Tre eksplosioner ramte tirsdagen aften Dortmunds spillerbus, der var på vej til Champions League-kvartfinale mod Monaco. Forsvarsspilleren Marc Bartra kom til skade og måtte opereres, og kampen skal i stedet spilles onsdag aften.
Direktør i Dortmund, Hans-Joachim Watzke fordømmer tirsdagens hændelser og opfordrer alle fodboldfans til at stå sammen i kampen mod terror. Denne fodboldkamp handler om mere end Dortmund, understreger han.
- Vi spiller ikke kun for os selv i dag. Vi spiller for alle. Uanset om man h
older med Dortmund, Leverkusen eller Schalke. Vi vil vise, at terror og had ikke kan styre vores handlinger. Og vi spiller naturligvis for Marc Bartra, som ønsker at se sit hold vinde.
- Vi beder alle Dortmund-fans om at støtte vores hold med fuld energi i alle 90 minutter. Dette hold har på kort tid måttet bearbejde noget ubegribeligt. Vi bør alle hjælpe holdet med at komme stærkere ud af det.
- Jeg har lige talt med holdet og slået fast, at vi ikke bøjer os for terror, siger Hans-Joachim Watzke til Dortmunds hjemmeside.
Tysk forbundspoliti efterforsker i øjeblikket omstændighederne for de tre eksplosioner. Endnu er det uklart, hvem der står bag eksplosioner, og hvad motivet er.
Dortmund og Monaco spiller Champions League-kvartfinalen i aften klokken 18.45. Kampen kan ses på TV3 Sport 1.