Du kan kæmpe mod klamme skoletoiletter i dit elevråd eller lave en Facebook-gruppe for flere frikvarterer. Du kan sagtens få indflydelse på din hverdag, selvom du ikke er gammel nok til at stemme.
Demokratiet giver dig nemlig ret til at sige din mening, protestere hvis du er uenig med magthaverne, og stemme når du bliver 18 år.
Men hvem gider vente så længe med at tage del i demokratiet? Se her, hvordan du kommer i gang allerede nu.
Du kan melde dig ind i en forening
I Danmark er der tradition for, at organisationer og foreninger bliver hørt, inden politikerne vedtager en ny lov eller stemmer om en beslutning. Derfor kan du få indflydelse ved at melde dig ind i en forening.
Der findes et væld af foreninger i Danmark. Men hvis du ikke kan finde en, der passer til dig, er det nemt at starte din egen forening.
Et eksempel på en forening er Danske Skoleelever. Det er en interesseorganisation for landets skoleelever. De råber op, hvis politikerne forringer forholdene på skolerne.
Du kan demonstrere
Et af kernepunkterne i demokratiet er, at du har ret til at protestere mod magthavernes beslutninger. Det kan du for eksempel gøre ved at demonstrere.
Politikerne kan ikke ignorere 40.000 skoleelever, der hopper, råber og svinger med bannere inde på Christiansborg Slotsplads.
I klippet her demonstrerer landets skoleelever imod tidligere undervisningsminister Bertel Haarders forslag om at afskaffe gruppeeksamen:
Du kan deltage i debatten
Demokrati er lig med samtale mellem mennesker. Det mente den danske teolog Hal Koch, som i 1945 udgav bogen "Hvad er demokrati?".
Du kan sige din mening og diskutere alle steder, i klassen, i fritiden og over spisebordet derhjemme. Du kan også skrive et blogindlæg, oprette en Facebook-gruppe eller sende et brev til politikerne.
Det gjorde pigerne i klippet her, ikke kun til de danske politikere, men til magthavere fra hele verden. Hør, hvorfor de synes, det er vigtigt, at børn og unge kommer til orde:
Video: Unge skriver breve til verdens ledere. Fra programmet 'Lytter man til børn i FN?'. Sendt den 23.05.2009.
Du kan også råbe politikerne op ved at skrive et debatindlæg i avisen eller dele flyers ud. Det gjorde 12-årige Casper, der kæmper for at ændre loven, så børn under 13 år må gå med aviser, være flaskedrenge eller have andre fritidsjob:
Video: Casper vil ændre loven, så børn under 13 år må have et fritidsjob. Fra Ultra Nyt den 13.06.2013.
Du kan blive medlem af elevrådet på din skole
Du behøver ikke kun at få indflydelse på de ting, der sker i Folketinget.
Du kan også få direkte indflydelse på din nære hverdag ved at melde dig ind i elevrådet på din skole.
Det er lettere at ændre noget, når man står sammen, som elevrådet her, der har lavet en kampagne mod de klamme toiletter på skolen:
På Holmeagerskolen planlægger elevrådet en kampagne mod klamme toiletter. Fra programmet Junior sendt den 03.01.2007.
Du kan melde dig ind i et ungdomsparti
Har du en statsminister i maven? Elsker du at granske lange lovtekster, eller kan du bare ikke lade være med at sige din mening?
Se interview med ungdomspolitkere: Hvad kan I, som de voksne ikke kan?
Så kan du melde dig ind i et parti, længe før du kan stemme. Alle partierne har nemlig en ungdomsafdeling.
Mange store politiske personligheder er blevet udklækket i ungdomspartierne gennem tiden. Så det er ikke utænkeligt, at det kan blive starten på en politisk karriere, som Selma Glasdam her i klippet drømmer om:
12-årige Selma Glasdam er medlem af SF's Ungdom og drømmer om at blive statsminister. Fra Ultra Nyt den 13.06.2013.
Se også, hvordan fire andre unge sætter deres aftryk på demokratiet: