På søndag lægger Københavns gader asfalt til, når cirka 12.000 løbere har snøret løbeskoene til årets maratonløb.
Den hurtigste kvinde og den hurtigste mand vinder 15.000 kroner hver. Præmiesummen er bevidst holdt lav. For så undgår man at tiltrække de eliteløbere, der lever af pengepræmierne, og derfor rejser verden rundt.
Samtidig inviterer arrangøren, Sparta, udenlandske løbere, der passer til de hurtigste danske maratonløbere, for på den måde at gøre oplevelsen god for publikum og løbere.
Stockholm Maraton ramt af modvind
Stockholm Marathon den 30. maj har en samlet præmiesum på 250.000 svenske kroner. Og her oplever man, at svenskere har meget svært ved at komme på præmieskamlen netop på grund af udlændinge.
Svenskerne har i år lavet en nordisk klasse. Og oprindeligt skulle kun løbere fra de nordiske lande kunne vinde store pengesummer. Men arrangøren fik så stor kritik, at man har måttet gå tilbage til de gamle regler.
- I Copenhagen Marathon ligger pengepræmier i et helt andet niveau, og det er et konkret valg fra vores side, fordi vi ser vores maraton som en breddeevent. Der skal ikke være en masse store præmier, der trækker mange eliteløbere til, siger Dorte Vibjerg, løbsdirektør hos arrangøren Sparta.
Mere åbent felt giver bedre oplevelser
- Det der sker i Stockholm med meget store præmiepenge er, at der kommer nogle meget hurtige eliteløbere, og så har de nationale løbere ikke en chance for at komme op på præmieskamlen. Det har de ved vores løb, siger Dorte Vibjerg.
For Sparta inviterer eliteløbere udefra, så de danske maratonløbere har et felt, der passer til dem.
- I stedet for at gå ud og købe mere hurtige tider, går vi ind og laver et felt, hvor danskerne faktisk har en chance for at nå podiepladserne, siger Dorte Vibjerg.
- Publikum vil også gerne se hurtige tider, og de vil se fart og spænding fra starten, og man får et mere seværdigt løb, når man sammensætter feltet på den måde, mener hun.