Flere hundrede millioner kilometer ude i Rummet roterer kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko om sig selv, mens den er i kredsløb omkring Solen.
Et sted på kometens støvede og frosne overflade befinder det 2 meter store landingsmodul Philae sig i halvskygge, så solpanelerne har svært ved at få sollys nok.
Men nu er der fornyet håb, fordi Philae formentlig får dobbelt så meget sollys som i november. Og torsdag morgen forsøger man for første gang i flere måneder at genskabe kontakten til Philae.
- Chancen for, at landeren vågner op, afhænger af, hvem man spørger. Personlig giver jeg den 50 procent chance, siger danskeren Stubbe F. Hviid, der er medlem af Rosetta Science Team og seniorforsker ved det tyske rumfartsagentur, DLR, og har været med til at bygge og planlægge moderskibet Rosetta og landeren Philae.
Fire måneder siden historisk landing
Det er i dag præcis fire måneder siden, at moderskibet Rosetta den 12. november 2014 slap Philae om formiddagen dansk tid, og ved 17-tiden modtog man signaler fra Philae gennem moderskibet om, at modulet var landet på kometen.
Et par senere stoppede Philae med at sende signaler hjem, fordi de solcelle-opladelige batterier løb tør for strøm.
- Philae endte et sted, hvor solen kan ramme landeren i cirka 3 timer per kometdøgn, der varer cirka 12 timer med en time med effektiv belysning. Det er ikke nok til at holde landeren varm, siger Stubbe F. Hviid til DR Viden.
Landeren vil resette hver nat
Hvis Philae vågner, vil der være en fase med sporadisk kontakt, da landerens batteri er dybfrossen. Batteriet skal varmes op til over 0C, før man begynder at kunne få energi ind og ud, forklarer Stubbe F. Hviid.
- I begyndelsen vil landeren være fuldstændig afhængig af direkte solenergi, som kun vil være til rådighed, når der er direkte sollys på landeren. Med andre ord vil landeren resette hver gang, det er nat, siger han.
Spørgsmålet er også, om landeren har overlevet at blive dybfrossen, måske ned til -120C, for elektronik har normalt ikke godt af at blive så kold.
Ekstreme årstider på komet 67P
Til og med fredag i næste uge vil Rosetta lytte efter signaler, hver gang den passerer det formodede landingssted i dagtimerne, hvor Philae måske kan have energi nok til at virke.
Men løbet er ikke kørt, hvis det ikke lykkes. Dag for dag vil kometen få mere og mere sollys, både fordi den nærmer sig Solen, og fordi den nærmer sig jævndøgn.
- Kometen har årstider ligesom Jorden bare meget mere ekstreme, siger Stubbe F. Hviid.
Jævndøgn på kometen 10. maj
Kometens rotationsakse hælder 52 grader mod Jordens ~23 grader. Kometen er for øjeblikket i det nordlige efterår og equinox – jævndøgn - er cirka den 10. maj i år.
Det betyder at alle skygger skifter retning fra Nord mod Syd til Syd mod Nord i maj.
Senest på den 10. maj ville energisituationen ændre sig fuldstændigt på kometen. I kombination med mere sol fra Solen øger det optimismen.
- Så alt i alt så burde landeren få rigelig med energi om senest et par måneder, siger Stubbe F. Friis.