Christian Correll skutter sig under paraplyen, mens han spadserer ned ad alléen ved Toblerone-rækkehusene i Roskilde. Engang var det hele hans. Ligesom halvdelen af husene i Sorø.

- Jeg ejede halvdelen af byen, og blev inviteret på portvin hos Roskilde Bank, når jeg skulle låne mere end 20 millioner kroner, fortæller han.

Men den 24. august væltede korthuset. Roskilde Bank krakkede, og Christian Correll gik konkurs.

- Nu er jeg fattig som en rotte. Jeg har ingenting. Og jeg får ingenting, for jeg er blacklistet.

Den slagteruddannede byggekonge Christian Correll har fået mange kaldenavne de seneste år: ’Finanskrisens værste fidusmager’, ’Falleret boligspekulant’, og ’Medansvarlig for Roskilde Banks fald’. Til dem har han kun ét at sige:

- De aner ikke, hvad de taler om.

Dette er historien om Roskilde Banks kollaps som det blev oplevet af bankeleven, boligmatadoren, bestyrelsesmanden og én af de 32.000 borgere, der mistede stort set alt.

Ikke mindst tilliden til - og respekten for - den karismatiske bankdirektør, hr. Valentin.

Siden Roskilde Bank krakkede for syv år siden, har folk forsøgt at placere et ansvar. Flere end 30.000 aktionærer mistede deres børneopsparinger og pensioner, fordi de blev lokket til at købe aktier i den ”succesfulde” Roskilde Bank.

Sammenlagt kostede det aktionærerne syv milliarder.

Statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet, mener, at bankens ledelse har ageret både ”sløset”, ”risikabelt” og ”utilstrækkeligt”. Christian Correll lånte for eksempel 240 millioner kroner af banken. Mere eller mindre uden videre. Og han var ikke engang den, der lånte mest.

Ingen aktionærer havde i deres vildeste fantasi troet, at Roskilde Bank ville ende som et af finanskrisens største bankkrak.

End ikke bankens rådgivere, som købte den ene medarbejderaktie efter den anden på opfordring fra ledelsen, fortæller Laila Ishøi.

Hun var elev i Roskilde Bank fra 2001 til 2003, og oplevede, hvordan cheferne og kollegerne buldrede derud af.

- Man var meget villig til at give folk kredit, og man var ikke særlig kritisk over for, hvilke kunder, man lånte ud til. Det var med store armbevægelser, at man proppede ting ned i halsen på folk. Men det var bare generelt, at Roskilde Bank var sådan, siger Laila Ishøi.

På skolen kunne hun høre på sine kammerater, at Roskilde Bank var meget mere villig til at låne ud end de andre banker, og hun husker filialchefen som en mand, der ville – og kunne – sælge alt.

- Det var bare sådan bang-bang-bang. Vi skulle prøve at få så mange aktionærer til at købe Roskilde Bank-aktier som muligt, siger hun.

Blandt andet sendte domkirkebyens bankkonge, direktør Niels Valentin Hansen, et brev ud til 28.000 aktionærer med teksten: ”Invester i en af Danmarks bedste aktier”. I bunden stod et PS om, at man kunne låne penge til aktiekøbet, hvis ikke man selv havde råd.

Ingen steder stod der dog, at banken var dybt afhængig af at få solgt aktierne, fordi banken havde lånt for mange penge ud, og nu stod overfor et solvensproblem.

Niels Valentin Hansen havde leveret det ene rekordregnskab efter det andet i sine 28 år på posten, og alle var fascinerede af hans iver efter vækst. Derfor var der ingen, der stillede spørgsmålstegn ved direktør Valentins stil.

David Arborg havde uden at vide det skrevet under på en ”uigenkaldelig fuldmagt”. Det betød, at han ikke kunne sælge sin aktier, hvis kursen faldt.

Finansfyrsten Christian Correll havde lånt penge til 106 byejendomme i og omkring Roskilde. Modsat David Arborg opfattede han sine bankfolk som yderst kompetente, selvom det indimellem gik lidt stærkt.

- Når der skulle godkendes lån til 20 millioner, var det oppe i den bygning, det foregik, siger Christian Correll og peger på en lille række vinduer på bagsiden af den gamle bank.

I bygningen lå afdelingen, der tog sig af bankens udlån til ejendomme, og i starten af nullerne var der run på netop her. Flere aktionærer fortæller, at stort set alt kunne lade sig gøre i banken.

Ejendomsmarkedet var i høj vækst, og bankdirektøren lånte glædeligt ud. Det hele gik så stærkt, at man ikke kreditvurderede sine kunder særligt nøje.

Flere aktionærer fortæller, hvordan de har set bankkunder komme trillende hen til banken i lånte dyre biler for at bede om nye ”fantastlån”. Trecifrede millionlån. Bankens dyreste kunde lånte knap en milliard. Men så vendte markedet. Og det slog benene væk under Roskilde Bank.

- Fra at være de dygtigste gulddrenge, blev de pludselig udråbt til de største idioter. Men det synes jeg faktisk ikke er rimeligt. Det kan godt være, at man var lidt for optimistisk, men ingen havde jo forestillet sig, at tingene skulle vælte, siger Christian Correll.

Roskilde Banks bestyrelse bestod af bankdirektørens personlige venner, og ingen af dem stillede tilsyneladende spørgsmål, til den måde Niels Valentin Hansen drev banken på.

Ikke før den tidligere Tryg-direktør, Ib Mardahl-Hansen, blev valgt ind i marts 2006.

Han kiggede på regnskabet og studsede over, at hovedparten af bankens udlån var gået til ejendomssektoren. Derfor tog han spørgsmålet op ved Roskilde Banks generalforsamling.

- De lån var for voldsomme i mine øjne. Men direktøren sagde, at han var fuldstændig tryg ved dem, og han havde jo leveret 11 rekordregnskaber på 27 år, så jeg stolede på ham, siger Ib Mardahl-Hansen.

Laila Ishøi stolede også på sin bankrådgiver. Lige inden Roskilde Bank krakkede, havde hun for omkring en kvart million aktier. Penge, som hun havde arvet og vundet lidt på.

- Alle købte dem jo. Det var min gamle elevrådgiver, der rådede mig – hun vidste ikke bedre. Men jeg har det godt nok stramt med det. Jeg kunne have betalt halvdelen af min lejlighed.

Ligesom mange andre har hun set sig sur på bankdirektøren og bestyrelsen. Blandt andet undrer hun sig over, hvordan fem topchefer kunne få et gyldent optionsprogram, når det stod så skidt til.

Reelt betød aftalen, at når der blev solgt mange aktier, så steg optionernes værdi. Blandt andet stod Niels Valentin på et tidspunkt til at score over 116 millioner.

- Jeg synes, det er svineri i særklasse. Især når man tænker på, at Valentin og Arne(tidligere vicedirektør, red.) trak så mange penge ud til sig selv, inden banken krakkede.

Ib Mardahl husker tydeligt den eftermiddag i august, hvor han og fem andre bestyrelsesmedlemmer tog bagindgangen ind til Roskilde Bank på Algade og satte sig ved bordet i bestyrelseslokalet.

Fem måneder forinden viste regnskabet, at der skulle henstilles 200 millioner kroner. Men på ønske fra Nationalbanken havde den nyvalgte revision igen gennemgået bankens lån. Nu var beskeden en helt anden: 3,2 milliarder skulle der hensættes til tab, forklarede revisorerne foran en chokeret forsamling af bestyrelsesmænd.

Ib Mardahl var den første til at bryde tavsheden:

- I må være sindssyge. I må være komplet sindssyge, udbrød han, mens han havde blikket rettet stift mod de to revisorer.

Han sad som lammet i to minutter, mens revisorerne forklarede, at de aldrig i deres karrierer havde set nogen lignende. De vurderede, at Roskilde Bank ikke længere kunne fortsætte.

David Arborg skyldte Roskilde Bank fem millioner kroner, da banken gik konkurs - de fem millioner han havde lånt til aktier. Ligesom mange andre borgere i Roskilde har han gået rundt med en voldsom frustration.

I mange år har bilister dyttet, hver gang de kørte forbi Niels Valentins hus i Roskilde, og flere bestyrelsesmedlemmer har oplevet at blive chikaneret på gaden.

Nu håber David Arborg, at der kan blive sat et punktum.

- Jeg har en forventning om, at der kommer en afklaring på, hvem der gjorde hvad. Det er rigtig vigtigt, at sandheden kommer frem, for vi er rigtig mange, der har lidt et knæk. Roskilde har lidt et knæk, siger han.

Ib Mardahl-Hansen er overbevist om, at han ikke bliver dømt. Forud for retssagen kalder han søgsmålet på en milliard kroner for ”absurd”.

- Hvis jeg kigger på de andre bestyrelsesmedlemmers økonomi og på min egen, så kan vi måske betale 10 – 15 millioner tilsammen. Men så skal man også tage mine sidste underbukser.

Retssagen starter mandag den 16. november i Østre Landsret og forventes at vare 117 retsdage.

Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra den tidligere bankdirektør, Niels Valentin Hansen.