Jupiters isdækkede måne gengivet på nyt billede

Månen Europa er dækket af is, og på denne nye gengivelse af et ældre billede, ses den, som den ser ud for det menneskelige øje.

Jupiters ene måne Europa ses her i en gengivelse, som bør være realistisk i forhold til, hvordan vi ser den med det menneskelige øje. Månen er dækket af is, men andre materialer giver månen dens rødlige farver, der ligger som striber henover overfladen, men som i virkeligeheden er revner og kamme. (© JPL-Caltech/SETI Institute/NASA/Sipa uSA)

VIDENSKABSBILLEDET

Jupiters store, iskolde måne, Europa, er gengivet, som den ville se ud, hvis vi så den med det blotte øje.

Månen er omkring den halve størrelse af Jorden og dækket af is.

Revner og kamme giver månen striber

Billedet viser, hvordan lange, lige revner og kamme løber på kryds og tværs over månens overflade.

Indimellem brydes linjerne af områder, hvor isen har været brudt op og er frosset i nye mønstre.

De blå og hvide områder består af relativ ren is, hvorimod de rødlige striber indeholder højere koncentrationer af andre materialer.

Billedet her er en ny version af et ældre billede, som er sammensat ud fra de mange billeder, som Galileo Solid-State Imaging eksperimentet tog på rumfartøjets første og fjortende kredsløb gennem Jupiters system i henholdvis 1995 og 1998.