Fotoportrætter

Et portræt kan fotograferes. Tal om fotoportrætterne i klassen.

  • 'Rosas 90 års fødselsdag', Magnus Cederlund (foto). Hvad fortæller tingene, der er omkring Rosa, om hende?
  • 'Tro', Tomas Bergman (foto). Behøver et portræt vise personens ansigt?
  • ’Søjle’, Katharina Grage (foto). Hvad er en søjle, og hvorfor tror du, at billedet hedder sådan?
  • 'Melandrium', Johan Peter Jønsson (foto). Kan man godt portrættere to personer på én gang? Er det mon den samme person?
  • 'Studie til portræt af Tobias', Torben Eskerod (foto). Behøver man smile på et portræt?
  • 'Køn', Ólöf Dómhildur Jóhannsdóttir (foto). Skal man se godt ud på et portræt?
  • 'Korsvej', Ole Vorm Nielsen (foto). Hvad lægger du mest mærke til i mandens ansigt?
  • 'Tiny Heart', Lone Wolf Kirkegaard (foto). Hvad giver pigen væk, og hvorfor tror du, at hun græder?
  • 'Weronika Borowko', Oleg Bezliapovic (foto). Hvad fortæller portrættet om kvinden?
1 / 9

Billedmateriale venligst stillet til rådighed af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Alle billederne er fra konkurrencen: 'Portræt Nu! 2015' og affotograferet af Kit Weiss.

Fotografér dit portræt!

I Portræt Nu - for børn, kan man vælge at fotografere sit portræt. Man kan tage foto-portrættet med sin mobiltelefon eller med et mere avanceret kamera.

Billederne i billedserien ovenfor er fra 'Portræt NU 2015', men for voksne.

I kan kigge på billederne, svare på spørgsmålene, der bliver stillet under hvert fotografi, og lade jer inspirere, hvis I selv vil kaste jer ud i at fotografere et portræt til konkurrencen 'Portræt NU - for børn'.

Andre billed-serier i temaet:

Portræt-serierne skal få jer til at reflektere over, hvad et portræt er og give jer gode ideer, hvis I selv vil i gang.

  • Behøver et portræt fx altid at være 'en face' (forfra)?

  • Skal det ligne?

  • Hvilke virkemidler kan man bruge, når man vil beskrive en person gennem et portræt?

  • Må et portræt være abstrakt?

  • Hvordan er billedet bygget op, hvilke farver indeholder det, og hvordan er proportionerne?

  • Må der være andre objekter på billedet ud over den portrætterede? Og hvad gør det ved billedet?

  • Er det vigtigt, hvad den portrætterede har på?

  • I hvilket lys står personen? Er det vigtigt?

  • Må der være andre mennesker på portrættet?