Styrtløb og slalom er populært som aldrig før, men der sker mange og alvorlige skader inden for verdenseliten, som i denne weekend i øvrigt afslutter sæsonens World Cup.
Lettere pister og lavere fart kan måske reducere skaderne, men ingen vil have mindre action i sporten.
Nu håber forskere på blandt andet Norges Idrettshøgskole, at de om kort tid har en teknologi og viden klar, der kan gøre skisporten mere sikker - uden at blive mere kedelig, skriver idrætshøjskolen på sin hjemmeside.
Skiforbundet bad forskere om hjælp
Det internationale skiforbund, FIS, bad for nogle år siden forskere i Salzburg i Østrig om hjælp til at finde årsagerne til de mange skader.
Forskerne fandt tre afgørende faktorer: ski, præparering af sne og udformning af pister.
Forskere i Salzburg kigger nu på udvikling af mere sikre ski, og forskere i Davos i Schweiz ser på sne.
Mens den schweiziske ph.d.-studerende Matthias Gilgien på Norges Idrettshøgskole i Oslo forsker i betydningen af selve pisternes udformning.
Andre forskere bruger video
Matthias Gilgien er uddannet landmåler, har studeret klimafysik, idrætsvidenskab og biomekanik. Og siden 2010 har han været i gang med forskningen.
Han skulle først finde ud af, hvordan han videnskabeligt kunne analysere hvert et sving på pisten uden at genere skiløberen, der måske tordner ned af bjergsiden med 100-150 km i timen.
Andre forskere har brugt videoudstyr, men det giver ikke et fuldstændigt billede af pisten. Og giver heller ikke mulighed for at forklare forskellen på skader i begyndelsen og slutningen af løbet.
GPS på løbernes skihjelm
Så Matthias Gilgien bruger GPS, og monterer en GPS-antenne på skiløbernes hjelm. Og kombinerer signaler fra både amerikanske og russiske satellitter.
Samtidig har han sat en GPS-modtager lige ved pisten.
På den måde kan Matthias Gilgien helt præcist genskabe den linje, som skiløberne kører på pisten og se farten. Og med de oplysninger kan han lave et tredimensionelt terrænkort.
Rejst rundt til World Cup
Matthias Gilgien og hans team har rejst rundt med World Cup-løberne gennem to sæsoner.
Hver gang har teamet sat udstyret op, og ladet en eliteløber, som ikke skulle konkurrere, løbe pisten igennem for at måle på udformningen af terræn, pister og porte.
Ny metode til at beregne kraft
Desuden har Matthias Gilgien udviklet en ny metode, så han også kan beregne, hvor stor kraft løberne er udsat for.
Når han har præcise 3D-oplysninger om pisten og den linje, løberen kører, kan han sammenholde det med, hvor langt fra underlaget skiløberens hoved er.
På den måde kan han beregne skiløberens tyngdepunkt, og hvor stor belastning skiløberen bliver udsat for. Det giver samtidig viden om, hvor stor luftmodstand og friktion er mellem ski og sne.
Stor belastning er værre end høj fart
- Det viste sig, at kraften, løberne udsættes for, kan have meget at sige, siger Matthias Gilgien.
- For eksempel kan det være større risiko for, at en løber bliver skadet, hvis belastningen er stor over længere tid, end hvis han kører i høj hastighed på en strækning, som ikke udsætter ham for så stor kraft, siger han.
Andre studier tyder nemlig på, at der er større risiko for at blive skadet, når løberen er træt. Og jo længere tid han er udsat for stor belastning, jo mere træt bliver han.
Det ene forhold ændrer på det andet
Derfor nytter det fx ikke bare at flytte en port for at sænke farten.
- Er farten for høj, kan vi flytte en port et par meter til siden. Men så risikerer vi, at løberne bliver udsat for stor belastning over længere tid, siger Matthias Gilgien.
- På samme måde kan reduktionen af kraften føre til højere hastighed. Altså kan en faktor ændre på en anden, siger han.
Forsker videre for at kunne give gode råd
Matthias Gilgien afleverer sin ph.d. i foråret, men forsætter forskningen.
Han sammenkører de mange data fra prøvekørslerne, terrænmodellerne og skadesstatistikkerne fra de seneste år.
På den måde regner han og hans kolleger med snart at kunne sige, hvordan man undgår at lave pister, som er ekstra farlige for skiløberne.