Han er blevet kaldt verdens vigtigste spion. Det hele startede i København

Både Oleg Gordijevskijs far og bror havde forbindelser til efterretningstjenesten. Hans første og anden kone havde også familiemedlemmer tilknyttet KGB.

Derfor var det ikke overraskende, at han i starten af 1960'erne også påbegyndte en karriere i den sovjetiske efterretningstjeneste, der under den kolde krig var særdeles aktiv.

Det anslås, at KGB på sit højeste havde tilknyttet op mod en halv million personer.

Oleg Gordijevskij, der er blevet omtalt som "verdens vigtigste spion" i 1980'erne, havde sin første udstationering lige her i Danmark, hvor han blev placeret som 'diplomat' på den sovjetiske ambassade i København.

Herfra forsøgte han – og en stor gruppe af andre KGB-agenter – at rekruttere nye spioner, samt via for eksempel møder og middage at skaffe hemmelige informationer fra danske politikere, embedsfolk og mediepersonligheder.

- Der var kun seks regulære diplomater (på den russiske ambassade) i Danmark. De øvrige 25-30 personer var spioner, fortalte Oleg Gordijevskij selv, da han i 2000 blev interviewet af DR til tv-programmet 'Spionen der hoppede af'.

I 1968 valgte Warszawapagten – der var en Nato-lignende sammenslutning af østeuropæiske lande med Sovjetunionen i spidsen – at invadere Tjekkoslovakiet.

Efter et magtskifte var landet begyndt at gennemføre demokratiske reformer af det kommunistiske styre. Blandt andet blev pressefriheden udvidet, og ofre for Stalin-tidens politiske udrensninger blev rehabiliteret. Det var en ny politisk retning, som magthaverne i Moskva ikke brød sig om.

Oleg Gordijevskij var en stærk modstander af invasionen, der ifølge ham selv havde stor betydning for hans beslutning om at skifte side.

- Jeg skammede mig over at være sovjetisk. Jeg ville hellere være på Vestens side, og på Tjekkoslovakiets side. Hos de liberale og demokraterne. Eller på den side, der gik ind for socialisme med et menneskeligt ansigt, fortalte han i DR-programmet 'Spionen der hoppede af'.

Omkring 1974 skiftede Oleg Gordijevskij side. Han havde fået kontakt til den britiske efterretningstjeneste MI6, der var meget interesseret i, hvad den sovjetiske KGB-agent kunne fortælle.

Rekrutteringsmøderne foregik over flere måneder i København – og kontakten med MI6 fandt blandt andet sted på det dengang nybyggede SAS-hotel.

Da Oleg Gordijevskij omkring samme tid fik en høj stilling hos KGB i København, blev briterne kun mere interesserede.

- De kunne ikke tro deres eget held. For dem var det en stor succes, at en britisk agent nu sad i en stilling som viceefterretningschef i København, har Oleg Gordijevskij fortalt.

Senere steg hans værdi for MI6 endnu mere, da KGB i 1982 flyttede ham til den sovjetiske ambassade i London.

Gennem mere end et årti videregav Oleg Gordijevskij fortrolige KGB-oplysninger om alt fra KGB's spioner og struktur til højtstående sovjet-lederes tankegang.

Den såkaldte PET-kommission kunne i 2009 med PET som kilde fortælle, at det som følge af Oleg Gordijevskijs oplysninger under den kolde krig var lykkedes at identificere flere end 400 KGB-officerer i flere forskellige lande.

Oleg Gordijevskij var ikke kun værdifuld for briterne. Flere andre vestlige landes efterretningstjenester havde også god gavn af hans oplysninger.

Alle efterretningstjenester havde forskellige kodenavne til ham. Ifølge bogen 'Spionen of forræderen' af Ben Macintyre hed han eksempelvis hos danske PET Gormssøn. Hos MI6 var han blandt andet Nocton, hos CIA Tickle og KGB selv kaldte ham blandt andet for Gornov.

Efter ti år som dobbeltagent blev Oleg Gordijevskij i 1985 kaldt hjem til Moskva af KGB. Allerede fra begyndelsen var der noget mistænkeligt ved hjemkaldelsen, har Gordijevskij selv fortalt:

- Da jeg tog afsted til Moskva, kunne jeg mærke, at det måske var en fælde. For der var ingen rigtig god grund til, at jeg skulle til Moskva. Der var noget galt med ordlyden i telegrammet fra Moskva. Der var en panik eller nervøsitet i teksten.

Han fik ret. KGB mistænkte ham for at være dobbeltagent og afhørte ham intensivt – blandt andet også efter de havde givet ham en sprøjte med en ukendt substans:

- Jeg begyndte at tale som i drømme. Det var som et mareridt. Jeg snakkede og diskuterede. Og de forhørte mig nærmest, mens jeg var i en påvirket tilstand, i fem timer. Åbenbart afslørede jeg ikke noget, fortalte Oleg Gordijevskij dokumentarprogrammet 'Spionen der hoppede af'.

Med hjælp fra MI6 lykkedes det senere i 1985 Oleg Gordijevskij at flygte fra Sovjetunionen i en særligt modificeret diplomat-bil, hvor han lå gemt i et hemmeligt rum. Operationen havde kodenavnet Pimlico.

- Det var et mirakel, at de ikke opdagede mig. For området til Finland var fyldt med KGB-folk og grænsevagter, lød det i dokumentaren fra Gordijevskij, der hurtigt tog videre til England. Her endte han med at slå sig ned permanent.

I 1991, efter Sovjetunionens sammenbrud, lykkes det også Oleg Gordijevskij at få sin familie til England, hvor de fortsat bor i dag.

Hans præcise bopæl er stadig hemmelig, da KGB angiveligt stadig udgør en trussel mod hans liv.

I 2007 modtog Gordijevskij så medaljen Companion of the Most Distinguished Order of St Michael and St George af dronning Elisabeth 2. for sit store arbejde for Storbritanniens sikkerhed.

Det er i øvrigt en medalje, som også den fiktive britiske spion James Bond er indehaver af ifølge Ian Flemmings spændingsroman 'From Russia, With Love'.

Du kan få den fulde historie om Oleg Gordijevskij i Bakspejl-podcasten 'Vagabonden og verdensfreden'. I dokumentaren 'Spionen der hoppede af' på DRTV kan du også høre Oleg fortælle selv og møde nogle af de danskere, som han forsøgte at få informationer fra.