Hvis du har tændt for Spotifys hitlister, været på festival eller stået på et varmt dansegulv inden for de seneste 15 år, er der meget stor sandsynlighed for, at du er stødt på Kesi, Gilli, Kidd, Sivas eller Ukendt Kunstner.
De har nemlig domineret en stor del af den danske musikbranche i mere end et årti, og hvis du spørger Mohamed Hussein, der er bedre kendt under navnet Mo som radiovært på P3-programmet 'Det gode liv', er der tale om en decideret revolution inden for dansk musik.
- Da Sivas bryder frem i starten af 10'erne, starter revolutionen stille og roligt. Der kommer en ny musikalsk scene frem, og de ligner alle nogle af "drengene fra blokken", forklarer han.
Han kalder det en revolution, fordi man ikke før har set noget lignende.
Dansk rap var i 00'erne domineret af navne som Suspekt, L.O.C. og Niarn, men nu kommer rapperne ikke fra Albertslund, Aarhus eller Aalborg. Størstedelen kommer fra Nørrebro i København, har en anden etnisk herkomst end dansk, og de laver alt selv på skramlede computere og telefoner i soveværelset.
- Det var en anderledes bølge, fordi den var politisk. De satte ord på, hvordan de så samfundet. Tidligere har andre danske rappere også fortalt deres historie, og hvad der betyder mest for dem, men med Sivas og hans bølge startede der bare noget nyt, fortsætter Mo.
Det er dette "nye", som DR's nye tv-serie 'Musikrevolutionen' dykker ned i.
- Tekstuniverset var anderledes, og de portrætterede nogle nye arenaer i musikbranchen. De var bare ligesom os. Der var lige pludselig nogle, der tog mikrofonen og talte inde fra miljøet, og som ikke bare spejlede mediernes øjne på miljøet, forklarer Mo.
- De havde en anden etnisk herkomst, og det bliver der skabt en arena omkring. De levede virkelig det her liv 100 procent. De kommer fra gaden og fra et andet miljø. De bærer sig selv på en anden måde. Det er en kategori for sig selv. Det er en kultur og en stil.
De var 'underdogs'
Historien er bare ikke, at bølgen af nye rappere brød igennem, og at de derefter fik enorm succes.
Historien, som 'Musikrevolutionen' også kigger nærmere på, handler om, at publikum virkelig ville dem. Deres koncerter på Distortion tiltrak så kæmpestort et crowd, at man måtte tage konsekvensen og lukke områder af. Deres koncerter blev udsolgt, og deres sange fik millioner af streams.
Men historien er også, at den her bølge af danske rappere langt fra blev lukket ind i branchen med det samme. De fik ikke pladekontrakter, de blev ikke spillet i radioen, og de blev ikke booket til festivalerne.
- Lytterne elsker det, fordi det er første gang, de møder nogen, der forstår, hvor fansene er i livet, og hvordan de har det. Men der går mange år, før mainstream-medierne rent faktisk omfavner den her bølge, siger Mo.
Det er først, da Sivas lavede sangen 'D.A.U.D.A.' i 2013, at radiostationerne begyndte at spille musik fra den her bølge. Sangen blev et kæmpe hit, og i årene efter udgav Gilli sange som 'Habibi Aiwa' og 'Tidligt op', som også fik folk i musikbranchen til at få øjnene op for bølgen. Det skete samtidig med, at Gilli spillede hovedrollen i spillefilmen 'Ækte vare'.
- De var "underdogs", og musikken blev ikke respekteret på samme måde, som popmusikken blev. Folk mente ikke, at man kunne have "rødderne fra blokken" på scenerne, fortsætter Mo.
Han fortæller samtidig, at man blev nødt til at sætte en helt ny genre på den musik, som de lavede, fordi det ikke lød som eller lignede noget, man havde set i dansk rap tidligere.
- Man kaldte det "urban" for at sætte en genre på rap lavet af brune mennesker. Derfor anser vi det i dag som racistisk at tale om det på den måde, for de er jo i bund og grund bare artister, der laver rapmusik, men de flyder også på tværs af genrer. Det er en anden måde at sige på, at de er perkere, så det er virkelig ikke fedt at kalde det "urban" længere, slår Mo fast.
Det var nemlig en genre, man før kun havde set i USA med navne som 50 Cent, Tupac og The Notorious B.I.G..
- Vi kiggede den vej, fordi det var dér, vi kunne få det autentiske. De amerikanske rappere, der talte til os, og det miljø, vi kendte fra gaden.
Pludselig kunne man få det i Danmark, og derfor accepterede publikum bølgen lang tid før, spillestederne, festivalerne og medierne gjorde.
Men når de store scener valgte dem fra, havde det også noget at gøre med, at de havde et ry for at være nogle bøller, forklarer Mo.
I 'Musikrevolutionen' bliver en scene fra en koncert i 2017 med gruppen M.O.L.O. nævnt, fordi én af rapperne til en koncert i Aarhus kom op at slås med en fan i publikum.
- Den episode gør, at folk ikke tør at booke dem. Det sætter et præg på bølgen. Men med tiden har rapperne også fundet ud af, at det er et arbejde, og at de skal opføre sig ordentligt.
- Når Lamin i dag spiller på Orange Scene, har han også alle sine gutter med, men de kommer med stil. De er professionelle, og de er høflige, siger Mo.
Ungdommen har fat i den lange ende
At 'Musikrevolutionen' bliver lavet nu i 2024 handler også om, at der er sket noget de seneste par år. Mo peger på, at Gilli og Lamin, der begge er en del af revolutionen, i år begge spillede på Roskilde Festivals Orange Scene. Ligesom Lamin i oktober vandt 'P3 Prisen' til P3 Guld.
Det sker, fordi "gatekeeperne" nu ved, at de bliver nødt til at give publikum, hvad de vil have.
- Det først i år, at de har fået lov til at stå på de helt store scener, fordi de har vist deres værd. De har fået deres respekt. Man er ikke længere bange for, at de laver ballade, når de kommer, fordi de er blevet professionelle, og de leverer.
Derfor er de også blevet rollemodeller nu. De fortæller stadig en sandhed om "livet på blokken", men de gør det med en virkelighed og en sandhed, som – mener Mo – er sund at blive konfronteret med.
- Du kan godt have ro i maven, hvis dine børn lytter til det her musik. For fem år siden havde jeg nok svaret anderledes, men rapperne er også blevet ældre og mere modne. Ja, det kan godt være, at de rapper om våben, men de siger også, at du skal huske at gå i skole og huske at gøre din mor stolt, forklarer han.
Du kan se hele 'Musikrevolutionen' på DRTV: