Når historien må skrives om

Historiefaget bliver ofte synonym med kedelig udenadslære af årstal. Nye fortolkninger af kilder, arkæologiske fund eller forskningsresultater gør nogle gange, at ”historien må skrives om”.

  • Denne billedserie viser, hvordan Absalons vitale rolle for hovedstaden stadfæstes flere steder i det københavnske bybillede. Stolt står Absalon i al sin pragt på Københavns rådhus, og rank sidder han som krigsherre til hest på Højbro Plads. I denne form for personificeret historiebrug materialiserer historiekulturen sig i fysisk form og som kanoniserende fortællinger.
  • Afbildning af Saxo fra 1938. Af F. Henriksen, 1938. (© Statens Museum for Kunst)
  • Et brev fra 1186, også kaldet en bulle, hvor paven har stadfæstet, at Absalon havde fået byen Havn af kong Valdemar den Store. Absalon fik byen som en gave, da han har hjulpet Valdemar med at vinde kongemagten. (© Nationalmuseet)
  • Relief af Absalon på Københavns Rådhus fra 1901. Opført til minde for 700-året for hans død i 1201 og til ære for Københavns grundlægger. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
  • Rytterstatue af Absalon fra 1901 til minde for Københavns grundlægger. Rank skuer han fra sin hest og ligner en stærk og modig krigsherre. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
  • Fotografi af Absalons borgruin. Efter at have modtaget byen Havn opførte biskop Absalon en stor ringborg på Slotsholmen i 1167. Borgen lå strategisk placeret og fungerede som forsvar for byen, hvormed Absalon kunne udfylde sin rolle som måde biskop og krigsherre. Ruinerne blev fundet i begyndelsen af 1900-tallet og har siden 1924 været offentlige tilgængelig. Foto fra 1907. (© Nationalmuseet/Christiansborg Slot)
  • Absalon døde i 1201 og blev begravet i Sorø klosterkirke. I hans grav har man i 1536 fundet denne ring, der er lavet af guld og med en blå safir sten. (© Nationalmuseet)
  • Denne bispestav er udstillet på Nationalmuseet og tilskrives efter traditionen Absalon. Bispestaven er lavet af det fineste elfenben samt oksehorn. Historikere er dog uenige om, hvorvidt den faktisk har tilhørt Absalon eller ej. (© Nationalmuseet)
1 / 8

Christian 4. var konge fra 1588-1648, 1. verdenskrig varede fra 1914-1918 og 2. Verdenskrig startede 1. september 1939.

Sådanne udsagn er noget af det tætteste, vi kommer på hårde fakta: begivenheder der kan fastsættes på grundlag af datoer eller årstal. Men selv sådanne begivenheder må nogle gange revurderes i lyset af nye fund og tolkninger, og ofte er der også ting, vi tror, vi ved, som ved nærmere eftersyn ikke holder vand. Et godt eksempel på det er ideen om Absalon grundlagde København.

I generationer har det været en del af manges barnelærdom, at Absalon i 1167 grundlagde København, da han fik byen Havn foræret af Valdemar den Store.

Baggrunden for at tilskrive Absalon æren som hovedstadens grundlægger skal bl.a. findes i Saxos værk Danerens bedrifter fra 1200-tallet. Det var Absalon selv, der bad Saxo om at skrive landets historie. Værket er derfor stærkt tendentiøst, da det er skrevet for at hylde både Absalon og Valdemar den Store. Siden 1200-tallet er Absalon som heltefigur blevet dyrket igennem historiske værker, der har baseret sig på Saxos fremstilling.

Den moderne arkæologi og historieforskning har dog ikke købt Saxos påstande. I forbindelse med udgravningerne til den københavnske metro fandt forskere beviser for, at der længe inden 1167 eksisterede et større betydningsfuldt bymiljø lige dér, hvor Absalon tilsyneladende skulle have grundlagt fundamentet til landets magtcentrum.

Men på trods af forskningen figurerer Absalon stadigvæk i folks bevidsthed som Københavns grundlægger, og han er blevet del af danskernes fortælling om dem selv.

Absalon er næsten blevet kanoniseret i København. I 1901 blev 700-året for Absalons død fejret med opførelsen af statuer på Højbro Plads og ved rådhuset i København. I 1967 blev hovedstadens 800 års fødselsdag fejret med pandekager og kaffe på gågaden, og igen i 2017 fejres byens 850 års fødselsdag med et stort jubilæum.

Historien om Absalon som Københavns grundlægger ”sælger” og er så let at forstå, at den kildekritiske tilgang nedprioriteres. Historien om Absalon bruges af indbyggerne i København til at dyrke byens identitets- og selvforståelse og styrke borgernes historiebevidsthed.

Til eleverne:

Læs denne artikel grundigt.

Se klippene:

Gennemse genstandsbillederne i billedserien foroven.

Elevspørgsmål:

  • Hvordan fremstilles Absalon i TV-serien Historien om Danmark og hvorfor?

  • Kilderne har vist, hvordan Absalon bliver fremstillet i byrummet. Find mindst et andet eksempel på, at Absalons navn og rygte er blevet brugt i en anden sammenhæng. Hvilken funktion anvendes han i og hvorfor?

  • Hvorfor tror du, at Absalon fortsat dyrkes som hovedstadens grundlægger, når forskningen modsiger dette?

  • Taler Historien om Danmark ind i denne nye viden i seriens behandling af Absalon – hvorfor/hvorfor ikke?

Supplerende links: