Mange øjne og ører vil være rettet mod Østre Landsret onsdag, når retten afsiger dom i en principiel sag om kæmpevindmøller på landjorden.
Sagen gælder 10 vindmøller på 127 meters højde, som svenske Vattenfall Vindkraft i samarbejde med Holbæk Kommune har fået lov at opstille i Lammefjorden. Møllerne, der leverer el svarende til 12.000 husstandes forbrug, begyndte at snurre for halvanden måned siden.
15 lokale beboere i den tørlagte del af fjorden mellem Isefjorden og Sejrøbugten har anlagt sag mod Naturklagenævnet, som godkendte kommunens tilladelse til Hagesholm Vindmøllepark.
Vanvittige støjgener
Møllerne støjer helt urimeligt, mener en af sagsøgerne, planteskoleejer Boye Jensen, som indtil for nylig var formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.
- Der er nogle vanvittige støjgener, specielt når propellen peger hen mod vores bolig. Det er virkelig alvorligt, for man får ikke tilstrækkeligt af den dybe søvn, som er nødvendig for at klare hverdagen, siger han.
Der har været mange protester mod møllerne. Naboerne er utilfredse med, at kommunen ikke gennemførte en ny miljøvurdering (VVM-undersøgelse) af støjniveauer og indvirkning på naturen, da Vattenfall undervejs ændrede det oprindelige projekt.
Nægter at måle støj
22 møller blev til 10 - men til gengæld blev møllernes effekt betydeligt større - nemlig 2,3 megawatt mod før 1,8 MW.
Boye Jensen er forarget over, at kommunen nægter at lave kontrolmålinger hos møllenaboerne.
- Det handler om vores helbred og økonomi. Men kommunen vil ikke måle støjen - alt skal kun beregnes. I søndags målte jeg 53 decibel. Det er en overskridelse, der svarer til en 3-4-dobling af støjgrænserne i det åbne land, siger han.
Konflikt mellem regler
Advokat Per Overbeck, som repræsenterer sagsøgerne, siger, at der både er en regelkonflikt mellem danske regler indbyrdes og mellem danske regler og EU's skrappe regler om fuglebeskyttelse.
Derfor verserer sagen også ved landsretten i første instans og ikke byretten, fordi den er principiel. Og afgørelsen kan sagtens få præcedensvirkning, mener Per Overbeck.
- Hvis den indtager samme standpunkt, som landsretten har gjort i et par tilsvarende sager, får den ikke meget præcedens - for så anker mine klienter til højesteret, siger han.
Hvis dommen derimod følger sagsøgernes synspunkter om, hvad man kan kræve af en kommunes forvaltning - og dermed Naturklagenævnets overopsyn - kan den i høj grad komme til at lægge linjen for fremtidige sager, vurderer Per Overbeck.
Naturklagenævnet (i dag Natur- og Miljøklagenævnet), repræsenteres af Kammeradvokaten, som er statens advokat.