Hvad end du skal lytte til podcasts, læse en bog, se noget på tv, eller simpelthen bare dødsscrolle på din telefon, kan du ikke undgå at støde på emnet:
Generationer.
Hvordan fornærmer du en millenial? Millennial vs. Gen Z iklædt jakkesæt – hvem vinder? Hvornår går de forskellige generationer i seng? Jeg vil bare gerne ha' boomernes selvtillid! Hvorfor er Gen X den mest tough generation?
Sådan lyder nogle af de store spørgsmål (oversat fra engelsk) for eksempel på TikTok, hvor der bliver grint af og lavet sjov med de forskellige generationer.
Andre steder bliver emnet debatteret, og nogle forsøger såmænd også bare at blive klogere på fænomenet.
Én af dem er Emilia van Hauen. Hun er sociolog, livsstilskommentator og forfatter til en af de mange nyere bøger om Generation Z med titlen 'Generationen, der skal redde verden – med lidt hjælp fra os andre'. Og så er hun selv fra Generation X.
Hun har interesseret sig for generationer, siden hun selv var ung i 1980'erne, og har et godt bud på, hvorfor snakken om generationer fylder så meget i mediebilledet netop i disse år:
- Det er den perfekte skurke-helte-historie. Der er altid én, der er skurk, som ikke fatter en skid, og det er jo som regel alle andre generationer end ens egen.
Og så er det som regel ens egen generation, der er helten.
- Samtidig er det super taknemmeligt med de sociale medier til at lave videoer og opslag om emnet. At udstille og latterliggøre det. Fordi man let kan lave polarisering og vise ekstremer, og det er let at arbejde med, siger hun.
Mange misforståelser mellem generationerne
En anden, der synes, at generationssnakken er interessant, er forfatter, dramatiker og radiovært Sofie Diemer.
Hun er selv aktuel med podcasten 'Sofie og de nye tider', hvor konceptet er, at hun – en ung generation z'er – mødes med nogle kendte personer fra de ældre generationer og diskuterer store emner som arbejdsliv, sexliv, perfekthedskultur og børn.
Lyt til 'Sofie og de nye tider' her:
Ifølge Sofie Diemer er generationssnakken blandt andet spændende, fordi den er så relaterbar:
- Vi kender alle sammen det med at sidde ved familiebordet, og så starter der en diskussion om køns- og identitetspolitik, som hurtigt bliver ophedet og standpunkterne ekstreme.
- Jeg oplever, at der sker mange misforståelser mellem den ældre og yngre generation, og jeg synes, det er spændende at se, om man kan skabe et rum, hvor vi faktisk lytter til hinandens erfaringer, uden at det handler om at have ret, siger hun.
Derfor har arbejdet med podcasten, hvor hun blandt andet har haft besøg af Søren Espersen, Bjarne Corydon og Ditte Hansen, også været meget givende for hende.
- Det er vigtigt for mig at sætte fokus på, hvordan vi taler sammen, når vi har forskellige synspunkter. Og jeg havde glemt, hvor helende det historiske perspektiv kan være.
- At vi mennesker har gået igennem de samme følelser og problematikker siden efter dinosaurerne, men at vi unge på en eller anden måde har glemt det, siger hun.
De unge har fået en anden stemme
Vender vi tilbage til Emilia van Hauen, har hun endnu et bud på, hvorfor generationssnakken fylder så meget i disse år:
- Skiftet er, at rigtig mange unge pludselig bliver hørt mere og har fået en langt større og vigtigere stemme i vores samfund, fordi de gennem de sociale medier har deres egne – og ucensurerede – kanaler at påvirke andre med, siger hun.
Det står i skarp konstrast til hendes egen ungdom i 1980'erne, da hun kun kunne møde andre unge få udvalgte steder i mediebilledet som i Puls Magazine og Vi Unge, se dem på MTV eller i Jørgen de Mylius' tv-programmer.
Eller hvis en midaldrende tv-journalist tog ud til en flok unge for at spørge til, hvordan det er at være ung i dag – hvorefter deres svar blev kommenteret af folk fra ældre generationer.
- I dag kommer alle generationer faktisk mere til orde. De unge fylder mere, og der er pludselig mere ping-pong og dermed mere, man kan snakke om.
- De ældre generationer bliver både af lyst og tvang nødt til at orientere sig mod de unge, fordi de unge sætter en større dagsorden i vores samfund i dag, siger hun.
En ny måde at være i verden på
I det hele taget peger Emilia van Hauen på, at mødet mellem Generation X, som ofte er ledere, og Generation Z, der i disse år er ved at etablere sig på arbejdsmarkedet, har afledt mange nye udfordringer.
- X'erne, som ofte også er forældre til Z'erne, har opdraget deres børn i et såkaldt familiedemokrati, og det har trænet dem til at give udtryk for hvad de har brug for, argumentere for det og ikke mindst være langt mere ligestillet i familiens beslutninger.
- Det betyder ikke kun, at de unge fra starten af lærer, at de skal mærke efter, hvad der er rigtigt for dem og give udtryk for det. Det betyder også, at de er vant til at blive taget seriøst – hvilket de så også forventer i alle andre sammenhænge, siger hun.
Ifølge Emilia van Hauen har X'erne faktisk spurgt deres børn, altså Z'erne, så meget ind til både stort og småt, at det nærmest har skabt en ny dagsorden i samfundet.
- Vi taler om alting. Der foregår rigtig mange medarbejdersamtaler hen over spisebordet i dag, fordi man er meget mere involveret i hinandens måde at leve på. Og derfor er det ikke kun forældrene der coacher børnene; det er også børnene, der coacher forældrene. Det er vitterligt en ny måde at være i verden på, siger hun.
Emilie van Hauen har dog et budskab, som hun synes, man skal tage med sig i al denne snak om generationer:
- Frem for at tale om en generationskløft, skulle vi hellere til at tale om, hvordan vi laver et fælles generationsløft af hinanden – ved at bruge hinandens forskelligheder og udjævne hinandens udfordringer og svagheder.