En parodi af et forløb. Sådan betegner landsholdets tidligere assistenttræner Peter Bonde ansættelsesforløbet i starten af 2015, da DBU skulle ansætte en ny talentudviklingschef, i dette interview med DR.
Peter Bonde følte sig til grin ved de to jobsamtaler og dårligt behandlet af ”uærlige” DBU, fordi han mener, at DBU på forhånd havde besluttet sig for ikke at give ham jobbet. Et job, som Bonde havde udsigt til ifølge et appendiks til sin kontrakt.
Afviser totalt
Men DBU’s administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer, der sammen med DBU’s HR-chef og trænerudviklingschef Peter Rudbæk, forestod jobsamtalerne med kandidaterne, afviser, at man på forhånd havde udelukket Bonde fra jobbet.
- Jeg vil sige, at DBU skylder en stor tak til Peter Bonde for hans mangeårige indsats, først for udviklingen af kvindelandsholdet og dernæst som assistent på A-landsholdet, siger Bretton-Meyer og fortsætter:
- Jeg kan afvise 100 procent, at der var aftalt noget på forhånd i forhold til det job. Jeg indførte, at alle jobs skulle slås op, og at der skulle laves jobbeskrivelse, så man kunne få bredest mulige søgning til jobbet, siger Bretton-Meyer.
- Interne kandidater blev stærkt opfordret til at søge, og der var på ingen måde aftalt noget på forhånd. Jeg kan totalt afvise det.
Samme behandling
Samtalerne handlede ikke om relevante emner i forhold til jobbet, mener Bonde. Du brugte blandt andet 20 minutter på at tale om DBU’s opbygning. Hvorfor?
- Gennemgang af, hvordan vi præsenterer DBU over for alle kandidaterne, var naturlig, og det understreger bare for mig vigtigheden i, at alle kandidater har fået det samme at vide. Der er også andre kandidater fra DBU, der har fået gennemgået disse ting, det er altså vigtigt, siger DBU-direktøren.
- Vi gennemførte en længere række samtaler, og som struktur var både første og anden samtale afholdt på fuldstændigt samme måde. Blandt andet blev alle kandidater, der kom til anden samtale, udfordret på at komme med et forslag på en talentudviklings-strategi.
Bonde havde i sin kontrakt et appendiks, som handler om, at han skulle forberede sig til et job som talentudviklingschef, hvilket han så brugte lang tid på at gøre. Var det noget, I kendte til?
- Det er aldrig noget, jeg har set, og det er ikke noget, han har redegjort over for mig. Det undrer mig stærkt, at Peter ikke har fremhævet det, og det undrer mig, at det er noget, han først tager op nu. Det ville have været naturligt, at han havde fremhævet det ved samtalerne, siger Bretton-Meyer.
Toptræner?
Peter Bonde fremfører i interviewet med DR, at med DBU's valg af talentchef, Flemming Berg, der aldrig har været træner på et topniveau, fraveg DBU de kriterier, man havde opstillet i jobbeskrivelsen.
Her vægtede man nemlig kriterier som, at man skulle have været toptræner, eller træner på et højt niveau, for at komme i betragtning til jobbet.
Derfor er fravalget af Peter Bonde som talentudviklingschef blandt andet blevet udlagt som ét af adskillige tiltag fra den nye DBU-ledelse, der skulle rense ud i det "gamle" DBU. Og ifølge tidligere landstræner Morten Olsen blev han da heller ikke taget med på råd i forbindelse med ansættelsen af talentudviklingschefen, der altså skete i starten af 2015, mens Olsen stadig var landstræner.
Men igen melder Claus Bretton-Meyer hus forbi.
- Når man opstiller en jobbeskrivelse, så er der altid en afvejning af de forskellige kriterier i forhold til hinanden, og kandidaterne havde alle en forskellig vægtning af de forskellige kriterier, siger han.
- Men vi oplever, at vi med den kandidat, vi valgte, fik den rette sammensætning af de kriterier, vi ledte efter, og det var alle i ansættelsesudvalget helt enige om, siger Bretton-Meyer.
- På baggrund af den opstillede jobbeskrivelse fandt vi frem til en anden end Bonde. Og det kan man godt være ked af, især når man ikke får jobbet, men at det på forhånd skulle være givet, at det var Peter Bonde, der skulle eller ikke skulle have jobbet, har intet på sig. Det lever i hans frie fantasi.
Hvorfor skulle der gå flere måneder, efter Morten Olsen stoppede, før DBU kontaktede Peter Bonde i forbindelse med fremtiden?
- Det kan jeg ikke genkende. Han hører til i eliteafdelingen, så jeg formoder, at han har en drøftelse med dem. Det er naturligvis kedeligt, hvis han sætter sig hjemme og venter aggressivt på, at telefonen ringer, men såfremt han har haft et behov for at diskutere noget, er det ikke værre, end at han selv havde kunnet ringe til dem.
Tyndslidt frase
Det er ikke første gang, at den nye DBU-ledelse med Claus Bretton-Meyer i spidsen bliver kritiseret. Et af de gennemgående kritikpunkter, som blandt andre Morten Olsen og Peter Bonde har fremhævet, er den manglende fodbold-viden, der gør sig gældende på DBU’s chefgang.
Den kritik er Claus Bretton-Meyer ved at være træt af.
- Der kom en ny chef, efter at der havde været en anden (Jim Stjerne Hansen, red.) i 25 år, og det gør jo, at tingene ikke er, som de plejer. Det har man lov til at have en holdning til, siger Bretton-Meyer.
- Men at man bliver ved med at skyde med, at der ikke er noget fodboldfaglighed i DBU, er efterhånden en noget tyndslidt frase. Specielt fordi vi gennem tiden har ansat dygtige folk, der ved meget om fodbold.