Regndanserinderne i den saudiske ørken

I Saudi-Arabien blæser forandringens vinde - for mange kvinder giver de økonomiske reformer håb om et friere liv.

Regndanserinderne i den saudiske ørken

I Saudi-Arabien blæser forandringens vinde - for mange kvinder giver de økonomiske reformer håb om et friere liv.

  • Af Puk Damsgård og Foto: Marie Andersen Klareskov
  • 14. maj 2018
Scroll for at læse

Det var en aften i Riyadh.

I nogle dage havde vejret opført sig usædvanligt for årstiden. Lyn sitrede i atmosfæren over Saudi-Arabiens hovedstad. Skyerne trak sig sammen.

Nu hvirvlede en sandstorm gennem Riyadhs brede boulevarder. Sandkornene omformede gadelygternes lys til et ufokuseret skær.

Indenfor i sin stue i ly af vinden bar den saudiske kvinde ganske fokuseret en flaske hvidvin og nogle glas ind på en bakke.

- Jeg fik den for 300 dollars, bemærkede hun og borede proptrækkeren gennem korken i en art højtidelig ceremoni, der åbenbart hørte sig til, når man var på nippet til at nyde smuglervin erhvervet til overpris på det sorte marked i det officielt alkoholtørlagte og ultrakonservative Saudi-Arabien.

Mens vi spiste middagen og nippede til de dyre, forbudte dråber i glassene, begyndte regnen at tromme udenfor. Tunge dråber faldt mod græsset, på taget, på verandaens fliser.

Hun åbnede skydedøren til haven.

Vi løb derud. I regnen. Værtindens veninde lod dråberne gennemvæde sin bluse, håret, huden. Jeg havde smidt de højhælede, og mine bare fødder sank i pytter på plænen. Jeg registrerede arme over hoveder. Og glædesskrig så høje, at jeg tænkte, hvad naboen mon tænkte. Vejrguderne frisatte kvindesind, der havde været klar så længe, tørstige efter de sociale forandringer, der i denne tid skyller ind over kongedømmet som følge af økonomiske reformer og omstillingen til større uafhængighed af olieindtægter.

Kvinderne dansede en regndans i den saudiske ørken. Og de er ikke sådan at stille tilfreds. Den 32-årige kronprins og tronfølger Mohammad bin Salman har lettet på låget. Kvinderne og den bugnende unge generation ønsker, han flår det af. Men deres muligheder for højlydt at kræve deres rettigheder i et mere åbent Saudi-Arabien er begrænset.

Det saudiske monarki fortæller befolkningen, hvordan de skal leve. Ikke omvendt.

I omtrent to uger har jeg rejst i Saudi-Arabien.

Jeg har ikke bevæget mig over store geografiske afstande. Til gengæld har jeg tilbagelagt mange sjælemil gennem timelange samtaler med forskellige saudiske kvinder. For en stund har jeg levet med dem i en tid, som iværksætteren Maha Shirah beskriver som at “være ombord på en speedbåd.”

Anledningen til de sociale forandringer i landet, der er verdens største olieeksportør, er netop omstillingen til - på sigt - en tid uden olie. 'Vision 2030' hedder planen, der omfatter massive økonomiske og sociale reformer og udenlandske investeringer, der skal sikre Saudi-Arabiens fremtid. Eller som den mangeårige aktivist Madeha al-Ajroush udtrykker det:

- Kernen i forandringerne er de økonomiske behov. Og når der er et økonomisk incitament, følger sociale forandringer.

Det er Saudi-Arabiens mest indflydelsesrige person, kronprins Mohammad bin Salman, MBS i daglig tale, der driver planen fremad. For nyligt har han været på en charmeoffensiv i USA for at tiltrække udenlandske investeringer. For nogle er han også en kontroversiel figur. Det vender jeg tilbage til.

Set udefra kan forandringerne i det ultrakonservative monarki virke ganske usignifikante. Hvem i Danmark og andre vestlige lande hæver et øjenbryn ved udsigten til, at kvinderne som de sidste i verden nu endelig i juni får lov til at køre bil? Set med saudiske øjne er forandringerne markante.

Selvom det kun er toppen af isbjerget, så ruller bolden, som flere aktivister peger på.

- Adskillelsen mellem mænd og kvinder i det offentlige rum har aldrig været mindre, siger Madeha Al-Aroush.

Siden 1990 har hun kæmpet for den simple ret til at køre bil. Da hun dengang deltog i en køredemonstration, blev hun arresteret.

- Når kvinder får lov til at køre bil, vil det ændre saudiske hjem, fortalte hun, da jeg besøgte Saudi-Arabien første gang i december 2013.

I dag oplever jeg markante forskelle fra dengang. Her er flere ansigter uden den ansigtsdækkende niqab, flere kvinder i arbejde, også i den private sektor, hvor de nu synligt for offentligheden ekspederer i tøjbutikker og sidder ved kassen i supermarkedet. De springer ud som iværksættere i kreative fag og indtager HR-stillinger i mange virksomheder.

Her bliver afholdt koncerter, hvor mænd og kvinder sidder sammen. Og det blev bemærket blandt publikum, da en sangerinde, fra et besøgende ensemble fra Kairos opera, optrådte i lyserød kjole og sang foran hundredvis af publikummer. Eller da en tysk, korthåret kvindelig saxofonist trådte på scenen i stramme jeans og en bluse, der afslørede de øverste kurver.

- Det er en kvinde. En kvinde! bemærkede indretningsarkitekten Latifa fra sit sæde i King Fahad Culturel Center i Riyadh.

Nye tendenser dikteret fra toppen skyller ind over hovedstaden som tordenvejret og regnen.

Det var en anden aften i Riyadh. Jeg ankom tidligt til festen. Latifa, samme alder som kronprinsens 32 år og stadig ugift og utiltrukket af ægteskabet, havde brugt eftermiddagen på at farve sit hår blåt.

- Kan du lide det? spurgte hun.

Veninderne vrimlede ind i stuen. Så snart de trådte ind ad døren, gik de mod spejlet og håndvaskene strategisk placeret i foyeen. De trak niqab eller hijab af deres hår, de viklede armene ud af deres sorte abaya. Stramme toppe, der stoppede under brysterne kom til syne. Tylskørter. Blomstrede kjoler. Stribede, funky, stramme eller det hele på en gang. Lårkorte.

Kager gik rundt. Højtaleren i hjørnet spillede arabisk pop. Den saudiske gule kaffe blev hældt i små kopper. Inden middagen ved midnatstid havde de allerede danset flere timer. Og talt om vision 2030, som de helst vil have skal være vision 2020.

De ytrede sig om værgesystemet, der blandt andet betyder, at kvinden skal have tilladelse til at rejse af sin far, ægtemand eller bror.

- De krydser af på Indenrigsministerets webside, fortalte en ung kvinde med knaldrøde læber.

- Hvad mener du, krydser af? spurgte jeg.

- Det er en side, der bliver brugt til alt muligt. Også hvis du vil have en tjenestepige fra udlandet. Derinde skal min far afkrydse, om jeg må rejse. En gang, to gange eller ubegrænset. Hvis jeg ankommer i immigrationen, tjekker de, om jeg har den tilladelse, sagde hun og fortsatte:

- Men okay, hvis man kan få adgang til sin fars mobil, kan man selv gå ind og krydse af, grinede hun.

- Hvis jeg fik et interview med kronprinsen, hvad skulle jeg så spørge ham om, spurgte jeg.

- Sig til ham, at vi behøver 50 procent repræsentation i det politiske. Men at vi er glade for det spor, han er på vej ud af. Jeg ved, at det vil give anledning til diskussioner og skænderier i hjemmene. Men det er kun sundt, sagde hun.

Kronprins Mohammad bin Salman har givet flere interviews til internationale medier. Dét er mange saudere glade for.

- Det er kun, når han giver interviews til udenlandske medier, at vi får en flig af, hvad han mener og tænker, som én udtrykker det.

Efter at have afklædt sig sin traditionelle lange, hvide kjortel og den rødternede hovedbeklædning, udtalte han for nyligt til magasinet Times:

- Vi mener, at (den religiøse, -red.) praksis i dag i nogle lande, heriblandt Saudi-Arabien, ikke er den rigtige islamiske praksis.

Kronprisens fokus er en modernisering af Saudi-Arabien. Syv ud af 10 saudiarabere er yngre end ham selv. En generation, der gør, hvad de vil, som ikke spørger om lov. Og som er kritiske. For som han endvidere formulerer det ifølge Times:

- Vores øjne er fokuseret på, hvad vi mangler.

Landets enorme ungdomsboom er den virkelighed, han agerer og taler ind i - omend de føler, han sjældent taler til dem direkte.

Gennem de seneste år har Mohammad bin Salman indtaget vigtige positioner. Når kongen en dag går bort eller abdicerer, overhaler kronprinsen en hel generation af prinser og bliver tronfølger. På trods af sin unge alder har han taget store og kontroversielle beslutninger.

Da han i 2015 blev forsvarsminister, gik han i krig i Yemen for at bekæmpe iransk-støttede houthi-oprørere. En krig, hvor saudiske bomber har kostet tusindvis af civile livet. Saudi-Arabien har slået en jernring om Yemen og styrer adgangen for nødhjælp såvel som adgangen for udefrakommende observatører, blandt andet journalister. Journalistvisum til Yemen skal godkendes i udenrigsministeriet i Riyadh, og det er én af årsagerne til, at krigen i Yemen med rette kaldes “den glemte krig”.

Det er den også i Riyadh. De færreste taler om den eller bemærker den, selvom houthierne i Yemen af og til affyrer missiler mod Riyadh.

- Jo, der var da en dag, hvor jeg var på vej for at få ordnet negle, at jeg hørte et højt brag. Men jeg tænkte ikke videre over det, som en kosmetolog bemærker.

Kronprinsen har ifølge FN fængslet over 60 aktivister, journalister og islamiske lærde. Og i en opsigtsvækkende såkaldt kampagne mod korruption fængslede han indflydelsesrige prinser og forretningsmænd på det fashionable Hotel Ritz Carlton i Riyadh. Den manøvre handlede også om at konsolidere sin magt.

Selv siger kronprinsen i adskillige interviews, at han ønsker ytringsfrihed, men meningsdannere forbliver fængslet, og forandringerne kommer fra toppen. I Saudi-Arabien skæver man til Mellemøstens andre blodige revolutioner og kaos. Netop dét ønsker man ikke.

Spørgsmålet er, hvor langt styret vil strække sig. Befolkningen er klar. Men nogle frygter, at han på vejen får skabt sig for mange fjender. Som én kvinde udtrykker det:

- Jeg ved godt, at forandringerne intet har med demokrati at gøre. Men selvom det koster en del på vejen, er jeg villig til at betale den pris, hvis bare vi får det, vi har ønsket i årtier. Du kan også kalde det desperation.

Det var en tredje aften i Riyadh.

Landets første biograf i 35 år var et par uger forinden åbnet med forestillingen ’Black Panther’. Repertoiret var udvidet med superheltefilmen ’Avengers’ i et opgør med islamiske lærdes forestilling om, at film var i modstrid med deres udlægning af islam. 350 biografer skal åbne i Saudi-Arabien inden 2030, og ifølge kulturministeren give investeringsmuligheder og op mod en milliard dollar i billetindtægter årligt.

Forestillingen var kun åben for familier og børn over 12 år, som det også fremgik af hjemmesiden, hvor billetterne kunne erhverves. De mænd, der ankom alene, allierede sig med nogle kvinder i foyeeren, der lod dem følge efter sig som en familie til salen med “free seating”.

Med popcorn og cola i favnen satte publikum sig i de bløde sæder. Deriblandt Fatima på 41 år og Maha på 39 år.

- Det er første gang, vi er i biffen i Saudi-Arabien. Nu behøver vi ikke længere tage til Bahrain, grinede de.

56 sekunder af ’Avengers’ var censureret bort, blev jeg fortalt af en biografansvarlig.

Nogle af de manglende sekunder var tydelige. Et kys udeblev, og der blev i stedet klippet til reaktionen på kysset.

Hele salen grinede højlydt.

Credit


Tekst: Puk Damsgård



Fotograf: Marie Andersen Klareskov



Redigeret af: Maya Nissen



Redaktør: Kim Schou



Se mere om Saudi-Arabiens sociale forandringer i "Horisont: Det lyserøde kontor i Saudi-Arabien" på dr.dk.