Vejret viste i det forgange år tænder med to storme, to stormfloder en række kraftige skybrud - og så fik vi i løbet 2023 hele seks nye landsdækkende danske vejrrekorder.
Vi fik to varmerekorder, en solskinsrekord og hele tre nedbørsrekorder.
Rekordvarme i januar
Røgen fra fyrværkeriet havde knap nok lagt sig, før vi stod med årets første varmerekord.
Det skete, da temperaturen klokken 04.50 nytårsnat nåede 12,6 grader ved Abed på Lolland.
Den nye danske varmerekord for januar overgår den tidligere rekord fra 2005, hvor der i Sønderborg blev målt 12,4 grader.
Den usædvanlige varme kom i forbindelse med meget varm luft for årstiden allerede fra nytårsaftensdag strømmede frem mod Danmark fra sydvest.
Frontzonen, der adskilte den varme luft fra koldere luft over Skandinavien, lå hen over Danmark og gav mange steder i landet udbredt regnvejr nytårsaften.
Syd for fronten nåede varmen op over den sydlige og østlige del af landet, og nytårsnat blæste det en overgang med vindstød af stormstyrke, da den subtropiske varme pumpede frem mod Danmark.
Ligesom i Danmark stod man i både Holland, Polen og Litauen op til nye nationale varmerekord for januar.
I Polen blev der nytårsnat målt hele 18,7 grader.
Vådeste januar
Allerede da årets første måned var slut, stod vi med to nye vejrrekorder, da der i løbet af en meget regnfuld januar faldt 124,5 millimeter.
Dermed blev de 123 millimeter, der faldt i 2007, lige akkurat overgået.
Flere kraftige regnvejr passerede Danmark, og alene den 4. januar faldt der i et af de vådeste januardøgn nogensinde hele 21,1 millimeter på landsplan.
Efter de første seks døgn var der faldet 53 millimeter, og vi skulle helt hen til den 22. januar, før vi fik årets første døgn med tørvejr i hele landet.
Mest solrige juni
Juni måned startede med knastørt og solrigt sommervejr, der gav tørke i store dele af landet, og mange steder var der forbud mod at brænde sankthansbål af.
I alt skinnede solen i løbet af juni måned i 322,5 timer.
Med den nye solskinsrekord overgik juni 2023 nogle af de solrige juni måneder, der står indprentet i hukommelsen som de mest solrige gennem tiderne.
Den slår blandt andet den solrige juni i 2018 og den næsten lige så solrige juni i EM-sommeren 1992.
Den nye solrekord for juni blev grundlagt i den første halvdel af måneden, hvor solen stort set skinnede fra morgen til aften.
Alene de første 14 dage af juni skinnede solen i 194 timer, og den mest solrige dag blev den 12. juni som bød på hele 15,9 solskinstimer.
Herefter gav det mere ustadige vejr lidt færre solskinstimer, men på trods af lokale regnbyger og en tordenfront, der passerede landet sidst på måneden, nåede solen i gennemsnit at skinne i hele 10 timer og 45 minutter hver eneste dag i juni måned.
Mest regnfulde juli
Efter en rekord solrig juni vendte vejret på hovedet i juli, der blev den mest nedbørrige juli i dansk vejrhistorie.
Med 140,8 millimeter slog juli 2023 akkurat den 92 år gamle nedbørrekord fra 1931 på 140 millimeter.
Julie måned regnede i ordets bogstaveligste forstand væk, og der faldt mere end dobbelt så meget regn som normalt.
I løbet af månedens 31 dage var der tre dage uden nedbør på landsplan.
Det mest våde døgn blev den 23. juli, hvor et udbredt regnvejr gav 21,1 millimeter.
Varmeste september
Med en middeltemperatur på 16,3 grader satte september ny varmerekord.
Den sommerligt varme måned overgik akkurat den tidligere varmerekord, der indtil i år har været delt mellem september 1999, 2006 og 2016, som alle havde en middeltemperatur på 16,2 grader.
Den rekordvarme september udmærkede sig også ved at blive varmere end hele sommeren.
Middeltemperaturen for de tre sommermåneder til sammen endte på 16,1 grader, og kun juni blev med en middeltemperatur på 16,4 grader varmere end septembers 16,3 grader.
Både juli og august var koldere end september.
Den nye danske varmerekord for september var primært et resultat af en usædvanligt lang periode med sommervarme i starten af måneden, hvor varm luft fra Sydeuropa i over en uge strømmede op over Danmark.
Fra den 4. september til den 12. september havde vi ni dage i træk en sommerdag med temperaturer på 25 grader. Det er ikke tidligere set i dansk vejrhistorie med så mange sommerdage i træk i september.
Varmen toppede den 9. september med 28,5 grader i Beldringe nord for Odense, som i øvrigt var den højeste temperatur målt dér i september siden de lokale målinger begyndte i 1959.
Mest nedbørrige år
To nedbørrekorder i januar og juli samt den vådeste oktober i 25 år var hovedårsagen til, at 2023 allerede midt i december havde givet os mere nedbør end i noget andet år siden 1874.
Den tidligere rekord på 905 millimeter er siden da blevet behørigt overgået.
Indtil den 29. december er der faldet over 960 millimeter regn.
2023 gav tre måneder med mere end 100 millimeter regn. Januar blev med 124,5 millimeter den mest nedbørrige siden 1874, og juli blev med 140,8 millimeter den mest regnfulde gennem tiderne, mens oktober med 148,1 millimeter blev den vådeste måned i Danmark i 25 år.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at vi i det rekordvåde år har haft to meget tørre måneder.
I maj og juni havde vi en flere uger lang tørke uden en eneste dråbe regn. I de to måneder faldt der tilsammen blot 41,1 millimeter.