DTT udsendes på nuværende tidspunkt i UHF-området på kanaler mellem 21 og 48, det vil sige fra 470 til 694 MHz. Der anvendes både horisontal og vertikal polarisation, og af frekvensoversigten fremgår det, hvilken polarisation der benyttes i de enkelte områder.
Ved brug af tagantenne er det muligt at benytte den samme typer antenne, som i gamle dage anvendtes til analog modtagelse af TV 2. På eksisterende anlæg med modsat polarisation i forhold til DTT-signalet vil der forekomme tab af gain på op til cirka 15 dB, hvilket dog ikke vil føre til et tilsvarende kvalitetstab, hvis signalniveauet i øvrigt er tilstrækkeligt. Det er vigtigt at sikre, at masten ikke forstyrrer signalet, når der anvendes vertikal polarisering, fx gennem montage på udligger.
DTT-nettet fungerer som et Single Frequency Network (SFN), det vil sige at flere sendere udsender den samme multiplex på den samme frekvens. Når antennen indstilles, vil der således ofte findes flere max-punkter for feltstyrken (for det meste i retning af senderen). Antennen bør indstilles efter den stærkeste sender. De øvrige senderes andel i SFN vil ikke forstyrre, men tværtimod forbedre modtagelsen.
Stueantennerne findes både som aktive og passive antenner. Passive antenner er ofte mindre følsomme (med dårligere gain), end beregningsgrundlaget for udarbejdelse af dækningskort. Disse antenner bør derfor kun anvendes i områder med høj feltstyrke.
Aktive antenner har næsten altid højere gainværdier end passive antenner. De angivne værdier for forstærkning har i sig selv ikke noget med denne antennetypes gain at gøre. Ofte bruges der forstærkere, som godt nok forstærker signalet voldsomt, men som ikke forbedrer modtagelsen nævneværdigt på grund af støj.
Passive og aktive antennemodeller er ofte heller ikke konstant følsomme i hele frekvensbåndet. Derfor kan der være stor forskel på modtagelsen af forskellige kanaler og multipleks, selv om de udsendes fra samme placering.
DVB-T2 systemet
DVB-T2 (Digital Video Broadcasting-Terrestrial), der i Danmark kaldes DTT (Digitalt Terrestrisk TV) er en digital transmissionsteknologi.
De digitale sendere benytter en fejlbeskyttelse, der betyder, at modtagerne kan korrigere for eventuelle fejl eller udeladelser i det transmitterede.
Standarden er dimensioneret således, at modtageren tolererer „ekkosignaler“ inden for nærmere bestemte grænser.
Flere sendere i et net kan derfor benytte de samme sendefrekvenser, hvis de bruger samme multiplexsignal. Når de enkelte senderes signaler modtages med en lille tidsforskydning, behandles signalerne på samme måde som ved flervejsmodtagelse. Det betyder, at hvert enkelt signal bidrager til den samlede nytteeffekt. Hvis f.eks. den nærmest beliggende sender kun når frem med et svagt signal på grund af refleksion, kan de andre senderes samlede signal sikre tilstrækkelig sendeeffekt til en upåklagelig modtagelse.
DVB-T2 standarden kan i et vist omfang korrigere transmissionsfejl, uden at der opstår fejl i billeder eller lyd. Overskrides denne tærskel, vil der opstå massive forstyrrelser eller systemet vil falde helt ud. Det er stort set umuligt at optimere modtagelsen og vurdere signalreserven på samme måde som det i forbindelse med analogt tv er muligt at vurdere billedkvaliteten.
Hvis man betragter et DTT-signal på et antennemåleinstrument med frekvensspektrum, vil man ved ideel transmission se et firkantet spektrum med 8 MHz båndbredde. Modtages flere sendere i et Single Frequency Network eller ved modtagelse fra flere sendere, afviger spektret fra denne optimale form. Ved op- og indstilling af antennen bør der findes et kompromis mellem maksimal feltstyrke og det ideelle spektrum.
Jo mere kompleks modtagesituationen er (f.eks. i stuelejligheder), desto hyppigere ses der afvigelser i frekvensspektret. Ved brug af tagantenne er det ofte muligt at modtage og måle det ideelle spektrum.
Er der ikke adgang til et måleinstrument, er det muligt at foretage en frekvensskanning på den digitale dekoder, der viser, hvilke kanaler, der kan modtages på den aktuelle antenneposition. Da signal udbredelsen afhænger af frekvensen, kan enkelte multipleks have forskellige feltstyrker selv om de sendes fra samme senderplacering. Hvis der mangler programmer efter en frekvensskanning, bør antennens placering ændres inden der igen skannes og i den forbindelse anbefales det at slette det tidligere skanningsresultat i dekoderen.
Hvis der efter dette stadig er problemer med modtagelsen, kan den enkelte kanal indstilles manuelt ved at søge og optimere ved at benytte dekoderens integrerede feltstyrkeviser. Ændringer af antennens placering bør foretages langsomt, da dekoderen først reagerer, når den indstillede kanal er synkroniseret og kanalen dekodet. Synkronisering tager i reglen nogle sekunder.
En indendørs antenne bør placeres i nærheden af et vindue for bedre modtagelse. Hvis det på trods heraf ikke kan lade sig gøre at modtage et tilfredsstillende signal, kan det anbefales at opstille en antenne med højere gain (større modeller).
Hvor der er tale om sporadiske forstyrrelser under modtagelsen, tjekkes det, om der er elektriske apparater i nærheden af antennen (f.eks. boremaskiner, lysstofrør, PC, skærm), der kan være årsag til forstyrrelsen. Bemærk, at forstyrrelsen også kan komme fra andre af boligens lokaler eller udefra. En tændt mobiltelefon i nærheden af en aktiv antenne kan forstyrre modtagelsen meget voldsomt.
Undertekster
Undertekster på DR’s DTT MUX udsendes som tekst-tv. De kan findes på TTV side 888.
Standarder
Digitalt tv er baseret på en række internationale standarder og lokale anbefalinger i form af retningslinier. De grundlæggende standarder findes (på engelsk) ved at trykke på nedenstående links.