelser, så derfor var det ekstra hårdt for mig at erkende, at homofoben stadig ikke var slået helt ihjel.
Tror du, den dør?
- Aldrig. Ikke så længe der er homofober i den her verden.
Søren: 'Det påvirker andre at høre 'sjove' skældsord'
At Morten har en indre homofob, der dømmer hans og hans partners opførsel, var hårdt og chokerende for Søren at høre. Men det er noget, han – desværre – også selv kender til. Også selvom han ikke har det ekstra lag af racisme.
Han fortæller, at han er vokset op i Randers, hvor han hele tiden hørte skældsord i klasselokalet, omklædningsrummet og til sport som "bøsserøv", "svans" og "indsæt de ord, du selv har brugt", som han siger.
- Det gør jo, at man hele tiden får et negativt billede af, hvad det vil sige at være homoseksuel. Uanset om det er sagt for sjov, skal folk forstå, at det påvirker andre at høre det.
- Når du så bruger hele din opvækst på at regulere dig selv, fordi du hører, det er klamt at være feminin og have løse håndled, når du til et punkt, hvor du selv synes, det er ulækkert, siger den 32-årige fotograf og fortsætter:
- Problemet er bare, at når du lammer de her kvaliteter og personlighedstræk, der er en del af dig selv, bliver det farligt at se de sider hos andre, fordi det minder dig om det, du har brugt hele livet på at komme væk fra.
Asiatiske fyre bliver ofte portrætteret feminint
At have den indre homofob i sig kan være hårdt nok i sig selv. Men at Morten ofte har følt sig vraget i sit "eget" LGBT+-miljø, fordi han er asiat, er et dobbelt slag i ansigtet.
Det forklarer kønsforsker Michael Nebeling Petersen, der er lektor på Københavns Universitet ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Gennem sin forskning kender han til racisme i homoverdenen og den stereotype skildring af den asiatiske fyr.
- Det, der er så frygteligt sørgeligt, er, at en dobbelt-minoritet, som endelig finder sit hjem i homoverdenen, bliver smidt ud en gang til, siger forskeren.
Michael Nebeling Petersen forklarer, at når der er racisme i verden, er der racisme i vores seksualitet. Det vil sige, at vores begær afspejler racistiske fordomme.
I forhold til den vestlige kulturs syn på asiater er der mange gamle stereotyper om asiatisk maskulinitet, hvor drenge og mænd ofte bliver portrætteret feminint, forklarer kønsforskeren.
- I populærkulturen er asiatiske mænd ofte ikke de sexede fyre med store muskler, men tit de nørdede drenge, der ikke kan finde ud af det med piger og bor hos deres forældre.
- Den fremstilling af asiatiske mænd passer dårligt med de dominerende forventninger til en sexet mand – også i homomiljøet.
'En moderne mand som Morten kan rykke ved debatten '
Lektor Michael Nebeling Petersen forklarer, at den asiatiske mand i homomiljøet også kan blive hyperseksualitet og feticheret – som Morten selv har oplevet.
"Rice Queen" er for eksempel et ord for den hvide mand, der tænder på asiatiske fyre.
Men hvad er problemet? Må man ikke have en præference?
- Problemet er, at man fjerner de individuelle træk ved personen og kun ser nogle stereotype fremstillinger af racen, som kan være nedværdigende, og som efterlader de asiatiske homoseksuelle mænd som en minoritet i minoriteten.
- Så man kan sige, at selvom homomiljøet på mange måder er frigjort og moderne, indeholder det også racistiske og fordomsfulde elementer.
Ifølge forskeren kan billedet af den stereotype asiatiske mand blive brudt, ved at vi ser eksempler på andre typer mænd – som Morten.
- Selvom der trods alt er en større bredde og divers casting i dag end tidligere, er der langt mellem snapsene, når det gælder asiatiske mænd. Så jeg er overbevist om, at når vi ser en som Morten, der selvsikkert, sjovt, sejt og sårbart fører sig frem på fjernsyn, er det med til at rykke ved debatten.
Hvorfor mener du det?
- Jeg synes, portrætteringen af Morten i 'Gift ved første blik' er en moderne dansk mand, som hverken er hyper-feminiseret eller kedelig, men er sig selv. Han har en stor personlighed og sprænger rammerne for, hvad den her stereotype asiatiske mand normalt bliver fremstillet som. Og det er dét, der skal til, for at vi kan komme videre, slår kønsforskeren fast.