VIDENSKABSBILLEDET Billedet herover viser et nyfundet ”friskt” krater fra Sirenum fordybningen på Mars. Billedet er taget med High Resolution Imaging Science Experiment (HiRise) kameraet ombord på NASA’s rumsonde Mars Reconnaissance Orbiter 30. maj og frigivet 8. juni. Det ca. en kilometer brede krater er, i geologisk forstand, opstået for forholdsvist kort tid siden, oplyser NASA. Det ses blandt andet på kraterets skarpe kanter. Friske kratere har ofte stejle og aktive skråninger, og derfor vil HiRise projektet løbende holde øje med eventuelle udviklinger i fordybningen. Langt de fleste kratere på Mars, og den øvrige del af det indre solsystem, menes at være opstået i den såkaldte heavy bombardement for 3,9 milliarder år siden. Der er endnu ikke nogle bud på hvornår det nyfundte Mars krater er opstået.
Naturvidenskab
”Nyt” friskt krater opdaget på Mars
NASA rumsonde har lokaliseret et nyopdaget krater, der i geologisk forstand er helt nyt.