I en lille lejlighed i den tyske by Bochum sidder Petra Vogel lige nu i sit køkken og spiser et stykke toast og et blødkogt æg.
Den 59-årige rengøringsdame skal ikke ud at stemme i dag. Hendes valglokale ligger fire stop med sporvognen fra lejligheden, og det er for langt, synes hun, så hun har sørget for at brevstemme for flere dage siden.
På den måde kunne hun også til at sove længe i dag. Tiltrængt længe, for de sidste uger op til dagens Forbundsdagsvalg har været travle.
En euro mere i timen
Ud over sit job som rengøringskone på byens hospitaler er Petra Vogel medlem af det venstreorienterede parti Die Linke og forkvinde for rengøringspersonalet i sin fagforening IG Bau. Hun har sammen med sine fagforeningsvenner udnyttet de mange valgkampsarrangementer til at overbevise vælgere og politikere om at støtte rengøringspersonalet i deres krav om at få en euro (7,44 kroner) mere i timen.
- Jeg har lagt hele mit hjerte i det. I at være aktiv på venstrefløjen og i fagforeningen, siger hun.
Petra Vogel er en lille kvinde med praktisk strithår og hurtige bevægelser, der vidner om, at hun er vant til at nå meget på kort tid.
I over 30 år har hun gjort rent på byens hospitaler, lige for tiden til en timeløn på 10 euro (74 kroner). Om måneden bliver det til godt 8.000 kroner, og når de faste udgifter er betalt er der 2000 kroner tilbage til mad, tøj og alt det andet, der dukker op.
Et liv omkring fattigdomsgrænsen
Det gør hende til en af de mange millioner tyskere, der lever et liv omkring fattigdomsgrænsen, til trods for at de er i arbejde. Omkring en fjerdedel af den tyske arbejdsstyrke arbejder for under 80 kroner i timen.
Derfor ville det også gøre en forskel at få en euro mere i timen, og derfor betyder også noget for hende, hvor mange stemmer Die Linke får i dag.
- Vi skal gerne over ni procent. Alt derunder er ikke så godt, siger Petra Vogel.
- Det allerbedste ville være, hvis vi fik 12-13 procent af stemmerne, så ville vi være det tredjestørste parti. Så ville vi være en stærk opposition.
Partiet, der har sine rødder i DDR-tidens kommunistparti, har ført valg på krav om en mindsteløn på 12 euro i stedet for de nuværende 8,5 euro og på en højere pension.
Det sidste er også vigtigt for Petra Vogel, der om få år går på pension, og så skal hun leve for 4.800 kroner om måneden.
Den dominerende fortælling om Tyskland lige nu er ellers, at det går forrygende. Arbejdsløsheden er historisk lav, og økonomien buldrer derudaf.
Det kan bare ikke mærkes i bunden, indvender Petra Vogel, der kan blive decideret vred, når hun hører kansler Merkel sige, at tyskerne aldrig har haft det så godt som nu.
Mange tyskere er skeptiske over for Die Linke, som de ikke mener har taget et grundigt nok opgør med det gamle kommunistparti fra det totalitære DDR, og tanken om at se partiet, som en del af en regering, giver mange tyskere gåsehud.
Petra Vogel ved da også godt, at hun ikke kommer til at se partiet i en regering fra i morgen.
- Det kommer ikke til at ske, siger hun.
Når hun er færdig med sin morgenmad skal hun ud at mødes med en veninde, og senere på eftermiddagen skal hun mødes med "kammeraterne" på byens rådhus.
- Der er sat et kæmpestort fjernsyn op, og så sidder de forskellige partier rundt omkring i små grupper. Det plejer at være hyggeligt. Der er lidt kaffe og saftevand og sådan noget, siger hun.
Mens nogle bliver hængende på rådhuset længe, går Petra Vogel og hendes partikammerater traditionen tro over på partikontoret til et sammenskudsgilde, når de første prognoser kommer.
- Så fejrer vi det der, hvis der er noget at fejre, siger hun.
- Og hvis der ikke er, så fejrer vi alligevel.
Økonomisk boom og fattigdom
- •
Tyskland har en lav arbejdsløshed på fire procent, og landets økonomi er i topform.
- •
Det økomiske boom har især været muligt på grund af reformerne af det tyske arbejdsmarked, der blev vedtaget under den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder.
- •
Reformerne lagde pres på de arbejdsløse og gav arbejdsgiverne en række fordele, som satte gang i økonomien og nedbragte arbejdsløsheden.
- •
Bagsiden af medaljen er, at de har givet Tyskland den største lavtlønssektor i Vesteuropa og skabt større ulighed.
- •
En fjerdedel af den tyske arbejdsstyrke får en løn på under 80 kroner i timen.
- •
Seks millioner tyske pensionister er fattige eller i fare for at blive det.
- •
Ifølge Eurostat er Tyskland det land i EU, hvor skellet mellem rig og fattig er vokset næstmest fra 2005 til 2015.
- •
Velhavende mænd lever i snit 11 år længere end mænd med lav indkomst. Hos kvinderne er forskellen 8,5 år.