Opdateret den 16. februar klokken 15.08.
I Danmark har vi ikke atomkraft som i for eksempel Sverige, Tyskland og Frankrig.
Og mange danskere tænker måske mest på eksplosioner, atombomber og strålingsfare, når tanken falder på energiformen. Det gør journalist og vært Anders Lund Madsen i hvert fald i 'Atomkraft – ja tak!', hvor han rejser rundt for at blive klogere på, om energiformen nu også er så farlig, som han tror.
For mens nogle nok stadig forbinder atomkraft med ulykkerne ved de ældre værker i Tjernobyl og Fukushima, så er debatten om fordele og ulemper ved den kontroversielle energiform igen blusset op på grund af klimakrisen samt krigen i Ukraine og de deraf stigende energipriser.
Så hvad ville fordelene og ulemperne for Danmarks økonomi og energiforsyning rent faktisk være, hvis vi besluttede os for at få atomkraft?
Det har vi allieret os med Søren Bjørn-Hansen og Bent Lauritzen for at få svar på. Søren Bjørn-Hansen er klimajournalist og specialiseret i at forstå og formidle videnskab og teknologi, mens Bent Lauritzen er sektionsleder på DTU Fysik, hvor han forsker i atomkraft.
De tager os herunder igennem nogle af de mange fordele og ulemper ved atomkraft, hvis vi skulle have det i Danmark:
Fordel 1 – Leverer stabil og (næsten) CO2-neutral energi
Søren Bjørn-Hansen forklarer, at atomkraft som udgangspunkt er en CO2-neutral energikilde, når først man har et atomkraftværk, der er oppe at køre.
- Der er selvfølgelig nogle udledninger i forbindelse med, at man bygger det – blandt andet på grund af betonen, man bruger, og i de miner, hvor man graver efter uran. Men det er CO2-netural strøm, og man kan producere meget af det hele tiden, siger klimajournalisten, der er specialiseret i at forstå og formidle videnskab og teknologi.
- Og vi har brug for rigtig meget grøn strøm. Faktisk er der allerede nu mangel på det. Kort sagt: Atomkraft kan løse nogle af vores klimaudfordringer, hvis vi vælger at investere i det.
Det er Bent Lauritzen fra DTU Fysik enig i:
- Selvom der er noget indirekte CO2-udledning i forhold til transport, byggeri og drift, så ligger atomkraft stadig helt i bund i forhold til andre energikilder.
Ulempe 1 – Mangler accept i befolkningen
Ifølge Bent Lauritzen, der forsker i atomkraft hos DTU, er en ulempe ved energiformen, at der herhjemme har været – og stadig er – stor modstand mod den.
- Befolkningen er i stor udstrækning stadig imod atomkraft. Det er et problem, hvis man gerne vil have noget teknologi, som folk ikke køber ind på, siger han og uddyber:
- Hvis man vil indføre atomkraft, skal man give folk et realistisk billede af, hvad det er for noget. Så kan det sagtens være, at folk langsomt skifter holdning. Der er også et holdningsskifte i gang på tværs af Europa i øjeblikket. Jeg tror både, klimakrisen har været en stor drivkraft her, og så er det blevet forstærket af energikrisen.
Det bringer os til fordel nummer to.
Fordel 2 – Høj forsyningssikkerhed og god økonomi
Bent Lauritzen understreger nemlig, at atomkraft har den fordel i forhold til andre vedvarende energikilder, at den er kontrollerbar.
- Det kan levere strøm til forbrugerne, når der er brug for det. Brændstoffet i atomkraft er uran, hvilket vi kan få fra mange steder i verden, og så er det nemt at opmagasinere uranen til mange års forbrug. Når du har at gøre med vind- og solenergi, er det meget mere ustabilt, for du kan jo ikke styre vind og vejr.
Herudover er det generelt godt for et samfund med det, Bent Lauritzen kalder for "en flerstrenget energiforsyning".
- Den billigste løsning for et samfund er, når du bruger et miks af forskellige energikilder. Det vil sige, at du skal bruge både vind-, sol- og atomkraft, hvis det skal være CO2-frit. Eller vandkraft, hvilket vi bare ikke har så meget af i Danmark.
Ulempe 2 – Vi mangler knowhow
Der er bare lige det problem, at vi i skrivende stund ikke har ekspertise nok i Danmark til at kunne anlægge atomkraft.
- Vi har ikke nogen atomingeniører i Danmark, så hvem skal egentlig arbejde på et eventuelt kraftværk?, spørger Søren Bjørn-Hansen retorisk.
- Skal vi så importere arbejdskraft udefra? Vi har nogle klare mangler i Danmark, der gør, at det ikke er så realistisk inden for den nærmeste fremtid. Det er en klar ulempe, for vi skal have meget grøn strøm i en vis fart for at nå vores klimamål.
Han bliver suppleret af Bent Lauritzen fra DTU Fysik:
- Vi mangler meget knowhow, men jeg er nødt til at understrege, at det er noget, der kan bygges op. Vi kan godt opbygge kompetencerne hos myndigheder og industri, men det kommer til at tage noget tid.
Fordel 3 – Fylder ikke ret meget
Mens det altså tager tid at opbygge kompetencer nok til at kunne drive atomkraftværker i Danmark, så har de den fordel, at de ikke fylder ret meget, mener både Søren Bjørn-Hansen og Bent Lauritzen.
- Atomkraft fylder meget lidt i sammenligning med vind og sol, siger Bent Lauritzen.
- Vindenergi skal du enten have på land, hvor det går ud over landskabet, som ændrer totalt karakter, når der opføres vindmøller. Og det er dyrt at etablere vindmøller til havs.
Søren Bjørn-Hansen supplerer:
- Atomkraft har den store fordel, at det er meget energitæt. Det vil sige, det er en energiform, hvor man kan få meget energi ud af noget, der fylder meget lidt. Og vi står over for en fremtid, hvor vi skal have plads til flere og flere ting på meget lidt plads, siger han og uddyber:
- Dér ville atomkraft løse en udfordring, fordi det ikke fylder ret meget fysisk set. Det gør vind- og solenergi derimod.
Ulempe 3 – Dyrt at anlægge
Selvom et atomkraftværk måske ikke fylder meget i forhold til andre vedvarende energiformer, er det til gengæld dyrt at anlægge. Faktisk er vi oppe i et beløb svarende til Storebæltsbroen, hvis vi skal have anlagt bare et enkelt kraftværk, siger Søren Bjørn-Hansen.
- Der er nogle store økonomiske risici forbundet med at skulle anlægge det. Der står virksomheder i kø for at få lov til at anlægge de store havvindmølleparker. Det er ikke tilfældet med atomkraft, siger han og uddyber:
- Det skyldes, at det er en usikker investering og en kæmpe udskrivning, som oftest kræver statsstøtte at kaste sig ud i.
Bent Lauritzen medgiver, at det er en stor beslutning at skulle bruge måske 40 milliarder kroner på at etablere et atomkraftværk. Han er dog uenig i, at det er særskilt dyrt at anlægge.
Det er nemlig endnu dyrere at anlægge for eksempel en såkaldt energiø, som man i øjeblikket er ved at etablere ud for eksempelvis Bornholm, understreger han.
- I andre lande, hvor de har atomkraft, er de entydigt kommet frem til, at atomkraft er godt for både forsyningssikkerhed og økonomi.
Hvad med atomaffaldet?
Forsyningssikkerhed og god økonomi ændrer dog ikke på, at man også står tilbage med noget affald, når man har at gøre med atomkraft.
- Som alle andre teknologier producerer atomkraft også affald. Når jeg underviser, siger jeg, at alle teknologier bruger ressourcer, og alle teknologier producerer affald. Det her er så specielt affald, fordi det er radioaktivt, siger Bent Lauritzen fra DTU Fysik.
Affaldet inddeles i det, man kalder høj- og lavaktivt affald, forklarer Søren Bjørn-Hansen.
- Det højaktive affald er for eksempel brændselsstavene fra atomkraftværket. De er meget radioaktive i meget lang tid. Men det højaktive affald udgør en meget lille del af den samlede masse, forklarer han og uddyber:
- Det lavaktive affald er alt fra det tøj, de ansatte har på, til kølevand og værktøj, der bruges. Det skal gemmes i ret kort tid. Det er der langt større mængder af – det er også den slags affald, der findes ved for eksempel Risø i Danmark.
Søren Bjørn-Hansen understreger, at selvom atomkraft producerer "en lille mængde samlet affald i forhold til, hvor meget energi man får ud af det", så er det et kontinuerligt problem, at ingen rigtigt har lyst til at opbevare det. Det kan potentielt blive et endnu større problem, hvis der i fremtiden kommer mere atomkraft:
- Hvis vi skal lave den udrulning af atomkraft, som fortalerne gerne vil have, så kommer mængden af affald til at eksplodere. Vi kan allerede i dag ikke finde ud af, hvad vi gør ved affaldet, så dér står vi med en stor udfordring. Så længe, der ikke er nogen, der vil have affaldet, så har vi ikke løst det.
Deponeringen af affaldet – der for eksempel graves ned i grundfjeldet i lande, hvor man har den slags – er også en dyr affære. Den del er der dog taget højde for på forhånd, lyder det fra Søren Bjørn-Hansen:
- Det er røvdyrt at deponere, men det er taget med, når man laver de økonomiske beregninger, inden man bygger et atomkraftværk. En del af pengene fra den strøm, man for eksempel købte af Barsebäck, gik til en konto, hvor de så stod, indtil det skulle rives ned. Det koster mange penge at rive det ned og deponere, men det er allerede indtænkt, inden man bygger.
Og risikoen ved at opbevare og deponere affaldet ikke er særligt stor, mener Bent Lauritzen:
- I for eksempel Sverige og Finland, hvor man har atomkraft, har myndighederne vurderet, at risikoen ved opbevaring og deponering er så lille, at man har valgt at acceptere den.
Rettelse: Artiklen er efter udgivelse blevet opdateret med punktet "Hvad med atomaffaldet?", hvor Søren Bjørn-Hansen og Bent Lauritzen forholder sig til nogle af problematikkerne omkring atomaffald og deponeringen heraf.