I kølvandet på udgivelsen af Michael Rasmussens selvbiografi "Gul Feber" er der kommet en fornyet interesse for doping-spøgelset i cykelsporten.
Blandt andet kommer Michael Rasmussen ind på hele forløbet omkring sine såkaldte whereabouts, der i sidste ende kostede ham sejren i Tour De France i 2007 og hans karriere som professionel cykelrytter i de store løb.
Det var nemlig ikke dopingen, der direkte kom i vejen for hans karriere, men derimod sjusk og fusk med oplysningerne om sine whereabouts.
"Jeg sendte falske whereabouts til UCI (Union Cycliste Internationale, red.). Denne gang ikke, fordi jeg tog doping, men fordi mine blodværdier var unaturligt lave. Jeg skrev, at jeg var ude og træne etaper til Giro d'Italia. Jeg vidste, at de ikke ville søge efter mig hjemme hos mig selv," skriver han i et uddrag af bogen om det bevidste fusk efter løbet Baskerlandet Rundt.
Holdet vidste det
På Rabobank-holdet er det velkendt, at Michael Rasmussen snød med sine whereabouts. Både holdets teammanager Theo de Rooij og sportsdirektør Erik Breukink talte han med om at lyve sig til at være i Mexico på et tidspunkt, hvor han egentligt befandt sig i Italien.
Breukink besøgte sågar Michael Rasmussen, da han holdt sig skjult i Italien.
Under Tour de France 2007 bliver Michael Rasmussens whereabouts et brandvarmt emne for journalisterne, da det kommer frem, at DCU havde sat ham af landsholdet, da han to gange havde haft uorden i sine whereabouts.
En oplysning, der kom frem to dage før den vigtige enkeltstart i Albi, hvor Michael Rasmussen skulle køre godt for at holde fast i sin gule trøje.
I bogen skriver han:
"Min troværdighed hang med ét i laser. Oplysningerne ramte mig, mens jeg var mest værgeløs - i gult, på toppen af min karriere, ved alle mine længslers klimaks, midt i mit livs største, vanskeligste og mest slidsomme løb. Lækket fra DCU ændrede det hele: Den ene dag var alt lykke og begejstring, den næste blev jeg ramt af en stormflod af tvivl, raseri og foragt," skriver Michael Rasmussen.
Ringede til Rolf
På hviledagen, to etaper efter enkeltstarten, måtte Michael Rasmussen svare på kritikken på et stort pressemøde. Om aftenen blev han ringet op af Theo de Rooij.
Teammanageren havde tidligere forsøgt at ringe til Michael Rasmussen, men da han sad i en helikopter var forbindelsen ikke til det.
- Nu var han igen i røret, mens jeg stod med håndklædet omkring livet. "Michael, Davide Cassani siger, at han har set dig i juni i Dolomitterne. Er det korrekt?" "Øh, ja," svarede jeg. "Nu er vi fucked. Du har ødelagt det for os alle," råbte han. Kort efter dukkede han op på hotellet og kom helt blå i ansigtet hen til mit værelse. Han stod i min døråbning. "Michael, jeg trækker dig ud af løbet."
Michael Rasmussen ringer selv til den italienske cykelkommentator Davide Cassani og spørger ham om, han er sikker på, at han så ham træne i Pyrenæerne. Et spørgsmål han godt selv kender svaret på.
Theo De Rooij fortæller Michael Rasmussen, at han har givet sin beslutning videre til ASO, og at løbet derfor er kørt for Michael Rasmussen, og han bliver sent på aftenen kørt væk fra hotellet.
"Da vi kørte, ringede jeg til Rolf Sørensen. Han lovede, at han ville forsøge at tale med Cassani, hans gamle holdkammerat fra det tidligere italienske storhold Ariostea fra midten af halvfemserne. Jeg talte også selv med Cassani endnu en gang. Ham informerede jeg om, at de var på vej til at køre mig væk. 'Mi dispiace. Det er jeg ked af,' svarede han."