Når du bliver 18 år, må du stemme, når der er valg til Folketinget. Folketinget er det sted, hvor Danmarks love bliver lavet. Lovene bliver lavet af politikere, der er valgt af alle voksne danskere.
Det seneste valg var i 2015, og der må højst gå fire år mellem hvert valg til Folketinget. Måske kan du stemme, når der næste gang er valg - det skal senest afholdes i 2019.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54afbdc56187a20710868659
Elever fra 9. klasse på Bagsværd Skole fortæller, hvornår de mener, man skal have stemmeret.
Stem og bestem over Danmark
Hvis du er 18 år, når der bliver udskrevet valg, får du automatisk et valgkort med posten. Det skal du tage med på valgdagen, hvor du skal møde op på et særligt valgsted.
Her skal du enten stemme på et parti eller personligt på en bestemt politiker.
Din stemme er med til at afgøre, hvilke politikere der bliver valgt til Folketinget. Dermed er du med til at påvirke, hvilke love og regler som vi alle sammen i Danmark skal rette os efter.
Vigtigste flueben i demokrati: Grundloven
I Danmark har vi det, der hedder repræsentativt demokrati. Det vil sige, at den politiker, du stemmer på til et folketingsvalg, repræsenterer dig, og det du mener.
En anden variant af demokrati er direkte demokrati. Det bruger vi også en gang i mellem i Danmark, for eksempel når politikerne ønsker at ændre i Grundloven.
Grundloven er en helt særlig lov. Man kunne kalde den 'Alle Loves Far'. Det er er nemlig den, der blev vedtaget, da Danmark fik demokrati i 1849. Det er med andre ord den supervigtige lov, som vores demokrati er bygget på.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54afbd5ea11f9d16ace83304
Er demokrati en god ide? Se hvad elever fra 9. klasse fra Bagsværd svarer på det spørgsmål.
Konge indførte demokrati (og beholdt sit hoved)
Demokratiet er altså en lidt gammel fætter i Danmark. Vi skal helt tilbage i årene op til 1849, hvor kong Frederik den 7. indså, at han nok ikke kunne blive ved med at bestemme alt.
Flere andre konger rundt omkring i Europa var allerede endt i en ret skidt situation, fordi de holdt fast ved deres "enevælde-magt" lidt for længe.
Den franske konge og dronning var begge blevet halshugget, da folket fik nok af dem. Det er en del af den begivenhed, man kalder "Den Franske Revolution".
Grundlov holder diktator-typer nede
Med vedtagelsen af Grundloven i 1849 blev magten delt op i tre klumper. Der blev en lovgivende (Folketinget), udøvende (regeringen) og dømmende (domstolene) magt.
Selv om man fandt på opdelingen for over 150 år siden, er det stadig drønsmart. Opdelingen sikrer, at en enkelt eller få personer ikke kommer til at bestemme alt for meget.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54c9f386a11f9d056c9c3537
Ungdomspolitkere svarer på, hvad de ser som de største trusler mod demokratiet.
Det kan jo være svært at lade være med at være en egoist, når man både laver lovene og også kan beslutte, om man har overtrådt dem.
Lande, som ikke har denne klare tredeling af magten, ender ofte som diktaturer. Det skete for eksempel i Tyskland under Hitler.
1849-1915: Folketinget var for de rige, halvgamle mænd
Folketinget i 1849 var dog lidt anderledes, end det vi har i dag. Alle medlemmerne var mænd over 30 år. Og langt de fleste temmelig rige.
De, der måtte stemme, så ikke meget anderledes ud. Det var også kun mænd. De skulle alle være "selvforsørgende". Det vil sige tjene deres egne penge. Det betød, at kun 15 procent af den danske befolkning reelt kunne stemme.
1915: Fattige og fruer får lov til at stemme
I 1915 kunne de første kvinder sætte kryds på en stemmeseddel til Folketinget. Samtidig fik de også ret til at stille op som folketingskandidater.
I 1924 fik vi den første kvindelige minister. Det var Nina Bang fra Socialdemokraterne. Hun blev samtidig verdens første kvindelige minister.
Nu blev det også knap så ufedt at være fattig. Hvis man bare var fattig, men ikke skyldte penge væk eller var hjemløs, kunne man også stemme.
Valgretsalderen blev sat ned til 25 år. Først i 1978 blev valgretsalderen sat ned til 18 år.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54afb2486187a20710868630
De danske kvinder fik stemmeret i 1915. Klip fra "Den Sorte Skole" DR2 22.02.2012.