Tirsdag blev to nye satellitter sendt i kredsløb om Jorden, og dermed tæller det europæiske navigationssystem Galileo 14 satellitter.
Når systemet er fuldt udbygget i 2020, vil 30 satellitter sørge for, at navigationen på land, til vands og i luften bliver markant mere pålidelig end i dag, hvor navigationen blandt andet støtter sig til det amerikanske GPS-system, hvor nøjagtigheden, og hvor hurtigt man får adgang til satellitterne, især i fjerne egne kan svinge meget.
Det er i hvert fald intensionen med EU’s mange milliarder dyre Galileo-satellitsystem, der både skal være et værktøj til forskere, virksomheder og myndigheder og en hjælp til os andre.
Civilt satellitsystem - pendant til militærsystemer
I dag er Europa afhængig af det amerikanske GPS-system, der oprindeligt er udviklet til USA’s militær og har mere end 30 år på bagen, samt det russiske GLONASS-system der har været under udvikling siden slutningen af 1970’erne og i første omgang var målrettet Sovjetunionens militær.
Men det gør os sårbar, fordi landene reelt vil kunne lukke eller begrænse adgangen til data, hvis der opstår en sikkerhedsrisiko. Den nye pendant Galileo kan bruges af offentlige og private aktører i hele verden.
- Myndigheder vil kunne arbejde mere effektivt, danske virksomheder vil kunne udvikle applikationer og nye tekniske løsninger, såsom sikker navigation, logistik og transport. Fx inden for landmåling, kortlægning og stedbestemmelse i smartphones, biler mv., forklarer Julie Flagsø fra Trafik- og Byggestyrelsen.
Det bliver gratis at bruge Galileo, men virksomheder kan købe sig adgang til endnu mere præcise data - og hvis de ønsker det krypterede.
Herunder kan du se en video, der blev lavet i 2014 i forbindelse med opsendelsen af femte og sjette Galileo-satellit. Videoen er på engelsk.