Midt ude i Stillehavet, på den amerikanske ø-stat Hawaii, ligger Mauna Loa-observatoriet - opkaldt efter den vulkan, som det er bygget på.
Herfra har den amerikanske forskningsinstitution og vejrtjeneste, NOAA, hver time siden 1958 målt mængden af CO2 i atmosfæren.
Og den stiger med en hidtil uset hast. De sidste fem år er CO2-indholdet i Jordens atmosfære således steget med mindst to ppm (parts per million, på dansk; milliontedele) om året.
Og konsekvenserne - i form af den globale opvarmning og det ekstremvejr, som følger med- rammer os snart for alvor. Også i Danmark.
I både 2015 og 2016 har stigningen i CO2-indholdet været på hele tre ppm, og det samlede indhold i atmosfæren er nu 405.1 ppm (globalt gennemsnit).
Intet tyder på, at kurven knækker lige foreløbig, selvom der var år i 00’erne, hvor den årlige stigning var lavere.
Som en dyne, der trækkes længere op
Kristian Pagh Nilelsen, der er strålingsfysiker og forsker ved DMI, sammenligner det stigende CO2-indhold med en dyne, der trækkes længere og længere op.
Som en dyne holder CO2 på varmen, fordi den blokerer Jordens varmestråling fra at komme ud af atmosfæren og sender en del af varmen tilbage til overfladen igen.
Det er det, vi kender som drivhuseffekt. Et helt naturligt fænomen, som dog forstærkes af de menneskeskabte drivhusgasser og dermed fører til global opvarmning.
- Lige nu er vi i gang med at trække dynen op over hovedet, siger Kristian Pagh Nielsen.
Den stigende mængde CO2 fører nemlig til en varmere atmosfære. En varmere atmosfære indeholder mere vanddamp, og mere vanddamp i atmosfæren øger igen drivhuseffekten.
Til sidst får vi trukket dynen helt op over hovedet, og så bliver det for varmt.
Og vi er allerede godt på vej.
Den menneskeskabte udledning af CO2 fra især fossile brændsler - olie, kul og gas - har allerede ført til stigende vandstand, smeltende is, skrumpende snedække, stigende temperaturer i permafrostområder, færre frostdage og så videre.
De kommende år er afgørende
Men selv en brat opbremsning i vores udledning af CO2 ville ikke få betydning nu og her. Indholdet af CO2 i atmosfæren og varmen vil fortsat stige nogle år frem.
Til gengæld er de kommende år afgørende for anden del af dette århundrede, understreger klimaforsker ved DMI, Ole Bøssing Christensen:
- Det, vi gør for at begrænse vores CO2-udslip nu, får stor effekt fra år 2050 og frem til 2100, som forskningen fokuserer på.
Han understreger, som de fleste andre klimaforskere, at vi står overfor en meget stor opgave, hvis CO2-udslippet skal begrænses i en sådan grad, at vi kan holde os under en to graders temperaturstigning i 2100 (set ift. slutningen af 1800-tallet), sådan som verdens ledere aftalte under COP21 i Paris i 2015.
- Der skal også mere til end den aftale, siger Ole Bøssing Christensen.
Danmark slipper relativt billigt
Forskere har tidligere peget på, at CO2-kurven skal knækkes allerede om tre år - i 2020 - og derefter skal den samlede, globale udledning falde, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde os inden for to grader i 2100.
Fremtidens stigende temperaturer får også konsekvenser for Danmark. Ekstremregn bliver generelt kraftigere, vintrene bliver mildere, somrene varmere, vandstanden stiger, og vi kan forvente flere og kraftigere storme.
- Mange andre steder i verden kommer det dog til at se langt værre ud. Særligt i lande, hvor de ikke har ressourcerne til at sikre sig mod højere temperaturer, ændrede nedbørsmønstre, voldsommere vejr og stigende vandstande, siger Ole Bøssing Christensen.