Det var forbudt at græde i Aima Jensens barndomshjem.
Opdragelsen var præget af mere disciplin og flere pligter end i de fleste andre hjem, og opvæksten med to forældre, der heller ikke altid havde det lige nemt, kunne indimellem føles utryg, husker hun.
Både da den foregik i Sydgrønland, hvor hun er født, og også da familien flere år senere flyttede til det udsatte boligområde Aalborg Øst i Nordjylland.
Da hun senere blev værnepligtig og begyndte at drømme om at blive den første kvinde i Slædepatruljen Sirius, fik hun at vide, at dét kunne hun godt glemme.
Ikke fordi hun ikke var god nok. Men fordi hun var kvinde.
Det havde måske været nemmest at give op.
Men i stedet har Aima Jensen valgt at vende modgangen i sit liv til en drivkraft.
- Du kan enten være et offer i denne verden på grund af de ting, du har været igennem, eller du kan være en kriger og vende det til noget positivt. Det er dét, jeg gør, siger hun.
Sin egen største tvivler
Drivkraften har blandt andet fået hende gennem en tid i Søværnet, hun har rejst verden rundt, og hun er for nylig blevet færdiguddannet som pilot.
Senest har hun prøvet sig selv af i DR-programmet 'Slædepatruljen', hvor hun og de andre deltagere kæmper sig igennem hårde prøvelser inspireret af forsvarets optagelsesprøve og Slædepatruljen Sirius' forskole.
Deltagerne skal igennem styrkeprøver på dansk jord, iskolde bade, mentale udfordringer og 100 kilometer langrend i Island, før de tilbageværende deltagere lander i Grønland til endnu flere iskolde, farlige og både fysisk og psykisk udfordrende tests.
Som med det meste andet, Aima Jensen foretager sig, så var målet med deltagelsen at bevise overfor sig selv, at hun kan, hvad hun sætter sig for.
- Det har altid været mig selv, jeg skulle overbevise, for jeg har aldrig troet på mig selv. Alle de ting, jeg har opnået, har været for at overbevise mig selv om, at jeg er god nok, som jeg er.
- Jeg tvivler ofte på mig selv, men når nogen siger til mig, at jeg ikke kan, tænker jeg bare: "Det skal du ikke bestemme!".
Og som regel ender hun da også med at modbevise både sig selv og skeptikerne.
Kvinder og mænd kan sagtens samarbejde
Det samme gør sig gældende, når det handler om at være kvinde i en mandeverden, som militæret på mange måder stadig er.
Den første sæson af 'Slædepatruljen' handlede netop om at bevise, at kvinder er stærke nok til at kunne klare de hårde prøvelser i Slædepatruljen Sirius. Dét lykkedes i den grad, mener Aima Jensen.
- Kvinder ér stærke nok – det har vi jo bevist! Vi kvinder kan sagtens klare det, siger Aima Jensen.
Derfor undersøger sæson to nu, hvad der sker, når mænd og kvinder skal samarbejde om de benhårde opgaver.
Aima Jensen har arbejdet i mandsdominerede brancher hele sit liv og ved, hvilken gavn det gør at udnytte flere færdigheder og forskelligheder i pressede situationer. Noget, hun og de andre deltagere også beviser i 'Slædepatruljen'.
- Jeg ved, det kan lade sig gøre, men det er også vigtigt, at folk derude kan se det på tv. At selv i hårde situationer, hvor der er koldt, vi er pressede, og vi mangler mad, kan vi arbejde sammen, uanset om vi er kvinder eller mænd, siger hun.
Her fortæller Aima om sit arbejde som helikopterredder:
'Jeg er fandeme stærk'
Når deltagerne i 'Slædepatruljen' skal løbe 100 kilometer langrend, sidde i isbade, mens de løser logiske opgaver, eller befinder sig midt ude i ingenting på den grønlandske isslette, så trækker Aima Jensen i høj grad på sin grønlandske opvækst.
Som den eneste deltager med grønlandske rødder i denne sæson af 'Slædepatruljen' kæmper hun for at slå fast, at hun – og andre fra Grønland – sagtens begå sig i de barske udfordringer, militæret byder på.
- Det kan godt være, mange grønlændere ikke lever så meget i et træningscenter, som andre gør, men vi er tilgengæld ude i den barske natur, vi går på jagt og den slags. Det er en helt anden måde at have et forhold til kroppen og fysisk form på, siger hun.
Hun går eksempelvis på jagt med sin mor, og for nyligt måtte de slæbe et helt rensdyr hjem sammen, bare de to. De spiser indmaden og lever af det, der nu engang er til rådighed. Og så er hun vant til kulden på en helt anden måde end de fleste andre.
For i Grønland er det naturens vilkår, der gør, at man bliver nødt til at holde sig i form, hvor det i Danmark er nogle andre ting, der er på spil, når kroppen fintunes i eksempelvis fitnesscenteret, siger hun.
- Jeg ser måske ikke lige så stærk ud som de andre eller er lige så atletisk, men jeg er fandeme stærk! Og med min baggrund kan jeg bidrage med noget andet end de andre.
- Vi er sindssygt mentalt stærke her i Grønland, siger hun.
Blandt andet kunne hun trække på sin mentale styrke, når planerne i 'Slædepatruljen' pludseligt ændrede sig, når dagene føltes rigtig lange, eller deltagerne skulle rykke på noget ud af det blå.
Det er nemlig hverdag for hende i jobbet som redder i den grønlandske helikopterredningstjeneste, hvor hun ét øjeblik kan have brugt timevis i venteposition for så pludselig at skulle befinde sig midt i en livstruende redningsaktion.
- Hvis man kommer fra Danmark, har man ofte meget travlt. Alt er planlagt, siger hun.
- Så når man i 'Slædepatruljen' bare sidder og venter på, at der sker noget, kunne jeg mærke, at de andre blev påvirkede af det og rastløse.
- Men det er det, jeg var vant til på mit arbejde: Vi sidder og venter længe – nogle gange dagevis – på, at der sker noget, og så kan vi pludseligt skulle arbejde i flere dage med sindssygt mange timer om dagen. Men indtil det opstår, har vi en evne til at slappe af, og så kan vi omstille os og være fuldstændig klar, når det kommer, siger hun.
Aima og de andre i 'Slædepatruljen' står overfor en udfordring om at dykke ned i et hul i den grønlandske is:
Drømmen om at blive den første kvinde i Sirius
Aima Jensen bebrejder hverken sine forældre eller omverdenen for fortiden, men har derimod valgt, at det ikke skal definere hendes fremtid.
- Selvfølgelig er der ting, jeg kan være vred over, og hvor jeg tænker: "Hvorfor skulle det være sådan?". Men mine forældre gjorde det bedste, de kunne, med de omstændigheder, de havde, og jeg er også utrolig taknemmelig, for det har gjort mig til den person, jeg er. Det har gjort mig stærk, siger hun.
Fra sine forældre har hun eksempelvis taget glæden ved naturen med sig videre, og discplinen fra banrdomshjemmet har hun kunnet bruge fornuftigt i sit arbejdsliv.
- Vi kan ikke blive ved med at give fortiden skylden for, hvor vi er i dag. Man kan være taknemmelig for, at ens forældre har formet én, men vi har også et ansvar for at tage hånd om os selv og bearbejde de ting, vi har oplevet, så de ikke gentager sig, siger hun.
Hvor drivkraften i fremtiden tager Aima Jensen hen, ved hun ikke endnu.
Lige nu venter hun på svar på, om hun kan skifte titlen som helikopterredder ud med pilot hos sin arbejdsplads Air Greenland.
Og hvis ikke det sker, så ligger drømmen om at tage revanche med Siriuspatruljens optagelsesprøve også stadig og lurer. Da hun tog den for ti år siden satte løbetesten en stopper for hendes drøm, men:
- Nu er det næsten ti år siden, og jeg er blevet stærkere både fysisk og mentalt. Det er kun én selv, der sætter begrænsningerne.
Se, hvordan det går Aima og de andre deltagere i 'Slædepatruljen' på DRTV eller DR1 hver torsdag.