Jakob Walløe Hansen har tilbragt mange timer i Underkælderen under det gamle Geologiske Museum i København. Tiden er gået i godt selskab med mærkelige forsteninger af dyr der levede på Urhavets bund for 520 millioner år siden.
Fossilerne fra Siriuspasset indeholder ikke bare forstenede skeletter, de afslører også mange detaljer af dyrenes indvolde. Der er tale om dyreformer, som ikke findes i dag. Derfor er et grundigt kendskab til deres anatomi nødvendig for at forstå hvor de hører til i dyreriget, og i sidste ende: At forstå hvorfor biodiversiteten pludselig blomstrede op i den såkaldte "Kambriske eksplosion".
Et overflødighedshorn af flercellede væsener
Indtil Kambrium-tiden, der begyndte for 542 millioner år siden, var livet på Jorden en temmelig ensartet og kedelig affære. Det var 1 milliard år om at opstå. I de første cirka tre milliarder år var der kun bakterie- og algeceller, der lå i store plamager på havbunden. Disse væsener bestod kun af en enkelt celle, men der var mange af dem og de var som en infektion: Skete der noget voldsomt i havet, som udslettede livet i et område, voksede de encellede væsener bare videre andre steder.
Det store spring fremad i livets historie var antagelig den gang de flercellede væsener opstod. Da blev der ligesom tændt en lunte i udviklingshistorien: Scenen var sat for den brogede mangfoldig af livsformer, vi kender i dag. Forskerne er ikke sikre på hvornår det skete, men de kan se på aflejringer fra urtidens havbund, at de vidtstrakte måtter af encellede væsener på havbunden på et tidspunkt forsvandt. Og derefter opstod der et væld af dyreformer, der var opbygget af mange celler.
"Den kambriske eksplosion" er det populære navn for en meget markant bølge af store, flercellede dyr, hvis fossiler dukker op i de geologiske lag for 542 millioner år siden, i begyndelsen af den periode af Jordens historie, geologerne kalder Kambrium-tiden. De opstod også i løbet af en meget kort periode, og forskerne grubler over årsagen til denne pludselige opblomstring af dyreformer i Urhavet.
Urhavets biodiversitet afspejler store forandringer i miljøet
Velbevarede fossiler fra denne afgørende periode i livets historie er kun fundet få steder på Jorden. Et af stederne er Sirius-passet i det nordlige Grønland.
Grundige studier af fortidens mærkværdige dyreformer vil efterhånden give forskerne et billede af miljøet på urhavets bund, fortæller Jakob Walløe Hansen. Det er en af nøglerne til at vi kan forstå den pludselige opblomstring af dyreformer i Kambrium-tiden. Undersøgelser af bjergarternes kemi tyder på, at Jordens atmosfære, som oprindeligt var uhyre iltfattig, på dette tidspunkt havde nået et højt niveau, til gavn for store, aktive væsener der bestod af mange celler.
Men der er endnu langt før vi forstår den voldsomme opblomstring af biodiversitet på Urhavets bund i Kambrium-tiden, mener Jakob Walløe Hansen. Han tror ikke på at der er en enkel forklaring på fænomenet. Mange forskere skal endnu tilbringe mange timer i selskab med fossilerne fra Siriuspasset og andre steder før der bliver kastet lys over de mystiske begivenheder på Urhavets bund for 542 millioner år siden.
Hør også " Urtidens fyrværkeri af dyreformer" i Natursyn på P1.