Rasmus Paludan står midt på parkeringspladsen, foran lejlighedskomplekset. Han kigger på flokken af beboere, der har samlet sig på plænen foran ham. De fleste af dem har en anden etnisk baggrund end dansk, og de kigger skeptiske tilbage på ham. Armene over kors. Afventende.

“Profeten Muhammed var en taaaaaaber,” begynder Rasmus Paludan så og griner lidt. “Han var det dummeste menneske på jorden.”

På græsplænen forholder de fleste sig i ro. Et par stykker verfer langstrakte langfingre efter ham. En enkelt baner sig vej ned ad den lille græsbakke, mod Rasmus Paludan.

“Så, gå nu hjem, fuck nu af, smut nu hjem,” siger han.

Rasmus Paludan er klar.

“Du kan jo ingenting, Bøsse-Ali, rejs nu hjem med dig,” svarer han.

I løbet af det næste minuts tid tordner Rasmus Paludan mod beboeren og mod de øvrige tilstedeværende. “Forsvind fra vort land,” råber han. “Skam dig over, at du bor her. SKAM DIG!” og “Skammer I jer ikke over, hvor taberagtige, I er, ærlig talt?”

Det er den 26. august 2018, og Rasmus Paludan, stifteren og formanden for partiet Stram Kurs, er taget til Heimdalsvej i Frederikssund for, med sine egne ord, “at demonstrere for Danmark og mod ghettoens kriminelle samfundstabere.”

"Hvis man har lyst til at tegne profeten Muhammed, er man også meget velkommen til det," forklarer han. Med sig har han en lille gruppe medlemmer og støtter, der filmer optrinnet til Stram Kurs’ Youtube-kanal.

Det er videoer af optrin som det ovenstående her, der har gjort advokaten Rasmus Paludan og Stram Kurs kendte. I videoerne brænder partiet koraner af, tegner Muhammed-tegninger og provokerer bevidst muslimer og kritikere, når de opsøger dem.

Rasmus Paludan er racismedømt – dommen på 14 dages betinget fængsel i april blev dog omgående anket. Han ønsker som formand for Stram Kurs et forbud mod islam og hjemsendelse af indvandrere i hundredtusindvis.

Alligevel var han og Stram Kurs indtil for nylig først og fremmest kendt som et Youtube-hit, populær blandt især børn og unge. Rasmus Paludan er et kulturelt fænomen for dem, og hans mere end 400 videoer er blevet set knap 20 millioner gange på det sociale medie.

I dag er Rasmus Paludan til gengæld langt mere end bare et kulturelt fænomen. I slutningen april nåede partiet at indsamle mere end 21.000 vælgererklæringer og blev opstillingsberettiget. Rasmus Paludan er nu en formand og spidskandidat, der deltager i partilederrunder, med mulighed for at indtage en plads i Folketinget efter valget.

Og han er ikke politisk uerfaren. Rasmus Paludan meldte sig ind i sit første parti tilbage i 2003. Dengang var hans holdninger bare helt anderledes end i dag.

“Det er glædeligt, at fire medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom har fået 14 dages betinget fængsel i velfortjent straf af Østre Landsret.”

Sådan skrev Rasmus Paludan tilbage i 2003 i et læserbrev i MetroXpress. Dengang var han medlem af Radikal Ungdom, og læserbrevet handlede om blandt andre Morten Messerschmidt og folketingsmedlemmet Kenneth Kristensen Berth, der var kendt skyldige i at have overtrådt den såkaldte racismeparagraf ved at have opsat plakater, hvor de advarede mod et multietnisk samfund.

Brevet afsluttede Rasmus Paludan med at skrive: “Man må nu anse de fire dømte for at være uværdige til en plads i Folketinget efter Grundlovens paragraf 30. Så vi kan sove roligt om natten nu: de bliver aldrig folketingsmedlemmer.”

I dag kalder Stram Kurs-formanden sit læserbrev for “noget sludder”og tager “fuldstændig afstand” fra indholdet.

Efter sit medlemskab hos Radikal Ungdom, hvor Rasmus Paludan også nåede at være en del af ungdomsorganisationens øverste ledelse, hovedbestyrelsen, stillede han op for Junibevægelsen ved Europaparlamentsvalget i 2009, uden dog at blive valgt ind. Året efter, i 2010, var han medlem af Venstre, mens han var kandidat for Nye Borgerlige ved kommunalvalget i 2017. Rasmus Paludan forlod dog partiet - og undgik dermed at blive smidt ud. Årsag? Han havde sagt:

“Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod, og de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede hører hjemme.”

Efter sit korte medlemskab af Nye Borgerlige besluttede Rasmus Paludan sig for at stifte sit eget parti, og Stram Kurs blev en realitet 15. juli 2017. Her kæmper partiformanden kort sagt for det, som han altid afslutter sine Youtube-videoer med at sige: “sejr.”

For Rasmus Paludan og resten af Stram Kurs vil sejr sige: “mest mulig lykke til flest mulige etniske danskere.”

For at det kan opnås, er det ifølge partiet nødvendigt, at de, som ikke er etniske danskere, sendes ud af landet. Op til en halv million mennesker kan det dreje sig om, vurderer Rasmus Paludan.

Noget præcist tal findes ikke, og Rasmus Paludan har undervejs justeret sin politik. Han vil således lade en større gruppe “værdsatte udlændinge” blive i Danmark.

Hvorvidt en person er etnisk dansker eller ej, definerer Stram Kurs ud fra, om personen har dansk statsborgerskab fra fødslen, ikke har andre statsborgerskaber, har dansk som modersmål og er en del af dansk kultur. Og at personen vel at mærke ikke er muslim. Et andet element er afstamning - og her kan det ifølge partiformanden være nødvendigt at tælle bedsteforældre for at sikre sig, at afstamningskravet bliver opfyldt.

Adoptivbørn kan dog få status af at være danske - men kun, hvis de er kommet til Danmark som spædbørn, står der i partiet Stram Kurs’ program.

Udover at begrænse indvandringen, forbyde islam og hjemsende flere hundredtusinder går Stram Kurs til valg på at øge politistyrken markant. 30.000 politibetjente er der brug for i Danmark, mener partiet. En betragtelig del af dem skal være specialiseret udlændingepoliti, der skal arbejde med at opspore og udsende illegale migranter og medvirke til “storstilede tvangsmæssige hjemsendelser af muslimer og andre, der ikke har grundlaget for at bo i Danmark.”

Samtidig skal velfærd, heriblandt sundhedsvæsenet, kun tilbydes og ydes til danskere. Endelig ønsker Stram Kurs at træde ud af de internationale konventioner, der regulerer flygtninge, ligesom de ønsker at nedlægge jobcentrene.

Dét er de overordnede punkter, som partiet går til valg på 5. juni. Men at det overhovedet lykkedes Stram Kurs at komme på stemmesedlen, var en overraskelse for mange. Faktisk virkede det i lang tid meget urealistisk, at det skulle lykkedes medlemmerne af partiet at nå at indsamle vælgererklæringer nok.

For at blive godkendt til Folketinget kræver det 20.109 vælgererklæringer. Den 1. april 2019 var det lykkedes partiet at sikre sig 5.526. På 10 måneder. Med maksimalt halvanden måneds tid til valget. Der var kort sagt lang vej igen.

Indtil Rasmus Paludan tog til Nørrebro for at demonstrere.

Rasmus Paludan havde annonceret, at han ville demonstrere på Blågårds Plads på Nørrebro i København. Det var der ikke noget overraskende i, faktisk havde partiformanden brugt en stor del af 2018 på præcist det. 53 demonstrationer fordelt over hele landet var det i hvert fald blevet til, og Nørrebro var et yndet sted at afholde dem.

Men til demonstrationen på Blågårds Plads den 14. april gik det anderledes, end det plejede. Der opstod uro og tumult, da et par mænd forsøgte at få fat i Rasmus Paludan. Politiet eskorterede ham hurtigt væk, men urolighederne fortsatte. Politiet blev angrebet med blandt andet fyrværkeri, brosten og kanonslag, ligesom der blev tændt bål på kørebanen og i skraldespande.

Den massive urolighed i kølvandet på demonstrationen gav Stram Kurs massiv opmærksomhed i medierne, og pludselig skovlede partiet vælgererklæringer ind.