Danmarksrekord i økologi kalder på mere forskning

Det økologiske areal er på et år udvidet med 21 procent. Men forskning i økologi er blevet ​nedprioriteret i flere år, mener forskningscenter.

Siden 2007 er det økologiske areal øget fra 150.207 ha til 216.794 ha i 2016, hvilket svarer til en forøgelse på 66.587 ha eller 44 procent over en niårig periode. Arkivfoto. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Scanpix)

Artiklen er opdateret efter svar fra Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen. Se svaret nederst i artiklen.

Kører du en tur gennem det danske marklandskab, støder du oftere end tidligere på økologiske marker og malkekøer.

Det økologiske areal blev fra 2015 til 2016 udvidet med 21 procent, så i alt 8 procent af al landbrugsjord i Danmark nu er økologisk.

Og det en Danmarksrekord.

Samtidig har de økologiske landmænd fået over 500 nye kollegaer, og der har været vækst i husdyrproduktionen.

Stigningen skyldes formodentlig både en stærk stigende efterspørgsel på økologi verden over og dårlig indtjening i det konventionelle landbrug herhjemme i flere år, forklarer Lizzie Melby Jespersen, der er videnskabelig medarbejder ved Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer.

Men økologi er ikke nødvendigvis godt for miljøet på alle områder. Derfor er der behov for mere forskning, mener Lizzie Melby Jespersen.

Samme ønske har Økologisk Landsforening..

Organisk gødning og dyrenes lorte er svær at styre

- Det vil både være en gevinst for miljøet og biodiversiteten, at der omlægges et større areal til økologi, fordi det i økologisk jordbrug er forbudt at bruge syntetiske pesticider, som reducerer biodiversiteten af planter, dyr og mikroorganismer, siger Lizzie Melby Jespersen, der kan pege på mange fordele ved økologi.

Men på den ene side forsøger økologien at tilgodese dyrenes sundhed og velfærd ved at de skal have adgang til udearealer.

På den anden side kan netop det have en negativ virkning på miljøet, fordi deres efterladenskaber ikke bliver opsamlet i en gyllebeholder, som det sker hos konventionelle landmænd.

- I stedet trænger affaldsstoffer som nitrat ned i jorden og ammoniak fordamper, forklarer Lizzie Melby Jespersen.

Der er også udfordringer i den økologiske produktion ift. kvælstofkredsløbet.

For det er sværere at styre kvælstoffrigivelsen ved brug af organiske gødninger end i konventionelt landbrug.

- Det er fordi kvælstoffet i organiske gødninger skal omsættes af bakterier og svampe i jorden, før planterne kan optage det. Derfor kan man risikere udvaskning af kvælstof, bl.a. ved ompløjning af kløvergræsmarker, siger Lizzie Melby Jespersen.

Den største vækst i økologisk areal er sket i Nordjylland, hvor det økologiske areal voksede med 37 procent og nu udgør 45.500 ha - Det er dog fortsat i Sydjylland, at økologien har den største andel med 11 pct. af det samlede landbrugsareal. Arkivfoto. (Foto: © Thomas Lekfeldt, Scanpix)

Behov for mere forskning

Kvælstofhusholdningen i forhold til planteudbytter, dyresundhed og velfærd er nogle af de dilemmaer, man arbejder meget med i den økologiske forskning og dokumentation.

- Vi skal have en nyt økologisk forskningsprogram, så vi kan få øget udbytterne, husdyrsundheden og velfærden samtidig med, at vi kan få reduceret risikoen for udvaskning og fordampning af kvælstof, siger Lizzie Melby Jespersen.

Hun mener, at økologi klarer sig godt i Danmark, fordi der har været et tæt samarbejde mellem forskere, konsulenter, landmænd, forarbejdningsindustrien, supermarkedskæderne, politikerne og myndighederne.

Men der mangler midler til mere forskning.

Bevillingerne i økologisk forskning og udvikling via Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram har ifølge Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer været faldende siden 2013, hvor der var afsat 60 mio. kr.

I alt er der ifølge Økologisk Landsforening 83,2 mio. kr. mindre til udvikling af økologisk landbrug og markedsvækst i 2017, end Venstreregeringen budgetterede med i Finansloven for 2016.

- Forskning kan bidrage på rigtigt mange måder til både at give svar på, hvordan økologien kan udvikle sig, og hvordan virkningerne er i forhold til det vi ønsker, siger formand for foreningen, Per Kølster.

Ministeren bakker op om mere forskning

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde-Larsen mener, det er vigtig med mere fokus på forskning i økologi.

- Forskning er en vigtig del af grundlaget for økologien. Rammerne er stramme også på forskningsområdet, men jeg vil arbejde for, at økologiforskningen bliver et tema i efterårets forhandlinger om forskningsreserven, siger han i en mail.

Han pointerer desuden, at der i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken er nedsat et erhvervsteam til at komme med anbefalinger til at fremme en markedsdrevet økologisektor.

- Jeg modtager senere i dag 25 anbefalingerne fra Det økologiske erhvervsteam, hvor jeg ved, at en af anbefalingerne er, at forskningsindsatsen skal styrkes. Jeg glæder mig til at modtage anbefalingerne og arbejder videre med dem, siger han.

  • Det økologiske areal blev fra 2015 til 2016 udvidet med 21 procent, og det økologiske areal oppe på 216.794 hektar

  • I 2016 var der 216.794 ha økologisk areal mod 179.808 ha i 2015

  • Samlet udgjorde det økologiske areal 8 procent af det totale produktionsareal

  • De økologiske landmænd fået 537 nye kollegaer, så der nu er 3.173 økologiske landmænd i Danmark

  • Antallet af økologiske bedrifter er vokset. Pr. 31. december 2016 var der 3.311 økologiske bedrifter, hvilket er en vækst på 747 bedrifter på to år

  • I forhold til husdyrproduktionen har der i perioden også været vækst næsten inden for alle dyretyper – ikke mindst økologisk slagtekyllingeproduktion, hvor antallet voksede med mere end 35 pct. i 2016 til næsten én million dyr Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet