En formiddag i oktober har 10 elever fra Tagensbo Skole i København taget bussen ind til Københavns Universitet.
De skal gennemføre forskellige tests på computer, have lavet en kropsscanning og måles og vejes. Når skoleåret er slut, gentager man tests og undersøgelser.
Eleverne går i 3. klasse og er med i et forsøg med 400 børn, hvor Center for Holdspil og Sundhed undersøger effekterne af højintens træning i forhold til fx sundhed, læring og hukommelse.
Tidligere studier har vist, at fysisk aktivitet kan have positive effekter på læring og hukommelse.
- Men der mangler stadig viden om betydningen af intensitet i træningen, timing, mængde og type i forhold til indlæring og hukommelse, siger Svend Sparre Geertsen, der er post.doc. på projektet 'Holdspil og hjernen'.
Læring sker i en lind strøm
Forskning har vist, at indlæring kræver etablering af hukommelse, og det kræver ændringer i hjernen.
Når vi lærer en ny færdighed, sker det ikke kun, mens vi øver den, der sker også ændringer i hjernen efterfølgende.
Fysisk aktivitet kan påvirke indlæring på mange forskellige måder.
Blandt andet kan fysisk aktivitet muligvis forbedre vores etablering af hukommelse, så vi husker bedre, hvis vi træner, end hvis vi ikke træner.
Fodbold, løb og cirkeltræning
På skolerne er eleverne delt op i fire grupper, hvoraf to spiller fodbold, en løber intervalløb og en laver cirkeltræning.
Man har også en femte gruppe kaldet kontrolgruppen. Der følger eleverne den almindelige skoledag og rører sig 45 minutter om dagen, som den nye skolereform indebærer, men hvor der ikke er tale om intensiv fysisk træning.
Hvor meget, hvornår og hvilken træning?
Det er kontrolgruppen, forskerne i sidste ende skal holde resultaterne op imod, for alle børn i 3. klasse vil formentlig forbedre sig i løbet af et skoleår.
- Vi undersøger om fysisk aktivitet kan have en ekstra effekt ud over almindelig skolegang og dét bare at blive et år ældre. Vi er spændte på, om tesen holder stik, når vi når slutningen af skoleåret, siger Svend Sparre Geertsen.
- Vi håber også at kunne se, hvor megen træning der skal til, hvornår den skal ligge, og hvilken træning der er bedst, siger han.
30 minutters test i 'skurvogn'
Svend Sparre Geertsen tager imod eleverne denne formiddag, og han fortæller kort om dagens program.
Dernæst bliver tre elever af gangen sendt ind i to store bokse, der med håndvask, borde, stole og computere minder om skurvogne.
Nogle studerende forklarer hver elev om de forskellige opgaver, og eleverne er i hver skurvogn i cirka 30 minutter.
Tester hukommelse, hurtighed og præcision
De forskellige tests skal vise forskellige ting. I den ene skurvogn får eleverne specifikt testet deres hukommelse med en ordliste, hvor de skal prøve at huske så mange ord som muligt, som de ser på skærmen og skrive ordene bagefter.
De skal også lave en såkaldt visuomotorisk opgave, hvor de skal prøve at følge en kurve på skærmen ved hjælp af musen.
I den anden skurvogn bliver elevernes reaktionstid testet ved, at de hurtigst muligt skal slippe en knap og trykke på skærmen, når en gul cirkel dukker op. Derudover får eleverne testet andre hukommelsestyper med tests, der minder om apps på en tablet.
Scanning af muskler, knogler og fedt
Imens måler og vejer ph.d.-studerende Malte Nejst Larsen fra Center for Holdspil og Sundhed et par elever.
Og så DEXA-scanner han dem, så man kan se forskellige typer væv, knogler, muskler og fedtfordelingen i kroppen. Eleverne bliver scannet nu og igen til sommer.
- Vi har en forventning om, at nogle typer træning kan øge muskelmassen og reducere mængden af fedt. Og scanningen kan vi bruge som et udtryk for børnenes sundhed i starten og i slutningen af projektet, siger Malte Nejst Larsen.
Fordel at følge eleverne over tid
Jesper Lundbye-Jensen er lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
Han forklarer, at skoleprojektet har den store fordel, at forskerne får mulighed for at følge børnene over en længere periode og dermed ikke bare får et øjebliksbillede af sammenhængen mellem form og præstation.
- Vi får chancen for at se, hvad bevægelsesaktiviteterne betyder over tid for hver enkelt elev, og ikke blot om det enkelte barn er i god form eller dårlig form - og om man er god til matematik eller ikke, siger Jesper Lundbye Jensen.
Gode til at fastholde koncentrationen
Marianne på 9 år går i 3. klasse på Tagensbo Skole og spiller fodbold på fritidshjemmet lige efter skole.
Hun bliver også testet denne formiddag. Hun har prøvet det før og mangler bare den ene test.
- Når man sidder derinde, er det rigtig sjovt, og det ikke svært, siger hun.
Og Svend Sparre Geertsen forklarer, at det er let at fange elevernes opmærksomhed.
- Nu har vi snart testet 400 børn, og jeg er positiv overrasket over, hvor gode de er til at være koncentrerede og fokuserede, når vi laver de her tests, siger han.
Træningen er i gang
De næste mange måneder træner eleverne fodbold, løb og cirkeltræning, og de passer timerne i 3. klasse. Til sommer skal de igen testes på computer, kropsscannes, måles og vejes.
Center for Holdspil og Sundhed regner med, at man i slutningen af 2015 ved meget mere om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring.
Centret har i en række tidligere projekter med voksne deltagere dokumenteret, at fodbold med høj intensitet gavner hjertet mere end fx styrketræning på et fitnesscenter. Og fodbold gavner muskler og knogler mere end lange løbeture.
Det skyldes, at fodbold er en kombination af udholdenhedstræning, intervaltræning og styrketræning. I de projekter har man ikke kigget på læring og hukommelse.