På en forårsdag med solskin ser de enorme græsarealer ude i Ørestad på Amager ekstra grønbrune og tørre ud. Der går nogle gæs nede ved åen, der slynger sig gennem bylandskabet med sine kanter af beton. Hist og pist står træer samlet i klynger, et par legepladser øjnes, og en fodboldbane er der også blevet plads til.
Området foran DR Byen og beboelsesejendommene tæt på er let at holde og ser ordentligt ud. Det samme gør sig gældende med de fleste grønne områder i byerne i dag, selv om der også kan ligge en forestilling om mere natur gemt i græsplænerne.
- Byplanlæggende arkitektur handler om at kontrollere og forudsige, hvordan ting kommer til at se ud. Naturudvikling handler i virkeligheden om det stik modsatte, at man tager nogle områder og tør slippe kontrollen over dem og lade tingene udvikle sig selv, siger by- og landskabsarkitekt Martin Odgaard.
Biodiversitet i byens grønne områder
Martin Odgaard har gennemført et treårigt ph.d.-studie på Arkitektskolen Aarhus.
I sit studie er han gået i dybden med et nyt områdefelt for ham - biodiversitet – og set på, hvordan det står til med arternes mangfoldighed i byerne.
Han har også set på, hvordan biodiversitet spiller sammen med de mange grønne anlægsprojekter, som kommunerne laver arkitektkonkurrencer på.
Det bliver ofte blankpoleret
Der er ifølge Martin Odgaard en tydelig tendens til, at forslag i arkitektkonkurrencerne ofte er ret overfladiske og postulerede, også selv om opgaven har været at udvikle natur i byområderne.
- Man får godt nok lavet collager, hvoraf det fremgår, at man gerne vil et vildt udtryk, men når man så skal tegne det igennem og beskrive det, kommer man ikke ret meget længere end til den polerede blanke overflade, siger han til DR Videns reporter denne forårsdag i Ørestaden.
- Og det ender ofte med enormt meget plæneareal, der bare skal klippes og gødes og sprøjtes, siger han.
Vildnis klart adskilt fra græs
Kontrasten er klar i Ørestad. Få hundrede meter væk ligger det store naturområde Amager Fælled, hvor der er gode stier og masser af vildnis og dyr og en mangfoldighed af planter.
- Men her har by- og landskabsarkitekter tænkt, at bylandskabet skal være klart adskilt fra fælleden. Mit argument er så, hvorfor lader vi ikke bare naturen trænge ind i stedet for? siger Martin Odgaard.
Det ville give en masse naturindhold, langt mere oplevelsesrige og multifacetterede hverdagslandskaber –ligesom det ville gavne dyr og planter.
Græsarealer er helt døde
- Jeg er sådan set næsten ligeglad med, hvad der ellers er, så længe det ikke er en bar græsplæne. For den, er vi sikre på, er helt død og ikke til nytte for andet end sig selv. Dyr kan ikke fouragere på området, ligesom sommerfugle ikke kan leve der, siger Martin Odgaard.
Græsarealerne er heller ikke til gavn for bylivet.
- De store plæner kommer tit til at fungere som afstandskiler i stedet for grønne kiler, fordi man har et stort bart område, som man ikke kan indtage på nogen måde, med mindre man spiller crocket eller fodbold, men hvem faen gør det, ler Martin Odgaard.
Lad græsset gro
Store erhvervsdomiciler og beboelsesområder er i dag ofte netop omgivet af græsplæner. Hvis man for få penge vil gøre noget for dyr og planter på de steder, skal man lade være med at slå græsset mere end et par gange om året.
På den måde får man næringsniveauet i jorden ned på et rimeligt niveau, så andre planter end de dominerende arter som brændenælder og tidsler kan få overtaget.
Hvis man derudover ikke har mange år til at lade naturen selv erobre arealerne, kan man sprede en masse frø i området og fx pode sit nye område med planter fra fx et overdrevslandskab, som man ved, har stor biodiversitet.
Rul dig i blomsterne og skrab knæene
- Jeg ville selv plukke blomster fra vildtområdet og rulle mig i dem. Hvis man havde noget som fælleden inde mellem bygningerne – og det lyder måske lidt meget som på-landet-med-skrabede-knæ-agtigt - ville man kunne bruge området til alt det, som fantasien lægger op til, siger Martin Odgaard.
- Man ville ikke skulle programmere og organisere det, men bare agere mere frit og kravle op i træer og falde og slå sig, siger han.
Det kan man sagtens gøre, selv om mennesker skal færdes i området. Så ser man bare, hvor folk nu engang går, fordi der er mere slidt der. Og ellers anlægger man en sti, der hvor folk går, forklarer han. Han erkender samtidig, at der selvfølgelig er behov for lidt sikkerhed på legepladserne.
En kronhjort foran koncerthuset
Men, argumenterer DR Viden, de store plæner er vel samtidigt tænkt ind, fordi mange bygninger er arkitektonisk flotte og skal kunne ses?
- Ja, men det kan man gøre på flere forskellige måder. Man kan vælge det retlinede over for det retlinede, men man kan sagtens køre den anden vej og sige, at man dyrker kontrasten. Der ville den arkitektoniske værdi fremstå lige så stærkt, om end ikke endnu stærkere, siger Martin Odgaard.
- Hvis man fx havde en frodig skov med fire kronhjorte foran DR Byens store koncerthus, ville det stå enormt stærkt over for bygningerne, mener han.
Folk bliver provokeret over det selvgroede
Men vil det ikke være en voldsom provokation for folk, hvis man bare lader tingene stå til? spørger DR Viden - og mindes naboernes reaktion hjemme på barndommens overdrev, da kunstmaleren lod halvdelen af sin have blive til et vildnis...
- Jo sikkert. Jeg tror, at mange har den holdning, at det selvgroede er enormt grimt. Og det tror jeg delvist kommer af, at brændenælder, tidsler osv. tager overhånd, hvis man ikke har høslet to gange om året på området, siger han.
Morten Korchsk idyl?
Så man kunne hælde mere vildtfrøblanding ud på de ’grønne’ områder? spørger DR Viden.
- Ja, jeg ved, at det lyder vildt romantisk, og det er jeg også blevet skudt i skoene. Man skal passe på, at man ikke kammer over i det Morten Korchske – for det kan virke enormt reaktionært, siger Martin Odgaard.
- Men det ville være godt at have indtrykket af, at man kunne indtage de grønne områder på en eller anden måde, siger Martin Odgaard.
Tag fremtidsbrillerne på
Han fortæller, at det i hans nuværende job kan være svært at få tænkt vildnis ind i projekterne. En del af forklaringen på dette er, at det er kommunerne, der gennem kravene til lokalplaner, sætter ambitionsniveaet. Før øget naturindhold bliver en del af disse krav, vil private bygherrer næppe rykke på sig.
Han sammenligner de praktiske græsarealer med parcelhusenes forhaver, hvor fliserne langsomt vinder indtog, fordi det er enormt praktisk og billigt her og nu.
- Men min påstand er, at det ikke ville være dyrere driftsmæssigt at fremme biodiversitet i de grønne områder, når man tænker nogle år frem i tiden, men der er ikke mange, der har øje for det, siger Martin Odgaard.
Ph.d. Cup 2015 – forstå forskningen
Martin Odgaard forsvarede sin ph.d. i april 2014 og er i dag ansat hos Årstiderne Arkitekter i Silkeborg.
Han er en af de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, som DR, Dagbladet Information og Lundbeckfonden arrangerer sammen med de danske universiteter.
I konkurrencen dyster forskerne om at forklare deres forskning på en måde, så de fleste mennesker kan forstå det uden at have særlig viden om emnet på forhånd.
Du kan møde alle finalisterne her på DR Viden frem til den 18. april 2015.
Og du kan opleve Martin Odgaard og de syv andre finalister på DR2 lørdag den 18. april 2015 klokken 20.