Fredag formiddag bliver der gået stærkt i Zürich i Schweiz. Ved europamesterskaberne i atletik skal mændene ud på 50 km kapgang.
For to år siden ved OL i London endte 50 km kapgang dramatisk, da flere atleter kollapsede og måtte bæres i mål og behandles af læger, mens andre måtte køres væk i kørestol. Deres krop var tømt for energi, og atleterne var dehydrerede på grund af meget varmt vejr.
Så galt går det næppe ved EM, hvor vejrudsigten lyder på cirka 14 grader og regnbyger.
Men hvorfor er det tilsyneladende hårdere at gennemføre en kapgang end et maratonløb? Det ved forskerne på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Effektivitet og varmeudvikling
Der er to hovedårsager til, at det ind imellem går galt for kapgængerne: kropsvarme og selve tidsperioden ude på ruten.
Varme handler om nettonyttevirkningen; det vil sige, hvor effektiv man er til at komme 'fremad'.
- Hvis jeg skal lave 100 watt på et cykelergometer, er min energiomsætning 500 watt, når jeg cykler. Så dét jeg producerer, bliver omsat til 100 watt, der driver mig frem. De resterende 400 watt er varme. Og nettonyttevirkningen er 20 procent.
Det siger Lars Nybo, viceinstitutleder for undervisning ved Institut for Idræt og Ernæring, Integreret fysiologi ved Københavns Universitet.
Mere effektivt at løbe end gå
Hvis han derimod skal lave 100 watt på et roergometer, er energiomsætningen 600 watt.
- Så der producerer jeg 500 watts varme, fordi bevægelsen er mindre effektiv i et roergometer end på et cykelergometer.
Eftersom jeg stadig kun producerer 100 watt, er nettonyttevirkningen kun 16 procent - mod 20-25 procent i cykelergometret. Igen er resten varme, forklarer han.
Analog til det er det mindre effektivt at gå ved høj hastighed end at løbe, for kroppen arbejder og skaber mere varme.
- Derfor er temperaturreguleringen et større problem for kapgængere end maratonløbere, siger Lars Nybo.
Konkurrencens varighed
Selve konkurrencens varighed gør også, at kapgang kan være hårdere end maratonløb.
Mens verdenseliten inden for maraton kommer i mål på lidt over to timer, kommer verdenseliten i 50 km kapgang i mål efter cirka 3:35 min.
Det øger risikoen for, at man bliver overophedet på grund af varmen og får svært ved at optage væske og temperaturregulere kroppen og risikerer dehydrering, især hvis det er varmt og tørt vejr, som ved OL i London.
Energiforbruget er kilometer for kilometer større end ved løb. Samtidigt med, at pulsen kommer lige så højt op som ved løb.
Overophedning ved høj varme
Hvis lufttemperaturen kommer over 25 grader, og det er tørt vejr, kan atleter også have svært ved at komme af med varmen.
Hvis temperaturen nærmer sig 39-40 grader, overophedes hjernen, og så bliver løberen dårlig, og er ude af stand til at forsætte.
Sveden gør også, at man mister væske, der primært kommer fra blodet, så mængden af blod, der sendes rundt i kroppen, reduceres, så kroppen holder på varmen.
Et kraftigt væsketab kan også betyde, at kredsløbet kollapser, så blodtrykket falder meget, og løberen besvimer.
Vinden kan køle lidt
Vinden kan tilmed spille lidt ind. Det ved de fleste som dyrker idræt udenfor.
- Hvis vindhastigheden er høj, er det nemmere at temperaturregulere kroppen. Men generelt gør vinden ikke den store forskel, når man løber maraton med 20 km/t eller går kapgang med 15 km/t, siger Lars Nybo.
Arrangørerne måtte onsdag udsætte EM-konkurrencerne i to timer på grund af kraftig vind på stadion. Fredag varsler meteorologerne svag vind i dag i Zürichs gader.