Argentina tog guldet i mændenes hockey-turnering med en sejr på 4-2 over Belgien i en finale bestående af to hold, som få eksperter havde forudset.
Belgien havde sendt verdens nummer to, Holland ud i semifinalen, mens Argentina havde banket de forsvarende mestre fra Tyskland ud af turneringen på vejen til finalen.
Vinderne var uden anfører Matias Paredes, der havde pådraget en brækket knogle i foden i semifinalen, men det gjorde ikke den store forskel.
Således endte det hele nemlig med argentinsk sejr. Belgien var nede med en scoring mod slutningen af kampen og satte en ekstra markspiller på banen i forsøget på at fremtvinge en udligning. Det gik dog langt fra efter planen.
I sidste sekund fik Argentina fat i kuglen og kunne let sende den i det tomme net til slutresultatet 4-2.
Jublen brød løs, og den skadede anfører blev båret ind til midten af banen, så han kunne lade sig hylde med sine holdkammerarter.
Se de bedste mål og den hjertevarme afslutning i toppen af denne artikel.