Tiderne, hvor man bare lod lægen tage de nødvendige prøver og målinger for dernæst at ordinere en behandling, er ovre.
I dag er det ikke usædvanligt, at patienter væbnet med Google-søgninger og pulsmålere forsøger at medvirke i jagten på den rigtige diagnose og bedste behandling.
Og nye teknologier baner vejen for, at vi i den nærmeste fremtid selv kan overtage endnu flere af lægens opgaver.
Det er godt, men også nødvendigt, mener Birthe Dinesen, som forsker i velfærdsteknologi ved Aalborg Universitet:
- Sundhedsvæsenet får hele tiden en større byrde med flere kroniske syge og flere ældre. Så vi er nød til at lære fremtidens patienter at tage mere vare på sig selv, siger hun.
Patienterne tager selv prøverne i stuen
Der findes masser af eksempler, hvor sundhedspersonale allerede i dag overlader mere ansvar til patienterne.
Fx tilbydes patienter med den alvorlige lungesygdom KOL nogle steder i Danmark, at de selv kan tage de nødvendige prøver.
Jævnlig kontrol er nemlig vigtigt for at man kan reagere hurtigt på forværringer i sygdommen. Men de mange ture til sygehuset er også ressourcekrævende.
Derfor kan KOL patienterne simpelthen få udstyret med hjem, så de selv kan lave de såkaldte lungefunktionsmålinger. Maskinen kan dernæst automatisk sende resultaterne direkte til sygehuset:
- Set fra patientens perspektiv gør det livet lettere, fordi man sparer de mange ture til hospitalet. Men det sparer også lægen for tid, og giver mulighed for flere målinger, fordi ressourcekravet per måling er mindre, siger Michael Smærup, som er lektor og ph.d. ved VIAs forskningscenter for Sundheds- og Velfærdsteknologi.
Spil skal øge motivationen
Men patienterne nøjes ikke kun med at sende prøver afsted til lægen. Nye apps og spil skal gøre genoptræningen mere selvhjulpen og motiverende.
Senest har Birthe Dinesen været med til at afprøve en spillapp, hvor hjertepatienter sammen med deres partner får en daglig udfordring.
Point gives alt efter, hvor godt udfordringen klares, og man konkurrerer så med andre par:
- Udfordringerne kunne fx være at danse eller gå en god tur. På den måde indbyder spillet til livsstilsændringer, siger Birthe Dinesen.
Spillet, som i øvrigt bliver kaldet 'hjertespillet' kan være et supplement eller en erstatning af nogle dele af den genoptræning, man ellers ville have fået i sundhedsvæsenet.
- Det er i første, lille runde blevet evalueret positivt. Nu vil vi gerne ud og teste det på 1600 patienter, fortæller Birthe Dinesen.
Ikke for alle
Men de nye sundhedsteknologier er ikke for alle. Michael Smærup fortæller, at der fx kan komme en større social slagside, hvis man presser de nye teknologier ned over alle patienter:
- Nogle patienter har jo ikke ressourcerne til at skulle tage det større ansvar. For en stor del af patienterne er kontakten til fx praktiserende læge også ret vigtig, siger han.
Og med de nye teknologier flyttes en stor del af behandlingen fra læger og sygehuse og hjem i patienternes egen stue:
- Det kan jo føre til, at man bliver mere isoleret. Så sidder man der med teknologien i stedet for at møde rigtige mennesker, siger Michael Smærup.
Det er udmærket for nogen, men ikke for alle.
Derfor mener han, at man ikke kan udvikle teknologi, som passer alle. Derimod skal hver patient have den kombination af varme hænder og bippende dimser, som passer netop til dem.
Giver en masse data
Birthe Dinesen er enig i, at man skal være opmærksom på, om teknologien tilgodeser alle patienter. Bl.a. derfor er det også vigtigt, at det ikke er noget, der tvinges ned over alle:
- I fremtidens sundhedsvæsen er det vigtigt, at der bliver plads til, at nogen ikke bryder sig om de tekniske hjælpemidler, siger Birthe Dinesen.
Derudover påpeger hun, at der også er etiske overvejelser, som vi er nødt til at tage:
- De nye teknologier giver os fx en masse nye data, og det er ikke altid en fordel, hvis den enkelte ikke ønsker, at vi skal have al den information, forklarer hun.
Det nye sort i sundhedsvæsenet
Begge eksperter ser dog lyst på fremtiden, hvor de mener, at teknologierne vil gøre os bedre til både at forebygge, diagnosticere og behandle en stadigt voksende gruppe af syge mennesker.
En dag vil vi måske alle have en lille maskine stående på natbordet, som ubemærket kan holde øje med alt fra vores blod til vores søvnrytme og hurtigt alarmere lægen, hvis vi skulle få brug for et tjek.
Og selv om der er lidt tid til det scenario, kommer vi til at vænne os til mere ansvar og mere teknologi, når vi bliver syge, siger Michael Smærup:
- Det er kommet for at blive, og der bliver meget mere af det. Det er det nye sort i sundhedsvæsenet.