Astronomer ved European Southern Observatory (ESO) i Chile har gjort en enestående opdagelse.
De har fundet klare beviser for en potentielt beboelig planet omkring vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri. Stjernen, der er en kølig rød dværgstjerne, er det tredje hjul i dobbeltstjernesystemet Alfa Centauri.
Den nyopdagede planet, der har fået betegnelsen Proxima b, er mindst 1,3 gange så tung som Jorden og kredser om sin stjerne på kun 11 dage.
Planeten ligger placeret i den beboelige zone, hvor flydende vand kan opstå. Og den er dermed også det nærmeste potentielle sted med liv udenfor vores solsystem.
Se ESO's præsentationsvideo af den nyopdagede planet:
Kan observere den direkte
Ifølge den danske exoplanetforsker Lars A. Buchhave er der tale om en stor nyhed, netop fordi planeten er så tæt på - og ikke så meget fordi planeten ligger i den beboelige zone.
- Jordlignende planeter er faktisk almindelige. Og de er meget almindelige omkring røde dværgstjerner. Men det her er interessant, fordi den kredser om den nærmeste stjerne, siger han.
- Det er nemlig så tæt på, at vi måske kan observere den direkte.
Han håber, at forskere snart kan rette endnu større teleskoper mod Proxima b og kigge på planetens atmosfære. For her kan der gemme sig biomarkører - spor efter liv.
Og ifølge pressematerialet er det netop noget, som forskerne har fokus på.
Har måske ikke nogen atmosfære
Livet har dog trange kår på planeten. I hvert fald liv som vi kender det.
For Proxima b kredser ekstremt tæt på sin lyssvage stjerne, endnu tættere end Merkur kredser om Solen. Og det betyder, at den er i bunden rotation, så den ene side af planeten altid vender mod stjernen, mens den anden side ligger gemt i evigt mørke.
Røde dværge som Proxima Centauri er samtidigt meget aktive. De sender meget ofte voldsomme soludbrud langt ud, mens røntgenstrålingen fra Proxima Centauri er 400 gange kraftigere end fra Solen.
Begge dele kan betyde, at exoplaneten slet ikke har nogen atmosfære.
Alligevel er den en fantastisk kandidat i jagten på liv i universet, håber forskerne bag.
Opdagelsen er en del af Pale Red Dot-kampagnen, som blev ledt af astronomen Guillem Anglada Escudé, fra Queen Mary University i London.