Jublede du, da du hørte, at det er sundere at løbe i moderat tempo end i højt tempo? Tag armene ned og snør løbeskoene lidt strammere.
Forskningsresultatet, der bygger på den såkaldte Østerbroundersøgelsen, kan ikke bruges til noget, fordi det ikke er blevet målt, hvor hurtigt joggerne i undersøgelsen faktisk løb.
Det siger professor dr. med ved Syddansk Universitet, SDU, Lars Bo Andersen til DR. En professor fra Københavns Universitet har også peget på den svaghed i forskningsresultatet.
Overfortolker data
Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet har kigget nærmere på tallene.
- De har overfortolket deres egne data i forhold til, hvad de faktisk viser, siger Lars Bo Andersen.
- Det væsentligste problem er, at de ikke har målt, hvor hurtigt folk løber, men bygger det på, hvor hårdt folk oplever anstrengelsen. Hvis man er i dårlig fysisk form, vil man opleve den samme løbehastighed som meget mere anstrengende, end hvis man er i god form.
- Folk i dårlig form har højere dødelighed, og at det betyder, at det lige så godt kan være det, der slår igennem. Så man kan ikke ud fra de data konkludere, at det er bedre at løbe langsomt, siger Lars Bo Andersen.
Spinkelt grundlag at konkludere på
Samtidig har der i de grupper, forskerne har undersøgt, kun været ganske få dødsfald. Det vil sige at forskningsresultatet, der fortæller, at det er sundere at løbe moderat end hurtigt, ifølge Lars Bo Andersen bygger på et for spinkelt grundlag.
Han peger også på, at man ud fra undersøgelsen ikke kan konkludere, at der er forskel på joggingrupperne i forhold til intensitet, varighed og mængde ud fra deres egne data.
- De kan ikke udtale sig, som de gør i undersøgelsen. Vi behøver flere undersøgelser for at sige med sikkerhed, om det er tilfældet, siger Lars Bo Andersen.
Jo mere jo bedre
- Sådan som videnskaben ser ud i dag, må man sige, at jo mere, jo bedre, siger Lars Bo Andersen.
Østerbroundersøgelsen har tidligere publiceret undersøgelser, der viser, at jo hurtigere man går, og jo hurtigere man cykler, jo bedre er det.
- Så det er lidt svært at se, hvorfor det pludselig skulle være dårligt at løbe hurtigere end langsommere, siger Lars Bo Andersen.
Kritik fra KU-professor
Allerede tirsdag pegede Lars Nybo, der er professor i træningsfysiologi på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, på svagheden i konklusionen uden dog at have haft tid til at kigge nærmere på undersøgelsen.
Netop dét, at Østerbroundersøgelsen ikke bygger på faktuelle målinger, men på folks egen opfattelse af, hvad der er moderat træning, og hvad der er træning med høj intensitet, er en stor svaghed. Dermed kan man ikke være sikker på, om folk er lige anstrengt, når de siger, at de løber langsomt, middel eller hurtigt, fastslår Lars Nybo.
Flere tal og faktiske målinger
Ifølge Lars Bo Andersen fra SDU skulle Østerbroundersøgelsen have haft større statistisk grundlag, man skulle vide, hvor hurtigt folk faktisk løb eller deres kondition. For på den måde kunne man faktisk have taget højde for, at folk havde forskellig kondition i stedet for at bygge det på den selvoplevede anstrengelsesgrad.
Østerundersøgelsens hjertelæge står fast på konklusionen
Hjertelæge og forsker Peter Schnohr fra Østerbroundersøgelsen siger til DR Viden onsdag aften, at han står fuldt og helt inde for forskningsresultatet, og at Østerbroundersøgelsen ikke har overfortolket data.
Man vil altid gerne have flere data og deltagere, men konklusionen er stadig rigtig, siger Peter Schnohr.
Den omdiskuterede forskning bliver offentliggjort i tidsskriftet The Journal of the American College of Cardiology.