Natursyn på P1 drog med naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen på vandretur i Jægersborg Dyrehave nord for København, for at se og ikke mindst lytte efter tegn på forår. Blandt utallige eksempler er her ti let tilgængelige eksempler på forårstegn der kan opleves lige nu:
1. Grågæs
Gæssene danner par og lige om lidt går de i gang med at yngle. De er en stor succeshistorie i Danmarks natur hvor bestanden er vokset meget kraftigt. Landmændene vil nok mene at de er for succesrige, når de spiser løs af afgrøderne på markerne.
2. Brændenælderne titter frem
Som nogle af de første planter, der stikker næsen op over jorden, er brændenælderne. De første skud brænder særligt kraftigt, men kan til gengæld bruges til madlavning. Som fx til pesto eller suppe. Pluk nælderne på den allernederste del af stænglen, så man undgår den svigende smerte, som deres flaskelignende porrer kan give, når de borer sig ind i huden på os. Det handler for planterne om at få erobret terrænet og det gør de brændende nælder meget effektivt. Særligt på næringsrige steder, hvor de bliver altdominererende. 3. De første insekter
Det begynder at krible og krable i jorden. Skolopendre, tusindben, bænkebidere, biller og mange andre er vågnet op fra vinterens hi. Det er de færreste insekter som kan klare sig gennem vinteren ved at flyve syd på, som trækfuglene, så de må bruge andre strategier for at overleve et halvt år med jævnlig frost. De benytter sig overordnet set af to forskellige strategier. De fryseundvigende organismer omdanner noget af deres fedt til glycerol – alkohol og sukker. Og det fungerer som kølervæske, der sikrer insektet mod isdannelse inde i kroppen. Sker det, sprænger cellerne, da vand udvider sig, når de fryser. Så i stedet nedsætter insekterne deres frysepunkt og visse arter kan tåle helt ned til 20-25 graders frost. De frysetolerante organismer tåler knap så meget frost, men er til gengæld i stand til at tåle frost inde kroppen. De er i stand til at styre hvor isen skal dannes og kan således gøre det mellem cellerne. Det samme gør sig gældende for en stor del af vores padder, der også kan tåle at fryse til is gennem vinteren. 4. Muldvarpens ynglegange
Selvom den er irriterende for græsplæneejerne, har muldvarpen en stor andel i at blande næringsstoffer, flytte jorden og få den iltet. Muldvarpen kommer op over jordoverfladen en gang i mellem, men gør det primært om natten, hvor den jager snegle og biller. Men den har primært sit liv under jorden, hvor den danner store netværk af underjordiske gange. Lige nu kan man særligt se hvordan hannernes ynglegange udformes lige under jordoverfladen, som har været brugt i deres tilnærmelser til hunnerne. Muldvarpe skal spise 50 gram regnorm i døgnet og finder de områder med flere end umiddelbart kan sætte til livs, bider de lige hovedet af dem og lægger dem på depot. Man har fundet regnormedepoter med op til 1200 regnorm i.
5. Sanglærken giver lyd fra sig
https://www.youtube.com/watch?v=RkT9gjFWF7A&feature=youtu.be
Hannen står over terrænet og synger, og det er de mest attraktive, som kan holde tonen længst. Selvom lærkerne danner faste par, er de ikke mere faste, end at hunnerne gerne tager sig en parring med andre hanner, mens hendes egen partner er oppe at synge. DNA-undersøgelser har vist at op i mod en tredjedel af alle lærkeunger er kommet til verden med assistance fra fremmede hanner. Sanglærken hører i øvrigt til en af de mest udbredte fugle i det danske landskab.
6. Fuglekoret går i gang
https://www.youtube.com/watch?v=DBquE3VP1zQ
Udover sanglærken, er solsorte og bogfinker (som i videoen herover) de allermest udbredte fugle herhjemme. Og ligesom andre standfugle, som musvitter og mejser og de først ankomne sangere, synger de fra solen står op. De påvirkes af længden på dagen og ved at det er nu, at de skal etablere territorier og partnerskaber. Det styres via fuglenes hormoner og kan høres, når man åbner sit vindue om morgen. Fuglene synger både for at afmærke territorier og for at tiltrække hunnerne. Og de næste måneder vil fuglekoret tage til, i takt med at flere og flere arter vender retur fra vinterkvarterne.
7. Spætten trommer
Er man så heldig at bo i nærheden af nogle gamle træer, er der nærmest sikkerhed for at høre spætternes trommesoloer. Baggrunden er den samme som hos de andre fugle. Hannerne vil gerne i kontakt med damerne og fortælle hvor deres territorier er. De kan også sagtens finde på at finde en elmast, hvor budskabet kan gå klarere igennem, ved at slå på stålkonstruktionerne. Spættens kranie er konstrueret til formålet og dens hjerne hænger nærmest i en elastik, så den kan hakke alt hvad den vil, uden at få hovedpine.
8. Bierne går på vingerne
På varme dage begynder bierne at røre på sig for at komme ud og søge føde. Gennem vinteren har de vilde bier ligget i deres bo omkring dronningen og beskyttet hende, men nu begynder de at søge ud efter pollen.
9. Hasseltræet blomstrer
Hasseltræets lysegule og meget karakteristiske hanblomster dukker frem. De ligner piberensere og frigiver lige nu deres pollen. Hunblomsterne ser meget anderledes ud og er små dybrøde blomster, der også kan ses i øjeblikket.
10. Grævlingekomplekset forårsrengøres
Efter at have sovet hele vinteren, er grævlingen stået op og er, som noget af det første, gået i gang med forårsrengøringen. Sengehalmen fra sidste år skal smides ud. Den består af mos, blade og græs der gennem vinteren er blevet fyldt med lopper og andet utøj. Disse udtjente efterladenskaber kan i øjeblikket ses udenfor grævlingens gravindgang, der kan kendes fra rævens, ved at have en lille rende hen til indgangshullet. Foruden at have en veludviklet ordenssans, adskiller grævlingen sig fra ræven, ved at være et udpræget vanedyr, der går ind og ud af det samme sted hver eneste gang. Der kan dog være adskillige indgange i et grævlingekompleks, der over mange år kan huse store familier. Støder man derfor ind i en lille høj eller en grøft med en række indgange i, og små bunker af gammelt vissent materiale udenfor, er man på sporet af en grævlingegrav.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1138517009532155