Elevopgaver - hvad er et portræt?

A. Hvad er et portræt

Læs artiklen "Hvad er et portræt" og se videoklippet "Portrættet i dag".

  1. 1

    Forklar med dine egne ord, hvad et portræt er.

  2. 2

    Nævn to forskellige grunde til, at vi gennem historien har malet portrætter af hinanden.

  3. 3

    Hvem fik malet sit portræt i gamle dage?

  4. 4

    Hvem bliver der taget portrætter af i dag?

B. Lav talebobler

Vælg et af portrætterne her på sitet og print det ud til hele klassen.

For eksempel maleriet her - som du kan åbne som pdf og printe:

  1. 1

    Lad alle elever skrive en taleboble, der skal vise, hvad kronprins Christian tænker. Hæng alle billederne op og kig på dem.

  2. 2

    Hvad betyder det for billedet, at der bliver tilføjet en taleboble?

  3. 3

    Hvor mange forskellige betydninger kan man tillægge det samme billede?

C: Et møde med et menneske

Se videoklippet "Et møde med et menneske".

  1. 1

    Giv eksempler på portrætter, som du har mødt i din hverdag det seneste døgn. Det kan være i reklamer, på sociale medier eller fotos/malerier i dit hjem eller på din skole.

  2. 2

    Vælg et af eksemplerne fra din hverdag. Beskriv portrættet: Hvordan så det ud? Hvor så du det? Hvilke tanker satte det i gang hos dig? Hvorfor tror du, at portrættet blev lavet?

  3. 3

    Hvor gammel var du, da det første billede af dig blev taget? (timer/minutter?)

  4. 4

    Hvor lang tid siden er det, at nogen har taget et portræt af dig? (Selfies tæller også med).

D: Skal et portræt være pænt?

Se de to klip fra DR Ultra Nyt klip om børns jagt på likes og overvej:

  1. 1

    Hvorfor tager vi så mange hurtige fotos af os selv og vores venner i dag?

  2. 2

    Før i tiden skulle portrætter vise magt og rigdom. Hvad skal vores billeder på de sociale medier vise?

  3. 3

    Vælg et foto, som du synes er godt, af en du kender. Hvordan er personens ansigtsudtryk? Hvorfor synes du, at det er et godt billede?

  4. 4

    Prøv to og to at tage et billede af hinanden, hvor I forsøger at se så grimme ud, som overhovedet muligt. Diskuter hvordan det vil være, hvis sådan et billede blev delt på sociale medier. Hvorfor deler vi næsten aldrig sådanne billeder?

  5. 5

    Diskuter hvorfor de unge i indslagene synes, at det er vigtigt at få likes på deres billeder? Hvilke billeder tror du, får mange likes? Hvilke billeder får ikke så mange likes?