Is-månen Enceladus har længe været i planetforskernes søgelys. Men den er ikke den isklump, med lommer af flydende vand, som de længe troede.
Nye målinger foretaget af Cassini-sonden bekræfter nemlig, at der under månens isdækkede overflade, gemmer sig et enormt globalt hav af varmt vand.
Det globale hav af flydende vand gør månen endnu mere interessant i jagten på spor efter liv i rummet.
Enceladus er i forvejen et af solsystemets vidundere på grund af de store is-vulkaner på månens sydpol, der sprøjter vanddampe og andet materiale langt ud i rummet.
Nu har forskerne opdaget, at månen slingrer på en måde, som kun kan forklares af et globalt hav under isen.
Analyserede tusindvis af billeder
- Det her var et svært problem, der tog årevis af observationer og beregninger indenfor en række videnskabelige discipliner. Men vi er overbeviste om, at vi endelig har løst det, siger Peter Thomas fra Cornell University, der leder Cassinis billed-team.
Cassini-sonden har været i kredsløb om Saturn siden 2004 og har i mellemtiden taget tusindvis af billeder.
Ved at analysere billederne fra mere end syv års observationer har forskerne kortlagt kendetegn, som kratere og revner, på månens overflade - og på den måde registreret helt nøjagtigt hvordan den roterer.
Globalt hav forklarer slingren
Data om månens slingren blev puttet ind i forskellige modeller for hvordan den kunne være opbygget indeni.
- Hvis overfladen og kernen hang solidt sammen ville kernen levere så meget vægt, at slingren ville være meget mindre end hvad vi observerer. Det beviser, at der må være et globalt lag af væske, der adskiller kernen og overfladen, siger Matthew Tiscareno fra SETI Instituttet, der også er den del af Cassini-missionen.
Hvordan Enceladus globale hav holder sig flydende er dog stadig et mysterium for forskerne.
Tyngdekraft kan varme kernen op
Forskerne har masser af ideer til, hvordan det kan undersøges ved fremtidige missioner. Én forklaring kan være, at Saturns tyngdepåvirkning af Enceladus er langt kraftigere end hidtil antaget.
Tidevandskræfter kan opvarme månens indre, som det sandsynligvis også er tilfældet med Jupiters måne Europa, der også omsluttes af et globalt hav.
Cassini-sonden har været en enorm succes. Den har givet forskerne enorme mængder data om Saturn-systemet og specielt om Enceladus.
I oktober flyver sonden igen forbi Enceladus. Denne gang kommer sonden tættere på end nogensinde før. Den passerer månen i en afstand på kun 49 kilometer - og skulle flyve direkte igennem en af månens isvulkaner.
Et globalt hav gør det mere sandsynligt, at lige netop de gejsere af vanddamp, er et godt sted at lede efter liv.