Ung dansker vandt Post Danmark Rundt

Post Danmark Rundt blev i år kørt for 25. gang (© Scanpix)

Christopher Juul-Jensen vandt lørdag cykelløbet Post Danmark Rundt.

Det er den 26-årige danskers største sejr som cykelrytter.

Sidste etape blev kørt fra Hillerød til Frederiksberg. En tur på 155 km.

En god dag for Tinkoff-Saxo

Etapen blev vundet af Christopher Juul-Jensens holdkammerat Michael Mørkøv. De 2 kører for cykelholdet Tinkoff-Saxo.

Christopher Juul-Jensen var rigtig glad for sejren. Han var nemlig også tæt på at vinde sidste år, men blev slået.

Så derfor var han heller ikke sikker på sejren før til allersidst.

(© Scanpix)

Christopher Juul-Jensen blev nummer 1. Lars Bak blev nummer 2, og Marco Marcado blev nummer 3.