En ideologi er en samling af politiske og filosofiske ideer og tankegange. Det kan betyde mange ting og forstås på mange måder, men her får du den korte forklaring.
Man kan kalde en ideologi for en slags plan for, hvordan samfundet skal opbygges, og hvordan problemerne i samfundet skal løses.
Du har nok hørt, at politikere enten er venstre eller højreorienterede eller røde eller blå. Det kan også være, at din lærer har bedt dig om at placere de forskellige partier på den "politiske skala"
Men før vi placerer noget som helst på en skala, er vi nødt til at have styr på, hvordan rød og blå hænger sammen med højre og venstre, og hvad det hele har med ideologier at gøre.
Sådan ser en meget simpel udgave af "det politiske spektrum" i Danmark ud.
Det vil se anderledes ud i andre lande, og det kan gøres meget mere detaljeret, hvis man har brug for det.
Det vigtigste at huske er, at rød betyder venstreorienteret, og blå betyder højreorienteret. Og så fik vi samtidig smækket to klassiske ideologier på modellen; socialisme og liberalisme.
Socialisme og liberalisme
Hvis du vil have helt styr på de to ideologier, bliver du nok nødt til at læse nogle tykke bøger. Men du kan heldigvis starte med en helt kort forklaring her:
Socialisme er en ideologi, hvor samfundet er fælles om at eje og styre blandt andet fabrikker og naturressourcer som landbrugsjord. Dermed kan udbyttet deles og komme alle samfundets medlemmer til gode. En udgave af socialisme, som du måske har hørt om før, er kommunisme.
Liberalisme er en ideologi, som ser kritisk på statens magt. Især når den begrænser borgernes selvstændighed. Mennesket ejer sig selv, og derfor ejer man også udbyttet af sit eget arbejde. Liberalismen dannede blandt andet grundlaget for kapitalismen som økonomisk system.
Den tredje klassiske ideologi
Socialisme og liberalisme er modsætninger, og derfor fungerer de godt som hver sin ende af vores politiske skala.
Men der er en tredje klassisk ideologi, vi også skal have styr på.
Konservatisme er en ideologi, som ønsker at forme samfundet ved at beholde de ting, der fungerer, mens de dårlige sorteres fra hen ad vejen. Ideologien fokuserer på stabilitet i samfundet, og derfor er det vigtigt at bevare historie, kultur, traditioner og fælles værdier.
Ifølge konservatismen kan man ikke tænke sig frem til et perfekt samfund. Man er nødt til at prøve sig frem for at se, hvad der virker. Umiddelbart lyder det hverken rødt eller blåt.
Typisk vil konservative partier dog være højreorienterede, altså mere blå end røde. På den måde kan vi holde fast i vores rød-blå-tankegang, selvom det er mere indviklet i virkeligheden.
De røde mod de blå
Socialisme og liberalisme peger som sagt i hver sin retning, så der er ikke noget at sige til, at politikere er uenige meget af tiden og kommer op at skændes, når de diskuterer ting.
Historisk set har sammenstød mellem forskellige ideologier også givet anledning til en lang række mere alvorlige konflikter på verdensplan.
'Den kolde krig' var for eksempel et cirka 45 år langt skænderi med atombombe-trusler mellem de "røde" kommunister fra Sovjetunionen og de "blå" liberalister fra USA.
På den måde har politiske ideologier formet din verden på godt og ondt. Det gjorde de også før 'den kolde krig', og det gør de stadig den dag i dag.
Ideologier og partier i dag
Men ligesom fjernsyn ikke er sort og hvidt længere, er partierne heller ikke røde og blå på samme måde, som de var engang.
Så når Danmark har en regering med "blå partier", vil nogle altid beskylde den regering for at føre "rød politik". Og når vi har en regering med "røde partier", bliver den regering altid beskyldt for at føre "blå politik".
Derfor kan man som vælger nemt komme i tvivl om, hvad man skal stemme.
Uanset hvilken kombination af farver politikerne og journalisterne bruger til at beskrive politik, kan du selv bruge de klassiske ideologier til at forstå, hvor ideen bag politikken kommer fra.
Om partiet eller politikeren er rød, blå, lysegrøn eller gammelrosa er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du stemmer samfundet i den retning, du synes, er den rigtige.