Når Andreas Mogensen som den første dansker nogensinde sætter sig til rette i Sojuz-raketten meget tidligt onsdag morgen, så kan du følge det hele live på dr.dk.
Her sender vi nemlig hele opsendelsen med direkte tv-billeder og liveopdateringer i tekst, billeder og video. Og vi bliver ved med at dække rumrejsen live til Andreas Mogensen igen sætter fødderne på Jorden, lørdag, d. 12. september.
Vi starter vores livedækning klokken 5.30 onsdag morgen, cirka en time før Andreas Mogensen klokken 6.37 bliver sendt ud i rummet sammen med sine to astronautkolleger, Sergey Volkov og Aidyn Aimbetov.
På dr.dk kan du også få svar på dit spørgsmål om alt fra rumdragter, til hvad det vil sige at være i kredsløb. Vi har samlet en række eksperter til at svare på dine spørgsmål på dr.dk.
Allerede nu kan du fordybe dig i Andreas Mogensens mission. Find det bedste indhold på vores temasite dr.dk/rumrejsen.
Her kan du læse masser af baggrundsartikler om, hvad der skal foregå på turen, hvordan Andreas Mogensen har forberedt sig - og du kan selv prøve at se, om du kan flyve en raket op til ISS i dr.dks raketsimulatorspil.
Vi glæder os til at følge den første dansker i rummet sammen med dig.