Mens de fleste hverdage går i forfatterhulen i hjemmet i midten af København, så foregår en god del af Stine Askovs fritid uden for hjemmets vægge.
For hun elsker at gå ud, drikke øl og tale med både venner og fremmede.
På tre måneder har hun været på 13 værtshusbesøg, hvor hun i alt har spenderet 2.900 kroner.
Det vil sige langt mindre end hendes eget umiddelbare bud, der lød på 7.000 kroner.
- Ej, så må jeg afsted! Så smutter jeg nu, udbryder hun, da vært Anne Glad fortæller forfatteren den for hende overraskende lave udgift til værtshusbesøg under optagelserne til podcasten 'Du kender typen'.
Her har forfatteren, der har skrevet bøgerne 'Nøjsomheden', 'Katalog over katastrofer' og senest 'Varme hænder', nemlig delt sit kontoudtog for de seneste tre måneder.
Man skal ikke have kigget længe på udgifterne, før man får den tanke, at Stine Askov nok er mere glad for at gå ud end de fleste.
Hun kommer på alt fra Bakken til fine vinbarer og italienske specialsteder i København, men hun holder særligt af de brune værtshuse, hvor øllene koster en 20'er.
- På Un Mercato i Torvehallerne kan du lige have betalt 140 kroner for øl, og så sidder de og griner af dig ovre på værtshuset Jagtstuen, hvor en øl koster 20 kroner. Sådan noget synes jeg er meget morsomt, siger hun.
'Jeg kan sindssygt godt lide de historier'
På værtshusene oplever hun, at folk på en helt anden måder deler ud af sig selv.
- På Jagtstuen begynder de at fortælle dig en fed historie om deres liv eller én eller anden beretning om noget, de lige har oplevet, eller en problematik, de har stået i. Jeg kan sindssygt godt lide de historier, der lever dér, siger hun.
For selvom man måske nok kan få tømmermænd af at komme på de lokale beværtninger, kommer man til gengæld også altid hjem med et godt råd eller en god anektdote.
Ikke mindst når det både er unge og gamle, der samles om bordene og deler røverhistorier over en pilsner.
- Jeg forestiller mig, at vi ville have et meget tryggere natteliv, hvis flere gamle mennesker rejste sig fra sofaen og gik i byen, siger hun.
- Der er jo ikke noget så afvæbnende som sådan en mortype, siger hun.
Værner om det lokale
Det er især vigtigt at værne om det lokale liv, hvor man bor, mener Stine Askov.
- Man skal bruge penge dér, hvor man lever, og bruge penge dér, hvor man er, og støtte det nærområde, man har. Det er jo rædselsfuldt, hvis ens nærområde pludselig ikke har liv og energi, så det prioriterer jeg, siger hun.
Stine Askov behøver da heller ikke rykke sig langt for at komme på hendes yndlingsværtshuse eller handle ind i Torvehallerne.
Hun bor nemlig i hjertet af København i en 100 kvadratmeter stor andelslejlighed med sin mand, som købte lejligheden til bare 50.000 kroner for knap 30 år siden.
- Folk bliver nærmest vrede, når jeg siger det. Især unge mennesker, der selv prøver at få en eller anden form for lejlighed i København, de bliver jo decideret aggressive – og med rette.
- Altså, jeg kommer til at dø der, siger hun med et grin om lejligheden.
Huslejen ligger på omkring 4.500 kroner om måneden – tror hun nok. For hjemme hos Stine Askov er det nemlig hendes mand, der betaler huslejen.
Det begyndte han med, da Stine Askov endnu ikke var debuteret som forfatter, men i stedet arbejdede som pædagog.
- Vi var vrede over, at der ikke er ligeløn. At de her "kvindefag" jo tit er ret dårligt aflønnet. Og der tænkte han, at han som en mand kunne gøre sin indsats ved at betale nærmest alle vores faste udgifter, siger hun.
Hun betalte til gengæld til børnenes daginstitution og andre ting, da de var små, men selvom Stine Askov i dag lever af sit forfatterskab, og børnene er flyttet hjemmefra, har parret alligevel ikke fået opdateret den del af finanserne, der gælder huslejen.
Separat økonomi
Nogle par ville nok for længst have fået fællesøkonomi, hvis de stod i Stine Askovs situation.
Men hun har den holdning, at nogle udgifter også er okay at holde for sig selv.
Da Stine Askov blev forfatter på fuld tid, tilbød hendes mand ellers at betale mere af deres fælles udgifter. Men det syntes hun alligevel var for "usselt".
- Jeg ville betale for mine egne øl og mit eget tøj. Og jeg ville jo også gerne bidrage på en eller anden måde til vores fælles liv, og jeg ville hade at skulle spørge: "Kan du give mig lidt håndører?", siger hun.
- Jeg synes egentlig, det er meget rart, at min mand ikke altid er orienteret om, hvor mange penge jeg bruger på øl i Torvehallerne, siger hun.
Og så giver den separate økonomi forfatteren en følelse af frihed.
- Altså, vi har været gift i 28 år, så det er jo lidt noget pjat. Men jeg kan mærke, at jeg er et menneske, der har brug for min egen konto med mine egne penge. Og at det betyder noget for mig.
- Om end det så måske er lidt en illusion, siger hun.
I 'Du kender typen' kan du høre, hvordan Stine Askov trækker på sine egne erfaringer fra omsorgsfagene i sin seneste roman 'Varme hænder' - og hvorfor hun bedst kan lide at handle i sin lokale Netto: