Hun blev kaldt for "elektronmusikkens bedstemor", for hun var den første i Danmark til at lave elektronisk musik med albummet 'Syv cirkler' i 1959.
Mandag ville Else Marie Pade være fyldt 100 år. Hun døde som 91-årig i 2016.
100-årsdagen blev mandag markeret med en jubilæumskoncert i DR's Koncerthus, hvor musikere som Dybfølt, Kira Martini, Jakob Kullberg, Vokalensemblet Vigdis, Jacob Kirkegaard og Strøm fremførte Else Marie Pades værker.
Selv ville fødselaren nok nærmere have fejret dagen med at købe et pølsehorn på tanken eller hænge ud med nogle unge musikere, som inspirerede hende. Det fortæller forfatter Troels Donnerborg, der har skrevet en bog om Else Marie Pade:
- Hun fortalte mig, at hun tit blev inviteret til bankoaftener med de andre gamle, og det gad hun ikke så meget. Hun ville hellere ind på Huset i Magstræde i Indre København til en koncert med Bjørn Svin eller Thomas Knak. "Det er ligesom, jeg bliver suget op i højtaleren," sagde hun helt begejstret til mig, da vi var til en koncert sammen.
I 2009 udgav han bogen 'Klangen af en stjerne' om Else Marie Pades forunderlige liv. Troels Donnerborg havde som journalist på Nordjyske Stiftstidende fået til opgave at skrive en portrætartikel og besøgte hende i den forbindelse i Klampenborg, hvor Else Marie Pade boede på dette tidspunkt.
- Da jeg kom hjem, tænkte jeg: "Det her er sgu en Hollywood-historie!". En historie om en original, som ikke ret mange kender, men har alt det, som en fantastisk historie skal have. Både noget musikalsk, noget frihedskamp og bare noget helt grundlæggende fantastisk.
Troels Donnerborg fremhæver hendes værdier:
- Hun var værd at få frem og skrive om, fordi de værdier, hun havde brugt sit liv på, var meget inspirerende. Jeg blev virkelig inspireret af hendes måde at tænke på: at man skal lytte til sig selv. Hun sagde, at hvis man går ud og lukker ørerne op, så er der ingen grænser for, hvad man kan finde. Og så skal man gå efter det.
Vi har herunder fået forfatter Troels Donnerborg til at udpege fem ting, der gjorde Else Marie Pades liv unikt:
Barndommens hverdagslyde blev til musik
Som barn i Aarhus lå Else Marie Pade meget i sengen, fordi hun var syg af nyrebækkenbetændelse. Hun oplevede derfor mest verden gennem lyde.
- Alle de lyde, som eksisterede ude foran hendes vindue, var blevet til eventyr i hendes ører, forklarer Troels Donnerborg.
Else Marie Pade opdagede selv elektronisk musik, eller det man kalder 'Musique concrète', som er forløberen til elektronisk musik, på et tidspunkt, hvor det nærmest ikke eksisterede.
Hun arbejdede som programsekretær i Danmarks Radio og hørte en dag i starten af 1950'erne i radioen en udsendelse om en fransk fyr, der hed Pierre Schaeffer, og som var ham, der havde opfundet begrebet 'Musique concrète' i 1948.
- Og det fik hende nærmest til at få en blodtransfusion. Hun hoppede rundt i lejligheden og var helt ude af sig selv, fordi hun forbandt denne musik med sine barndomslyde.
- Hun tænkte: "Gud, det er al det musik, som jeg har hørt."
Hurtigt herefter begyndte Else Marie Pade selv at eksperimentere med lyde fra hverdagen og lave det om til musik. Hun gik blandt andet ud og optog lydene fra Dyrehavsbakken, som blev til en af hendes store værker, 'En dag på Dyrehavsbakken', der var en blanding af tv-montage og musik.
Det yngste medlem i en kvindelig modstandsgruppe
Før Else Marie Pade kastede sig over den elektroniske musik, spillede hun klaver. I 1943, under Anden Verdenskrig, fik hun privatundervisning hos klaverlæreren Karen Brieg.
Udover at undervise i klaver var Karen Brieg også en aktiv modstandskvinde i én af de få kvindelige modstandsgrupper. Gruppen lavede sabotageaktioner som for eksempel at ødelægge telefonskabe på kaserner og uddele illegale blade.
- Else Marie Pade havde været så forbandet på tyskerne og gik og spyttede på dem. Hun endte med at blive det yngste medlem af gruppen, 19 år gammel.
- Hun blev makker med Hedda Lundh, og de gik rundt og charmerede sig ind på nogle tyske soldater ved at trække lidt op i deres kjoleskørter og så aflede dem og få lov til at lave de her små sabotageaktioner og efterretningssager.
Ridsede noder ind i cellevæggen
Modstandsgruppen blev optrevlet i 1944, og Else Marie Pade lå i sin seng og sov, da de tyske soldater kom for at anholde hende. Hun vågnede ved lyden af hendes mor, der sagde: "Det må være en frygtelig fejltagelse."
Hun hoppede ud af sengen og fik trukket en bluse og nederdel over natkjolen, inden hun tog bagtrappen. I stueetagen søgte hun hjælp hos et mejeri, og de stak hende en mælkekurv og en cottoncoat for at forklæde sig som mælkebud.
Da Else Marie Pade troede, at faren var ovre, forlod hun mejeriet, men de bevæbnede tyske soldater ventede ude på gaden og købte ikke hendes forklædning. Soldaterne kunne fremvise et foto af den unge kvinde og anholdt hende.
Else Marie Pade endte i et Gestapo-fængsel i Aarhus Arrest.
- Her blev hun udsat for nogle hårde forhør, og det var virkelig en mørk tid for hende. Hun kunne nærmest ikke holde til mere, men så en dag hørte hun fra sin indre fantasiverden et nummer, som hedder 'Du og jeg og stjernerne er venner'.
Else Marie Pade ville skrive noderne ned, så hun ikke glemte sangen igen, men hun havde ikke noget at skrive med. I stedet tog hun sit hofteholderspænde, og så ridsede hun noderne ind i cellevæggen.
- Det var et vendepunkt for hende. Hun indså, at uanset hvad der skete, så ville hun altid have musikken. Hendes indre fantasiverden blev hendes modstandskraft og gjorde, at hun kunne overleve.
Var et legebarn – selv i fangelejren
Senere endte Else Marie Pade i Frøslevlejren og sad i en ren kvindebarak. Her gjorde hun med sin barnlige facon et stort indtryk på de andre indsatte:
- Hun var bare et stort legebarn, selv i fangelejren. Da hun fyldte 20, skrev de andre fangere i Frøslevlejren en sang til hende, hvor ét af versene lød: "Du er godt nok 20, men du opfører dig som én, der er 10."
Hendes ubekymrede væremåde var dog ved at gå helt galt en dag:
- Hun kastede en snebold på en tysk soldat, fordi han syntes, at hun havde redt sin seng sjusket. Alle holdt vejret. Men soldaten endte med at grine – måske på grund af hendes charme, måske på grund af held.
- Det er bare et godt eksempel på, at hun ikke rigtig tænkte over, hvad konsekvenserne kunne have været, og det er måske både godt og skidt.
Gik i glemmebogen, men blev genopdaget
Else Marie Pade skabte stor debat i 1950'erne med sin eksperimenterende form for musik.
- Hun brød nyt land, og det fik hun virkelig også hug for. Komponisten Knudåge Riisager var hendes hårdeste kritiker og sammenlignede endda ét af hendes værker med Adolf Hitlers taler. Det var demagogisk og farligt, mente han.
- Det var altså hård kost for en modstandskvinde.
Og i 1970'erne gav medierne helt dødsstødet til den elektroniske musik.
- Hun blev dog ved med at lave sin musik og sagde, at man ikke kunne bruge avisernes meninger til noget, forklarer Troels Donnerborg og uddyber:
- Hun mente, at historien viste, når man kunne korsfæste Jesus, kaste Mozart i en fattigmandsgrav og kalde Beethovens sidste kvartetter for gale, så kunne hun også blive ved.
Men selvom Else Marie Pade blev ved med at udforske musikken og havde brudt nyt land, gik hun i glemmebogen, fortæller Troels Donnerborg.
- Hun blev glemt igen i mange, mange år. Fra faktisk at være en kendis, der var med i fjernsynsudsendelser, gik hun i glemmebogen, og endte også selv med at få kz-syndrom, hvor alle oplevelserne fra fangelejren kom tilbage.
Indtil Else Marie Pade pludselig blev genopdaget i starten af 00'erne af en gruppe musikforskere og unge elektroniske musikere. I 2003 modtog hun den nystiftede pris Steppeulvene.
Og Else Marie Pade burde stadig være et forbillede for mange i 2024 – og ikke kun musikere, mener Troels Donnerborg.
- I dag har mange måske svært ved at passe ind og går rundt og føler sig lidt mærkelig. Else Marie Pade var i den grad også mærkelig i ordets allermest udprægede betydning, men det stod hun ved.
I 'Mennesket bag facaden' fra 2003 mødte P1 Else Marie Pade til en snak om, hvordan det lykkedes hende at opnå anerkendelse for sit virke. Det kan du lytte til her: