- Vi havde alt udstyret, erfaringen, viden og var perfekt forberedte til legene i Sochi. Det var som at arbejde med et schweizisk ur.
Ordene stammer fra den tidligere direktør for Ruslands anti-doping laboratorium, der i maj stod frem og forklarede i New York Times, hvordan russerne ved OL i Sochi systematisk dopede atleter.
Nu viser en rapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada) i detaljer, hvor omfattende og organiseret dopingen var.
Ruslands Hemmelige Politi (FSB) og Ruslands Nationale Sportscenter (CSP) udpeges som direkte medskyldige i et plot, der involverer undercover-agenter, nattearbejde i laboratoriet og doping-drinks med Chivas og Vermouth.
De røde, gule og grønne prøver
Russerne vandt buddet om OL i Sochi allerede i 2007, men historien begynder først efter 28. februar 2010. Her sluttede Vinter OL i Vancouver, og begivenheden var en katastrofe for russerne. Medaljehøsten slog fejl, og hele fem nationer sluttede foran den store sportsnation.
Beskeden fra sportsminister Vitaly Mutko og resten af ledelsen var klar: Fiaskoen måtte ikke gentage sig.
Ifølge den tidligere direktør for Ruslands anti-doping laboratorie, Grigory Rodchenkov, der er rapportens hovedkilde, var doping også inden 2010 en stor del af de russiske atleters diæt, men ikke på samme organiserede niveau. Før det fik atleterne hovedsageligt deres doping via deres egne trænere, og kombinationen af stoffer var ikke optimal.
Det blev den under Rodchenkov, og efter ordrer fra sportsledelsen, forfinet, og ifølge rapporten var der også omfattende fusk før og under OL i London i 2012 – to år før Sochi.
Før OL blev atleterne testet af russerne i undersøgelser, der ikke var officielle. Prøverne blev analyseret, og de fik enten farven rød, gul eller grøn.
Rød betød, at de ville blive testet positive ved OL, gul betød, at de havde stoffer i kroppen, men at de formentlig ville være ude af systemet før OL. Grøn betød, at atleterne kunne deltage uden problemer.
Alle prøver, der testede positivt blev indberettet til sportsministeriet, der besluttede, hvem der skulle deltage, og hvilke prøver der skulle forfalskes.
Chivas, vermouth og steroider
Det var ikke bare selve proceduren og logistikken, der fik en overhaling, så russerne kunne hive mere metal hjem ved de store sportsbegivenheder. Rodchenkov udviklede en cocktail, der var speciallavet til at slippe forbi kontrol. Tre forskellige stoffer blev blandet sammen og opløst i alkohol. Mændene drak chivas – damerne fik vermouth.
Doping-drinken blev ikke drukket, men kun gurglet i munden og optaget igennem membranen i munden. Derved kunne stofferne ikke ses efter 3-5 dage, og alkoholen hjalp på optagelsen i kroppen.
Bortset fra doping-drinken fik atleterne også meget små doser af epo op til to uger før OL for at formindske chancen for at blive opdaget.
Metoden med udskiftning af prøver havde dog sine begrænsninger ved internationale konkurrencer, hvor der var uafhængige observatører og stikprøver.
Udskiftning af prøver i Sochi
I 2014 var det blevet tid til Ruslands store prestigeprojekt – Vinter OL i Sochi. Her så man en mulighed for at dope atleterne i høj grad, da man på hjemmebane bedre kunne snyde med prøverne.
Ved hjælp fra landets efterretningstjeneste FSB (tidligere KGB) fandt man en metode, hvor man midlertidigt fjernede låget fra prøveflaskerne. Senere undersøgelser har vist, at der ”uden tvivl” var pillet ved flere af flaskerne fra Sochi.
Atleterne blev instrueret i at aflevere urinprøver uden for de perioder, hvor de dopede sig. Herefter blev prøverne fragtet til Sochi af FSB til en bygning ved siden af laboratoriet i byen.
Sikkerheden var stram, og alle der besøgte laboratoriet skulle have en særlig godkendelse, og der var flere sikkerhedskameraer.
Derfor blev de nye og gamle prøver byttet om om natten, hvor der ikke var internationalt personale i laboratoriet.
Næste morgen ville de gamle prøver stå klar til kontrol. De var naturligvis negative, og de russiske atleter kunne fortsætte.
For at snige de gamle og rene prøver ind i laboratiet blev der boret et lille hul i væggen til et andet lokale, hvor der ikke var uafhængige observatører. Her stod en FSB-agent klar, der havde sikkerhedsgodkendelse under dække af at være en ”kloakingeniør”.
Metoden blev ifølge rapporten godkendt af sportsministeriet.
Ingen af atleterne blev fanget, og Rusland vandt flest medaljer – mange flere end ærkerivalen USA. I alt blev det til 33 medaljer, heraf var 13 i guld.
Rapporten i sin helhed kan læses her