Næsten nøjagtigt 100 år efter at Einstein forudsagde de såkaldte gravitionsbølger i sin generelle relativitetsteori, ser det ud til at forskere har fundet bevis for dem.
Det er i hvert fald hvad fysikernes rygtebørs siger. Og rygterne har kørt i månedsvis, noget vi også beskrev tidligere på året.
At der nok er noget om sagen nu skyldes blandt andet, at forskerholdet bag det store tyngdebølge-eksperiment LIGO, har indkaldt til fire samtidige pressemøder i morgen klokken 16.30 dansk tid. Det kan følges LIVE her.
Forskningen skulle i følge rygtet blive publiceret i Nature i morgen. Og hvis de vitterligt præsenterer beviset for tyngdebølgerne i morgen, er det en meget stor nyhed i fysikkens verden.
Søren Brandt fra DTU Space, der selv har assisteret LIGO i forbindelse med opdagelsen af gravitationsbølgerne, vil godt afsløre, at han bestemt forventer, at den er god nok. Og at det er stort.
- Det er en af de største fysikopdagelser i meget lang tid.Vi taler om en helt ny æra, der starter for astrofysik og astronomi, siger han
- Som stenaldermand havde man kun sine øjne. Senere kunne vi undersøge Universet via radiobølger og stråling - og nu har vi så et håb om, at vi kan bruge tyngdebølger til at lave astronomi med, siger han til DR Viden.
Han forklarer også, at det er lige så afgørende, at gravitationsbølgerne kan hjælpe forskerne med at forstå hvordan tyngdekraften egentlig virker.
Einstein: Tyngdebølger kan ikke bevises
Tyngdebølger - eller gravitationsbølger, som de mere præcist kaldes - er efterdønninger eller krusninger på rumtiden, som opstår når store og tunge objekter i universet rører på sig. De kan blandt andet opstå når to sorte huller fx smelter sammen - en hændelse, som ifølge rygterne, er præcis hvad LIGO har observeret tyngdebølgerne efter.
Det såkaldte ekko efter Big Bang forventes også at kunne ses i gravitationsbølgerne.
Eller det er i hvert fald hvad Einstein forudsagde for 100 år siden - hvor han i øvrigt også udtalte, at han aldrig forventede, at det ville blive bevist.
Men fysikere har alligevel forsøgt at efterprøve det lige siden. Indtil nu er jagten endt i blindgyder og falske beviser, blandt andet fordi at deres instrumenter ikke var følsomme nok.
Men opgraderinger af LIGO-detektorerne, der fik navnet Avanced LIGO - eller Advanced Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory - ser ud til at have gjort en forskel.
https://www.youtube.com/watch?v=-LPsEV-I4js
Lasere registrerer ufatteligt små afvigelser
Eksperimentet leder efter tyngdebølgerne ved hjælp af lasere inde i to, 4 kilometer lange rør, som forsøger at mærke de små forstyrrelser, ændringer i afstanden på de fire kilometer lange lasere, bølgerne efterlader. Afstande der er mindre én procent af en fotons bredde.
- Det er en ekstremt lille afvigelse. Hvis du forestiller dig, at du løb rundt om Jorden én gang i sekundet og du gjorde det uafbrudt i tusinde år, så vil ændringen i afstanden svare til en millimeter, forklarer Søren Brandt.
Advanced LIGO kørte første gang i september 2015 og rygterne har faktisk svirret lige siden.
https://twitter.com/LKrauss1/status/647510799678750720
I sidste uge sendte fysikeren Clifford Burgess en email rundt til studerende, der beskrev, at rygterne om LIGO-resultaterne var sande. Emailen endte hurtigt på Twitter, og kort tid efter annoncerede LIGO-folkene så pressemøderne.
Søren Brandt kender også til den omtalte email, og fortæller til DR Viden, at det der står i den, er sandt.
Bør få Nobelprisen i fysik
Til Science siger Clifford Burgess, at forskerne bag opdagelsen har omkring 90 procent chance for at blive tildelt Nobelprisen i fysik for resultaterne.
Den vurdering er Søren Brandt enig i.
- Det ville kun være fair hvis de fik Nobelprisen. Det her åbner et helt nyt vindue for astronomien, siger han.
Men selvom at Advanced LIGO melder klart ud i morgen, er der stadig et langt arbejde forud med at verificere opdagelsen. For tidligere eksperimenter, som fx BICEP-forsøget på Antarktis, har nemlig tidligere - fejlagtigt - meldt ud, at de havde registreret tyngdebølger.
Vi ser under alle omstændigheder frem til pressemødet med spænding.