Malede portrætter

Et portræt kan males. Tal om de mange forskellige malede portrætter i klassen.

  • Anker Jørgensen, malet af Peter Carlsen. Hvad er Anker Jørgensen i gang med at fortælle os?
  • Ritt Bjerregaard, malet af Roald Als. Læg mærke til baggrunden. Kan man male på alt?
  • Niels Eilschou Holm, malet af Kvium. Er der noget specielt ved dette portræt?
  • Liva Weel, malet af Heerup. Hvilke former er portrættet bygget op af?
  • Karen Blixen, malet af Kay Christensen. Skal den portrætterede fylde mest i billedet?
  • Aage Bohr og Ben R. Mottelson, malet af Mogens Andersen. Skal et portræt ligne?
  • J.C. Jacobsen, malet af Jerndorff. Hvad står der på skrivebordet? Hvad fortæller tingene om ham?
  • Krøyer, selvportræt. Hvilket motiv tror du, maleren maler?
  • H.C. Andersen, malet af Küchler. Hvad tror du, H.C Andersen tænker/ser på?
  • Leonora Sophie Ulfeldt, malet af Jacob van Oost. Datidens skolefoto?
  • Thomasine Christine Gyllembourg , malet af Jens Juel. Hvilken form danner hendes måde at sidde på?
1 / 11

Billedmateriale venligst stillet til rådighed af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Mal eller tegn et portræt

I konkurrencen 'Portræt Nu - for børn', kan man vælge at male eller tegne sit portræt. Man kan male/tegne portrættet med tusch, farvekridt, maling eller blyant.

Billederne i billedserien ovenfor er fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg slot og er malet af mange forskellige kunstnere og viser mange forskellige personligheder - lige fra forhenværende statsministre til kendte skuespillere.

Det portræt, I maler, skal være af en person, I har mødt.

I kan kigge på billederne, svare på spørgsmålene, der bliver stillet under hvert fotografi og lade jer inspirere, hvis I selv vil kaste jer ud i at male/tegne et portræt til konkurrencen 'Portræt NU - for børn'.

Andre billed-serier i temaet:

Portræt-serierne skal få jer til at reflektere over, hvad et portræt er og give jer ideer til selv at komme i gang:

  • Behøver et portræt fx altid at være 'en face' (forfra)?

  • Skal det ligne?

  • Hvilke virkemidler kan man bruge, når man vil beskrive en person gennem et portræt?

  • Må et portræt være abstrakt?

  • Hvordan er billedet bygget op, hvilke farver indeholder det, og hvordan er proportionerne?

  • Må der være andre objekter på billedet ud over den portrætterede? Og hvad gør det ved billedet?

  • Er det vigtigt, hvad den portrætterede har på?

  • I hvilket lys står personen? Er det vigtigt?

  • Må der være andre mennesker på portrættet?