Det er marginaler, der skiller en atlet fra at få en OL-medalje eller en drønærgerlig fjerdeplads. Medaljer kræver, at atleterne er skarpe, lige når det gælder.
Derfor er forskning i de optimale trænings- og testmetoder, ernæring, restitution, udstyr med mere guld værd. Men Danmark sakker bagud i forhold til udlandet, hvor de succesfulde medaljenationer bruger stadig flere penge på forskning i eliteidræt.
Nu lægger dansk eliteidræts støtteorgan, Team Danmark, op til at gentænke samarbejdet med universiteter og innovationsvirksomheder. Pengene skal bruges mere intelligent, og man skal også gå efter forskning, der måske kun gavner en eller to topatleter.
Nødvendigt at finde nøgleparametre
På tirsdag samler Team Danmark forskere, sportschefer og landstrænere til forskningsseminar, hvor den nyeste viden om elitesport bliver præsenteret.
På seminaret vil Team Danmarks nye direktør, Lone Hansen, fortælle kort om de tanker, som man arbejder med.
- Vi kan se, at det bliver mere og mere vigtigt, at vi får identificeret de nøgleparametre, der flytter millisekunder eller cm. Der spiller forskning og innovation ind. Danmark må ikke vente og se, hvad andre lande gør. Vi skal tænke i at få fat i den absolut seneste og nyeste viden, når vi laver vores arbejde, siger Lone Hansen.
Pengene skal bruges mere intelligent
Lone Hansen tiltrådte i februar som ny direktør i Team Danmark. Og hun og bestyrelsen er i gang med at se på, hvor man kan trimme organisationen.
- Jeg har blandt andet kigget på økonomien i forhold til forskning, udvikling og teknologi, og jeg mener, vi skal bruge pengene mere intelligent. Vi skal have et skarpere fokus på lige netop at samarbejde med de forskellige innovationsmiljøer og forskningsmiljøer, der har potentiale, siger hun.
- Jeg kan ikke sige konkret, at det vil udmønte sig i flere penge, men vi vil i hvert fald gå efter en bedre udnyttelse af de midler, vi har, siger hun.
Eliteidræt udfordrer også forskerne
Lone Hansen har selv en fortid som forsker på Københavns Universitet, hvor hun forskede i elitetræning for børn og unge.
- Det er altid svært at sige, hvad der gør, at en præstation resulterer i en medalje. Fordi der er så mange faktorer, der spiller ind, forklarer Lone Hansen.
- Men den specielle udfordring for eliteidrætsforskningen er, at det er svært at udbrede den videnskabelige forskning for få unikke atleter til ’normale’ eliteidrætsudøvere, fordi topeliteforskningen har en lidt mere spids karakter. Og der skal vi, forskerne og innovationsvirksomhederne sammen udvikle tanker og ideer, der tager højde for den særlige udfordring, siger hun.
Få atleter kan også give vished
- Jeg har selv siddet i forskningsverdenen i en del år. Noget af det, der er rigtig svært som forsker, er, at når man skal publicere sin forskning og sin viden, skal det helst være på en population, hvor der er tilstrækkelig evidens for, at resultaterne går i en bestemt retning, siger Lone Hansen.
Men det er svært at finde 10-12 eliteatleter, der har samme profil, så man kan lave det som en gruppering og dermed også publicere en forskning, som giver tilstrækkelig evidens. Oveni vil det tage for lang tid.
- Og vi kan bare ikke vente på, at man får det brede forskningsresultat ind og får evidens for forskningsresultatet. Vi er nødt til at have viden her og nu - og på et så sikkert grundlag, at vi ikke eksperimenterer med den enkelte atlets eller holds præstation, for det har vi heller ikke plads eller råd til, siger Lone Hansen.
Delprojekter rettet mod de unikke atleter
Lone Hansen mener, der er behov for, at man i forskningsmiljøerne indtænker projekter, der giver en specifik viden, som er baseret på en bredere population, men som også kan favne de specielle mennesker, som har nogle egenskaber, der gør, at de bliver unikke inden for deres eliteidræt.
Det vil sige små delprojekter, der er rettet mod en, to eller meget få topatleter.
- Det vil kræve et nyt fokus, og at alle er klar over og accepterer, at viden kommer i forskellige trin. Det er vigtigt at huske, at hvis vi kan blive en lille smule skarpere på det, kan det være afgørende for, om det bliver en medalje eller en fjerdeplads, siger Lone Hansen.